Sådan kommer du i gang med dit rygestop

Dato: Revideret 16. november 2017 - første publicering 10. november 2007
rygestop

Når du vil i gang med et rygestop, er det vigtigt at din beslutning er velovervejet. Du skal være forberedt på, at det kan blive svært, og at du skal lægge en række vaner om.

Det kan være rigtig svært at holde op med at ryge, for hvordan stopper man med at ryge?

Et succesfuldt rygestop kræver, at du er afklaret med selve rygestoppet.

Husk på, at det er de færreste, som kan stoppe fra den ene dag til den anden af ren viljestyrke - derfor kan det være en god idé at supplere rygestoppet med rygestop hjælpemidler.

Læs også: Sådan bruger du nikotinprodukter bedst.

1) Fastsæt en stopdag

Når du er helt sikker på, at du vil stoppe, er det en god idé at fastsætte en stopdag. Det giver dig noget konkret at holde dig til, og du kan nå at fortælle familie og venner om dit planlagte rygestop - dermed kan de hjælpe dig med at holde fast i din beslutning og støtte dig, når trangen melder sig.

Læs også: Gevinster ved rygestop

2) Lav om på dine vaner og rutiner

Rygning er for mange forbundet med bestemte situationer - morgen-smøgen, en cigaret efter maden, en cigaret sammen med alkohol og til festlige sammenkomster, en cigaret til at stresse af på etc.

Derfor er det en god idé at lave om på disse situationer, rejs dig fx straks efter maden og ryd af bordet, vask op eller gå en tur i stedet for at tænde en cigaret. Drik et glas vand, når du er stresset og får lyst til at ryge.

Du kan også ringe til en god ven eller veninde, hvis du er lige ved at falde i og fortæl vedkommende, hvor svært det er lige nu.

Læs også: Den fysiske og psykiske rygeafhængighed - Kend din type.

3) Forbered dig på, at du vil få abstinenser

Rygning gør dig afhængig af nikotin, eller - sagt på en anden måde - din hjerne vænner sig til, at nikotinen påvirker overførslen af impulser mellem nervecellerne.

Når du ikke længere ryger, og dermed heller ikke sender nikotin ind til hjernens nerveceller, vil det udløse abstinenssymptomer som fx ubehag, influenzalignende symptomer, rastløshed, hukommelsesproblemer, uro i kroppen og lettere angstsymptomer. Hold fast, for abstinenserne holder op igen.

Læs også: Sådan takler du rygestop abstinenser.

4) Benyt dig af rygestop hjælpemidler

Nogle mennesker formår at stoppe med at ryge helt uden hjælpemidler, mens andre finder en god støtte i fx et rygestopkursus, lægemidler med nikotin eller hypnose.

Undersøgelser viser, at risikoen for tilbagefald er betydeligt mindre hos personer, der har benyttet sig af hjælpemidler til deres rygeafvænning. Spørg din læge eller på apoteket, hvis du ønsker hjælp til at komme i gang med et rygestop.

Læs også: 8 forskellige hjælpemidler til dit rygestop.

Du kan også ringe til Sundhedsstyrelsens “Stoplinien,” som er et nationalt telefonisk rygestoptilbud på telefon: 8031 3131, hvor du kan tale med erfarne rygestoprådgivere.

Du kan også tilmelde dig et rygestop forløb på www.stoplinien.dk. Til unge findes siden www.xhale.dk.

Du kan læse mere om hjælp til rygestop på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

5) Undgå at tage på efter dit rygestop

Rygning er med til at sætte din forbrænding i vejret, fordi nikotinen får hjertet til at pumpe hurtigere, pulsen til at stige og blodkarrene til at trække sig sammen. Selv mavens lukkemuskler bliver påvirket af nikotinen - de trækker sig sammen og giver dig en falsk mæthedsfølelse.

Når du ikke længere ryger, vil du derfor opleve, at du hurtigere tager på, fordi din forbrænding falder, og den falske mæthedsfølelse ophører. Du vil måske også opleve en større lyst til slik og mad, som kompensation for cigaretterne.

Men når du har gjort dig tanker om de ting, allerede inden du stopper med at ryge - så er du opmærksom på at holde igen med de søde sager, og eventuelt har du forberedt dig selv på at få mere motion. Bare en ½ times aktivitet om dagen er nok, så burde du nemt kunne holde vægten samtidig med, at du bliver røgfri.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Sanne Bartkowiak d. 10.11. 2007, og redigeret af lægefaglig konsulent Leif Skive d. 5.10. 2009. Artiklen er senest opdateret af redaktionen på Sundhedsguiden.dk d. 16.11. 2017.