Diagnosticering af adipositas eller fedme kan være ukompliceret, når overvægten er betydelig, men er i mange tilfælde kompliceret. Det skyldes, at den normale fedtprocent varierer betydeligt gennem barndommen. I de første leveår opbygges store fedtdepoter, som skal beskytte barnet i perioden med overgangskost og den markant øgede fysiske aktivitet i forbindelse med, at barnet begynder at kravle og gå.
I perioden op til puberteten finder der også en øget fedtdeponering sted hos drenge, som skal fungere som et energireservoir under den kraftige muskel- og organvækst i forbindelse med puberteten. Piger bygger fedtdepoter op både umiddelbart før og under puberteten. Disse fedtdepoter skal tillige fungere som reserver i forbindelse med graviditet og amning. Under en normal graviditet vil der blive opbygget yderligere fedtdepoter, som tømmes i forbindelse med amning.
Der findes ikke nogen simpel og valid metode til at bestemme kroppens fedtindhold. Mange benytter blot vægt i forhold til højde, men den metode vil medføre overdiagnosticering af fedme specielt hos børn, som er høje for alderen. En bedre metode er body mass index (BMI = vægt/højde2 = kg/m2). Ligesom fedtprocenten varierer med alderen varierer BMI også med alderen. BMI skal derfor relateres til normalkurver, og der er for nylig udgivet danske referencekurver (Nysom K et al. Int J Obes Relat Me-tab Disord 2001;25:177-84). F.eks. er 90 percentilen (svarende til overvægtsgrænsen) for drenge 17 kg/m2 ved 5 års alderen, 19 kg/m2 ved 10 år og 22 kg/m2 ved 15 år og hos piger 17,5 kg/m2, 19,5 kg/m2 og 23 kg/m2 ved de samme aldre.
Der findes ikke nogen simpel og valid metode til at bestemme kroppens fedtindhold. Mange benytter blot vægt i forhold til højde, men den metode vil medføre overdiagnosticering af fedme specielt hos børn, som er høje for alderen. En bedre metode er body mass index (BMI = vægt/højde2 = kg/m2). Ligesom fedtprocenten varierer med alderen varierer BMI også med alderen. BMI skal derfor relateres til normalkurver, og der er for nylig udgivet danske referencekurver (Nysom K et al. Int J Obes Relat Me-tab Disord 2001;25:177-84). F.eks. er 90 percentilen (svarende til overvægtsgrænsen) for drenge 17 kg/m2 ved 5 års alderen, 19 kg/m2 ved 10 år og 22 kg/m2 ved 15 år og hos piger 17,5 kg/m2, 19,5 kg/m2 og 23 kg/m2 ved de samme aldre.
Forekomst
Forekomsten af fedme blandt børn og unge er klart stigende også i Danmark fra tidligere (i 50'erne) til én ud af tusinde til nu mere end 10 ud af hundrede.
Forebyggelse
Forebyggelse af fedme i den enkelte familie følger næsten samme princip som behandlingen vedrørende kost og motion. I befolkningssammenhæng vil årlige vækstmålinger i skolen på alle alderstrin være med til hurtigere at identificere børn med overvægt og risiko for fedme. Ligeledes kan mere idræt i skolen og ernæringsrigtige kosttilbud i skolen tænkes at spille en rolle.
Nyere undersøgelser tyder på, at varighed af amning spiller en rolle uafhængigt af sociale og andre faktorer således, at jo længere barnet er ammet jo mindre risiko for fedme. Effekten er dog ikke særlig markant.
Jo tidligere i livet fedme opstår, desto dårligere er prognosen med hensyn til at opnå normal vægt. Det er derfor vigtigt at forebyggelsen sættes ind tidligt og helst i førskolealderen.
Nyere undersøgelser tyder på, at varighed af amning spiller en rolle uafhængigt af sociale og andre faktorer således, at jo længere barnet er ammet jo mindre risiko for fedme. Effekten er dog ikke særlig markant.
Jo tidligere i livet fedme opstår, desto dårligere er prognosen med hensyn til at opnå normal vægt. Det er derfor vigtigt at forebyggelsen sættes ind tidligt og helst i førskolealderen.
Komplikationer
Man skulle måske tro, at fedme blandt børn er relativt ufarligt omend det kan medføre en del psykosociale problemer. Langtidsundersøgelser af fede svenske børn har imidlertid vist, at der langt tidligere i livet opstår de kendte komplikationer til fedme som hjerte-karsygdomme, slidgigt og ikke-insulinkrævende sukkersyge.
Behandling
Behandling af fedme kræver indsats på tre områder: familien, den fysiske aktivitet og kosten. Målet er i langt de fleste tilfælde, at barnet skal holde vægten og således i takt med højdevæksten blive gradvist slankere. Da barnet jo i modsætning til den voksne stadig er i vækst og udvikling benyttes aldrig medicinsk behandling, pulverkure el.lign.
Familien
Når den nærmeste familie (primært forældre og søskende) skal inddrages, er det fordi barnet har brug for konstant støtte og ofte har flere familiemedlemmer et vægtproblem. Det gælder her som i så mange andre forhold om at vise respekt for familien og undgå en fordømmende holdning. Begynd gerne med små løsninger og ros familien. Familien skal inddrages i at styrke udviklingen af hensigtsmæssige spise- og motionsvaner hos barnet især via belønning. Undgå situationer, hvor der er risiko for at spise for meget f.eks. i forbindelse med fjernsyn eller trøstespisning.
Fysisk aktivitet
Hård fysisk aktivitet er urealistisk. Moderat fysisk aktivitet som gåture, boldspil, leg i svømmehallen er betydeligt nemmere at vedligeholde. Den stillesiddende aktivitet skal begrænses især foran fjernsynet eller computeren. Det kan være en idé at arbejde med selvkontrol via registrering af den fysiske aktivitet. Herved øges bevidstheden om barnets adfærd, hvor mange timer sover barnet, hvor mange timer foran fjernsyn o.s.v.
Kost
Der er mange positive sider ved mad. Det er vigtigt at undgå, at barnet forbinder spisning med skyld idet indtagelsen af dagens måltider også er en social aktivitet. Der bør satses på regelmæssige måltider med passende madportioner og et lavt fedtindhold i kosten. Dog må energiindholdet i kosten ikke blive for lavt, og et barn i vækst skal have fedt. Man er dog nødt til at gennemgå barnets aktuelle spisevaner nøje, idet der ofte kan gemme sig misforståelser, som kan rettes (f.eks. er kiks og mælkesnitter meget energirige).