01 Oct 2009
Spis mindre end du forbrænder
For at tabe sig skal man spise mindre end man forbrænder, altså bør du begrænse dit samlede energiindtag og øge dit aktivitetsniveau for at opnå vægttab. Tag udgangspunkt i de 8 kostanbefalinger men kig også på hvornår, hvordan og hvor meget du spiser.
Redaktør Trine Brøndsted

Med de 8 kostanbefalinger og lidt
ekstra fif, er du godt på vej mod
en sundere vægt
De 8 kostanbefalinger
De 8 kostanbefalinger er ikke udviklet til at skulle slanke, men følg dem for din sundheds skyld, og du vil givetvis opdage at du taber dig lidt.
-
Spis frugt og grønt - 6 om dagen
-
Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen
-
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
-
Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
-
Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
-
Spis varieret og bevar normalvægten
-
Sluk tørsten i vand
-
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen
Ekstra fif, som hjælper dit vægttab
-
Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider
-
Spis langsomt - det tager 20 min. fra kroppen er mæt til hjernen opfatter det
-
Læg maden på en tallerken ca. ½ delen bør være fyldt med frugt og grønt
-
Vælg fuldkornsprodukter så som fuldkornspasta, brune ris, fuldkornsbrød - det mætter længere
Ad Space