KOL: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

|
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Lungeforeningen
Dato: Revideret 7. december 2017 - første publicering 6. marts 2007

rygning

KOL er en af de hyppigste lungesygdomme i Danmark, og op mod 320.000 danskere lever med sygdommen - og mange ved endnu ikke at de har KOL. Ca. 5.500 mennesker dør hvert år som følge af KOL i Danmark.

Hvad er KOL?

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en betegnelse for en gruppe kroniske lungesygdomme, der rammer både de store og små luftveje. KOL forårsager en forsnævring af luftvejene, som gør det sværere at trække vejret. Dette betyder, at personer med KOL skal bruge flere kræfter på at trække vejret.

KOL er en kronisk lungesygdom, der udvikler sig over flere år, og som man skal leve med resten af livet. Det er muligt at bremse sygdommens udvikling ved at stoppe med at ryge, tage medicin og træne.

Oftest opstår KOL som følge af rygning, men arv, arbejdsmiljø og sygdomme i barndommen spiller også en rolle. Omkring 90 % af KOL tilfælde skyldes rygning.

Læs også: Sådan kommer du i gang med dit rygestop.

Fakta om KOL

KOL er en af de hyppigste luftvejssygdomme i Danmark, hvor sygdommen ses hos ca. 10-15 % af den voksne befolkning.

Det anslås, at ca. 320.000 danskere lever med KOL, og at ca. 160.000 endnu ikke ved, at de har sygdommen, enten fordi de ikke får diagnosen eller er blevet diagnosticeret forkert.

Derudover anslås følgende:

  • Kun 100.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL.
  • 50.000 danskere lider af svær eller meget svær KOL.
  • Under halvdelen af patienter med svær KOL får medicinsk behandling.
  • Korrekt behandling af KOL kan reducere 25 % af sygdomsbyrden.
  • Ca. 5.500 dør på grund af KOL hvert år, hvilket gør sygdommen til den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk.


Hvorfor får man KOL?

KOL betyder, at man har en kronisk obstruktion af luftvejene, der skyldes kronisk bronkitis og/eller lungeemfysem. Kronisk bronkitis fører til ardannelse i og forsnævring af bronkierne, og Lungeemfysem fører til ødelæggelse af lungernes elastiske væv.

Begge dele medfører i sidste ende obstruktion af luftvejene med nedsat luftskifte. Ved KOL ses oftest elementer fra begge sygdomme.

I Danmark skyldes svær KOL oftest tobaksrygning.

Hvad er symptomerne på KOL?

De hyppigste symptomer på KOL er:

De tidlige symptomer på KOL er oftest hoste og/eller slimdannelse samt hyppige luftvejsinfektioner. Det kan f.eks. betyde, at man i forbindelse med en forkølelse får længerevarende hoste og opspyt (bronkitis).

Ved sværere grader af KOL bliver man typisk forpustet ved anstrengelse og får problemer med f.eks. at gå på trapper. Der kan også optræde blåfarvning (cyanose) af hud og læber, som følge af iltmangel.


Diagnosticering af KOL

Diagnosen stilles først og fremmest ved at bestemme lungefunktionen. Hvis man har KOL, vil denne undersøgelse vise nedsat udåndingshastighed.

Desuden tages et røntgenbillede af lungerne, primært for at udelukke andre lidelser i lungerne som lungebetændelse eller lungekræft.

Det kan ofte være svært at skelne mellem KOL og astma (også fordi man kan have Astma samtidigt med KOL). Men ved Astma er lungeobstruktionen ikke permanent, og desuden har man ved Astma ofte anfald af åndenød om natten eller efter kontakt med visse allergener (allergifremkaldende ting).

Behandling af KOL

KOL medfører gradvis ødelæggelse af lungevævet. Der findes ingen helbredende behandling, og den tabte lungefunktion kan ikke genetableres.

Ved behandlingen af KOL gælder det derfor om at bremse sygdommens udvikling, og dermed forhindre yderligere tab af lungefunktion. Dette kan kun gøres ved at stoppe med at ryge, og derfor er rygestop den vigtigste behandling af KOL.

Læs også: Få hjælp til dit rygestop - Fra apps til personlig rådgivning.

Forværring af KOL (eksacerbation)

Mange med KOL oplever flere gange om året en akut forværring af sygdommen, en såkaldt eksacerbation.

Hovedsymptomet ved disse eksacerbationer er svær åndenød, og derfor er indlæggelse på hospital ofte nødvendigt. Dertil kommer der ofte også forværringer i form af:

  • Hoste.
  • Store mængder opspyt af slim. 
  • Feber.

Disse forværringer skyldes ofte enten virale eller bakterielle infektioner i de øvre- eller nedre luftveje. Men de kan også udløses af andre sygdomme, der påvirker åndedrættet.

Behandling af KOL symptomer

Udover rygestop er det kun muligt at behandle symptomerne.

Behandlingen afhænger af, om sygdommen er stabil eller er akut forværret. Så længe sygdommen ikke er akut forværret, minder behandlingen meget om den behandling, der gives ved kronisk bronkitis med inhalation af medicin. 

Medicinen går ind og udvider bronkierne (dvs. afslapper muskulaturen i bronkierne), hvorved der tillades mere luft i lungerne.

Steroider kan dæmpe eksacerbationer ved svær KOL

Det er kontroversielt, om steroider har nogen effekt ved KOL, så længe sygdommen ikke er akut forværret.

Steroider dæmper inflammation, der er en irritationstilstand med samtidig hævelse. Derved mindskes en evt. hævelse af slimhinden i luftvejene.

Dette tillader mere luft at komme ud til de nedre, tyndeste luftveje, hvor udvekslingen mellem kuldioxid og ilt til blodet sker. Det betyder, at der skal være en hævelse af slimhinden, for at steroiderne har effekt.

Men det tyder på, at behandling med steroider kan forebygge en del eksacerbationer hos patienter, der er meget generet af KOL. Ved eksacerbationer gives der ilt, medicin der udvider bronkierne samt steroidbehandling (kan også gives ved inhalation).

Antibiotisk behandling tilbydes hvis forværringen skyldes infektion med bakterier, men kan også gives i tilfælde af virusinfektioner. Dette hænger sammen med, at under en virusinfektion er immunforsvaret svækket, og risikoen for udvikling af infektion med bakterier er større end ellers.

Desuden er det vigtigt at forsøge at opretholde en god åndedrætsfunktion. Dette kan gøres dels ved at lave forskellige åndedrætsøvelser (lungefysioterapi), dels kan motion, i det omfang det er muligt, hjælpe.

Ikke alle kan få iltbehandling i hjemmet

Ved permanent iltmangel tilbydes iltbehandling i hjemmet. Dette er den eneste behandling, der har vist sig at kunne forlænge overlevelsen hos KOL-patienter med permanent iltmangel.

Iltbehandling i hjemmet tilbydes dog kun til folk, der er stoppet med at ryge, da det kan være farligt at ryge i nærheden af en iltbeholder.


Prognose ved KOL - Rygestop er livsforlængende

Som nævnt medfører KOL et gradvist og uopretteligt tab af lungevæv og dermed lungefunktion.

Der er en øget dødelighed blandt personer med KOL, som til dels skyldes den øgede tendens til lungeinfektioner og tabet af lungevæv, som betyder, at man har nedsat evne til at ilte blodet.

Tabet af lungevæv bremses dog væsentligt, hvis man holder op med at ryge. Så hvis sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man derfor leve mange år med KOL og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Rasmus Broby Johansen d. 6.3. 2007, og opdateret af redaktionen på Sundhedsguiden.dk d. 7.12. 2017.