Rygning skader dit hjerte

|
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Dato: Revideret 6. december 2017 - første publicering 14. oktober 2003
hjertemuskel

Rygning går hårdt ud over lungerne, men det er mindst ligeså farligt for dit hjerte. Rygning anses som værende medvirkende årsag til langt de fleste hjertesygdomme.

ContentPageId 2362
ID 4661

Risikoen for hjerte-karsygdomme er forbundet med rygning samt hvor meget man ryger. Det er særligt tre bestanddele af cigaretrøgen, man taler om, som værende mulige årsager til hjerte-karsygdomme: 

  • Nikotin.
  • Kulilte (carbonmonoxid).
  • Oxidante stoffer.

Normalt ser man sjældent hjerte-karsygdomme blandt personer i teenageårene, og almindeligvis forbinder man hjerte-karsygdomme med ældre personer. Men rygning i ungdomsårene kan være med til at fremskynde udviklingen af hjerte-karsygdomme, så de kan forekomme allerede inden 40-års-alderen.

Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af åreforkalkning. Rygning er særdeles belastende for såvel hjerte som kredsløb, f.eks. kan et ud af fire hjerte-kar-tilfælde kan relateres til rygning

Dertil har storrygere op til fire gange større risiko for åreforkalkning (såfremt de ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Ved rygestop nedsættes risikoen for at få hjerte-karsygdomme væsentligt.

Hvordan skader rygning hjertet?

Når man ryger øger man ens chancer for hjerte-karsygdomme, som er en betegnelse, der dækker over flere sygdomme som f.eks.:

Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af åreforkalkning, hvor kranspulsårerne er tilstoppet med fedt. En ryger har derfor større risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt i forhold til ikke-rygere.

- Selvom vi oplever, at en blodprop opstår pludseligt, er der i virkeligheden tale om tilstand, som har været længe undervejs. Forud for en blodprop er der altid dannet aflejringer, som primært består af kolesterol og senere af en smule kalk. I disse aflejringer kan der opstå små revner. En sådan revne forsøger blodpladerne i blodet straks at udbedre - nøjagtig som hvis det drejede sig om en rift på huden, siger Jørgen Videbæk.

Blodpropperne opstår fordi blodpladerme forsøger at stoppe riften ved at tilføre et klumpningsmiddel til blodet. Denne proces kender vi fra når vi har et sår på huden, der stopper med at bløde - men processen kan være dødelig, når det sker i blodårene, særligt hvis de allerede er forsnævrede. 

- Når man ryger, er der en større risiko for, at blodpladerne kan klumpe sig sammen og derved forårsage en blodprop. Rygning har også en negativ effekt på de processer i blodet, som kan opløse blodpropper. Ydermere beslaglægger kulilten i tobaksrøgen de røde blodlegemer, som har til opgave at transportere ilt rundt i kroppen. Det vil sige, at hjertet hos en ryger skal arbejde hårdere for at sende samme mængde ilt rundt i kroppen, siger Jørgen Videbæk.

En storrygere dør i gennemsnit 8-10 år kan forvente 10,5 færre leveår uden belastende sygdom end personer, der aldrig har røget.


Er rygning lige farlig for mænd og kvinder?

Rygning bliver ofte forbundet med blodprop i hjertet, særligt med yngre mænd under 40 år, samt hos yngre kvinder under 40 år og midaldrende kvinder.

- Kvinder er, efter overgangsalderen, endnu mere udsatte over for rygningens skadevirkninger end mænd. Det er ikke mere til at tage fejl af, at danske kvinders verdensrekord i rygning har resulteret i en meget høj dødelighed af rygerelaterede sygdomme fortæller Jørgen Videbæk.

Hjertesygdom skyldes et samspil af risikofaktorer. Hvis man f.eks. har for højt blodtryk, har et forhøjet kolesteroltal eller lider af sukkersyge (diabetes), er man større risiko for at få en hjertesygdom.

Hvis man ud over at have en af ovenstående risikofaktorer også er ryger, forværrer man sin risiko betydeligt for at udvikle en hjertesygdom.

Der er masser af gevinster ved et rygestop

Det har en positiv effekt i hele kroppen, hvis du holder op med at ryge, bl.a. nedsættes risikoen for en række kræftsygdomme.

Der er et næsten øjeblikkeligt fald i risikoen for at udvikle en blodprop, når du påbegynder et rygestop. Det skyldes, at blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen aftager, når man ikke ryger.

Læs også: Sådan kommer du i gang med dit rygestop.


Så hurtigt forbedres dit helbred ved rygestop

Det går faktisk langt hurtigere, end man umiddelbart skulle tro. De første dage og uger er hårde, men de betaler sig.

  • Efter 20 minutter bliver din puls normal igen, og samtidig falder din hjerterytme og dit blodtryk.
  • Efter 8 timer er der kun 10% nikotin tilbage i kroppen, og kulilte niveauet i din krop er reduceret.
  • Efter 12-24 timer er kulilte niveauet normalt, og nikotinen er næsten helt ude af din krop. Det er også her, at dine lunger begynder at rense sig selv for røg.
  • Efter 48 timer har du ikke længere nikotin i kroppen, og din smags- og lugtesans er blevet forbedret.
  • Efter 72 timer får du lettere ved at trække vejret, din lungekapacitet og fysiske form er allerede forbedret.
  • Efter 2-12 uger er dit blodomløb forbedret, det kan du måske mærke ved, at dine hænder og fødder føles varmere. Din lungefunktion vil også være øget.
  • Efter 1-9 mdr. ser du allerede sundere ud, hvor din hud har fået en varmere tone. Din hud vil igen ældes i et normalt tempo, og derfor vil eventuelle rynker blive mindre synlige. Din fertilitet forbedres også fra 3. måned.
  • Efter 5 år er din risiko for blodpropper faldet markant - den er nu lige så lav, som hos personer, der aldrig har røget.

Læs også: Rygestop giver gevinst både nu og i fremtiden.

Læs mere om sammenhængen mellem rygning og hjerte-karsygdomme (PDF) hos Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen er oprindeligt skrevet af journalist Mette-Marie Davidsen d. 14.10. 2003, i samarbejde med overlæge Jørgen Videbæk fra Hjerteforeningens forskningsafdeling.