Passiv rygning skader dit helbred

|
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Dato: Revideret 7. december 2017 - første publicering 15. december 2004
passiv rygning

Passiv rygning på arbejdspladsen eller uddannelses institution er sundhedsskadeligt. Passiv rygning bærer alle de samme sundhedsrisici som rygning, og er især farligt for børn.

Hvad er passiv rygning?

Man taler om passiv rygning, når andre end rygeren selv udsættes for tobaksrøg. Det forekommer typisk ved, at man opholder sig i det samme lokale som en ryger, og via luften indånder noget af røgen.


Hvor mange påvirkes af passiv rygning i Danmark?

Man skønner, at der hvert år er mellem 300-500 ikke-rygere, der dør pga. passiv rygning - det betyder, at passiv rygning er årsag til flere dødsfald end trafikdrab.

I en undersøgelse foretaget blandt danskerne i 2008 fremgår det, at 6,3 % danskere udsættes for passiv rygning på deres arbejde eller uddannelsesinstitution enten hele dagen eller en del af dagen.

22,2 % angiver, at de næsten ikke udsættes for passiv rygning på deres arbejde eller uddannelsesinstitution, mens 70,6 % angiver, at de aldrig udsættes for passiv rygning i deres arbejds- eller uddannelsesmiljø.

Konsekvenser ved passiv rygning

Selvom man ikke selv ryger, udsættes man for de samme stoffer, som hvis man røg aktivt. Det betyder, at kroppen optager mange af de sundhedsskadelige stoffer, som giver forhøjet risiko for en række rygerelaterede sygdomme.

Passiv rygning kan være årsag til lungekræft blandt ikke-rygere

Hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft er, at man kroppen optager de mange skadelige stoffer, når man udsættes for tobaksrøg.

Metaanalyser viser, at der er en statistisk betydelig og konsekvent sammenhæng mellem risikoen for lungekræft hos ægtefæller til rygere, og den grad af røg de udsættes for fra deres rygende ægtefælle. Jo højere udsættelsesgrad, jo højere risiko. Den forøgede risiko er for kvindernes vedkommende 20 % og for mændenes 30 %.

Endvidere viser metaanalysen, at der er en statistisk betydelig forhøjet risiko for lungekræft på 16-19 % blandt personer der aldrig har røget, men som er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads.

Læs også: Lungekræft - Symptomer, forebyggelse og behandling.

Passiv rygning øger risikoen for hjerte-karsygdomme

Risikoen for hjerte-karsygdomme øges ved udsættelse for passiv rygning. Der er en direkte sammenhæng mellem passiv rygning og coronar hjertesygdom.

Det fremgår endvidere, at passiv rygning øger risikoen for en akut hjertesygdom (AMI) med 25-35 %.

Læs også: Sådan skader rygning dit hjerte.

Undgå passiv rygning som gravid

Ryger man under graviditeten udsættes det ufødte barn for passiv rygning, og dertil øger moderen også risikoen for svangerskabskomplikationer som f.eks. for tidlig fødsel og dødfødsel.

Der er også fundet øget risiko for vuggedød, hvis spædbarnet bliver udsat for passiv rygning efter fødslen, også selv om moderen ikke har røget under graviditeten.

Læs også: Graviditet og rygning - Kender du konsekvenserne?

Børn er særligt sårbare overfor passiv rygning

Små børn er særligt sårbare over for passiv rygning, da deres organer ikke er færdigudviklede.

Tobaksrøgen gør, at lungerne fungerer dårligere, og at slimhinderne i luftvejene bliver mere modtagelige for infektioner.

Det betyder, at passiv rygning kan føre til, at små børn får flere luftvejsinfektioner, bl.a. lungebetændelser og mellemørebetændelser.

Læs også: Passiv rygning og børn - Sådan kan du beskytte dit barn.

Tillige har børn, som vokser op i et rygerhjem, har en øget risiko for at få astma. Småbørn som udsættes for passiv rygning bliver oftere indlagt på sygehus på grund af vejrtrækningsproblemer end børn fra ikke-rygerhjem.

Langvarig passiv rygning øger risikoen for kroniske luftvejssymptomer som f.eks. hoste, slimdannelse og hvæsende og pibende vejrtrækning. Passiv rygning øger også hyppigheden og sværhedsgraden af astma anfald hos astmatikere.

Læs også: Rygning blandt børn og unge.

Røgen fra e-cigaretter er ikke mindre farlig

E-cigaretter er med til at forurene både luften og omgivelserne med partikler og kemiske stoffer, når de bliver røget indendørs. Man kan hos personer, der udsættes for andres e-rygning, således måle nikotin i blod, spyt eller urin.

Passiv e-rygning er derfor ikke mindre farlig end almindelig passiv rygning.

Læs også: Er e-cigaretter sunde?


Rygeloven har gjort en forskel

I 2007 trådte Lov om røgfri miljøer (rygeloven) i kraft, hvorefter det blev forbudt at ryge på caféer, restauranter, arbejdspladser, uddannelsessteder, offentlige bygninger og i offentlige transportmidler.

Loven blev bl.a. vedtaget for at beskytte ikke-rygende danskere mod passiv rygning, og det har også haft en stor effekt på danskernes sundhed. Rygeloven betød nemlig, at der kom 320.000 færre rygere i Danmark efter rygeloven blev vedtaget.

Selvom rygeloven har været en stor succes, er det stadig huller i lovgivningen - således må man f.eks. ryge på erhvervsskoler, men ikke gymnasier. Ligeledes må elever i folkeskolen ikke købe cigaretter, men de må gerne stå ude foran deres skole og ryge.

Kilder

  1. Danskernes Rygevaner 2008. Undersøgelsen er gennemført af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.
  2. Involuntary smoking, Summary of Data Reported and Evaluation. Vol. 83 2002. International Agency for Research on Cancer.