Aktiv og passiv dødshjælp

Dato: Revideret 28. februar 2018 - første publicering 14. oktober 2003
Aktiv og passiv dødshjælp

I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Aktiv dødshjælp er derimod forbudt.

Hvad er aktiv dødshjælp?

Aktiv dødshjælp kan defineres som følgende: En person (oftest en læge) der medvirker til at tage et andet menneskes liv. Det sker typisk ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

Ved aktiv dødshjælp er det tydeligt, at hensigten med de handlinger, er at bringe patientens liv til ophør. Derfor kan man i sådanne tilfælde med mening sige, at lægen hjælper patienten til at dø. Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, men er tilladt i f.eks. Holland, Belgien og Luxembourg. 

Med lovgivningen om livstestamentet fra 1992 blev det lovfæstet, at en person, der på forhånd har tilkendegivet, at han ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han kommer i en situation, hvor man er uafvendeligt døende, i givet fald skal "adlydes". Hvis personen også har givet til kende, at han i samme situation ønsker at få al den nødvendige lindrende medicin, som er nødvendig, også selv om det samtidig vil kunne afkorte livet, skal dette ønske også efterkommes. I den forbindelse kan der udmærket anvendes et morfindrop.

Desuden er der i livstestamentet endnu en mulighed, hvor man ikke ønsker livsforlængende behandling i forbindelse med en fuldstændig hjælpeløs tilstand efter f.eks. ulykke eller hjertestop. Denne paragraf er ikke forpligtende for lægen på samme måde som de førnævnte.

Ovenfor nævnte former for behandling hører ind under betegnelsen »passiv dødshjælp«, og lovgivningen er nu sådan, at denne form for dødshjælp er lovlig ved behandling af alle patienter, som er uafvendeligt døende, dvs. patienter, som man skønner vil kunne leve dage til uger.


Hvad er passiv dødshjælp?

Passiv dødshjælp er den eneste form for dødshjælp, der er tilladt i Danmark. Passiv dødshjælp er f.eks. hvis en alvorligt syg patient fravælger livsforlængende behandling. Desuden kan man skrive i sit såkaldte livstestamente, at man ikke ønsker genoplivning.

Dette sker eneste dag i Danmark. Lægen skal ifølge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han/hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • At undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet
  • At bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt).

Hvad er assisteret selvmord?

Udover aktiv og passiv dødshjælp findes også assisteret selvmord, hvor den døende (eller uhelbredeligt syge patient) får hjælp til at tage sig eget liv - f.eks. med en dødelig dosis gift.

Ifølge Flemming Schollaart, der er formand for Landsforeningen En Værdig Død forklarer til DR, at det assisterede selvmord oftest foregår ved, at man indtager en giftig væske. Først indtager personen en dosis bedøvelsesmiddel, der bedøver maven, og ca. en halv time senere indtages et glas med en giftig væske i dødelig dosis, der er afmålt af en læge.

Indtagelsen af giften bliver videofilmet, så det kan dokumenteres, at indtagelsen foregår uden tvang.

Der er ingen læge til stede under det assisterede selvmord, men familien kan være til stede, hvis man ønsker det. 

Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark, men tilladt i Schweiz, hvor man kan få hjælp til assisteret selvmord på særlige klinikker.