Forhøjet kolesterol (Dyslipidæmi og Hyperlipoproteinæmi)

Dato: Revideret 6. november 2017 - første publicering 14. oktober 2003
kolesterol

Forhøjet kolesterol (Hyperlipoproteinæmi) kaldes også forhøjet fedtindhold i blodet. Hvis kolesteroltallet er over 6 mmol/l bør man få det tjekket en gang i mellem. Ofte skyldes for højt kolesteroltal, at man spiser for meget mættet fedt og motionere for lidt.

Hvad er forhøjet kolesterol?

Forhøjet kolesterol eller dyslipidæmi er når, der er for høje værdier af fedtstoffer i blodet. Begrebet anvendes hovedsageligt når sammensætningen af kolesterol i blodet er uhensigtsmæssig.

Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom, men en tilstand, der giver øget risiko for, at man udvikler åreforkalkning.

Årsagerne til forhøjet kolesterol er ofte en kombination af arvelige faktorer, fed kost, og for lidt motion. Ved særlig højt kolesterol årsagen som hovedregel arvelig.

Kolesterol er opdelt i 2 forskellige undertyper:

  • HDL-kolesterol: ofte betegnet som "det gode kolesterol", fordi højt HDL-kolesterol har vist at beskytte mod hjerte- og karsygdom
  • LDL-kolesterol: ofte betegnet som "dårlige kolesterol", da et lavt HDL- og højt LDL-kolesterol har en uhensigtsmæssig effekt på hjerte- og karsystemet.

Hvornår har man forhøjet kolesterol i blodet?

Totalgrænserne for kolesterol i blodet er som følger:

  • Mindre end 5 mmol/L er et ønskeligt niveau
  • 5,0-6,4 mmol/L, let forhøjet kolesterol
  • 6,5-7,9 mmol/L, moderat forhøjet kolesterol
  • Højere end 8,0 mmol/L er meget forhøjet kolesterol

Hvis niveauet for triglycerid (et særligt fedtstof i blodet) er højere end 2,3 mmol/L, er det forhøjet.

Der er en sammenhæng mellem kolesterol og risikoen for at udvikle åreforkalkning i hjertet. Et forhøjet niveau af triglycerid kan potentielt også øge risikoen for åreforkalkning.

Forhøjet triglycerid optræder især hos mennesker med fedme, sukkersyge eller nyresygdomme.

Man anslår at ca. 100.000-200.000 danskere har en arvelig form for forstyrrelse i fedtstofskiftet - man mener derfor også, at arvelighed spiller en stor rolle ifht. forhøjet kolesterol. 

Hvad er symptomerne på for højt kolesterol?

Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet giver ingen symptomer i sig selv, men øger risikoen for åreforkalkning.

Åreforkalkning kan vise sig som:

  • hjertekrampe (angina pectoris)
  • blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
  • dårligt kredsløb i benene
  • dårlig blodforsyning til hovedet
  • blodprop i hjernen/hjerneblødning (hjerneinfarkt/apopleksi)

Hyperlipoproteinæmi - hvad er det?

Mange mennesker får høje kolesterol- og fedtværdier i blodet.

Fedt og kolesterol opløses ikke i vand. De transporteres rundt i blodet i kemiske sammensætninger som kaldes lipoproteiner, som har en olieholdig kerne og en overflade der er dækket af proteiner.

En person med forhøjede mængder af kolesterol eller triglycerider i blodet har også et højt niveau af lipoproteiner - denne tilstand kaldes hyperlipoproteinæmi.

Den almindeligste årsag til hyperlipoproteinæmi er at man gennem flere år har spist for mange mættede fedtstoffer og motioneret for lidt.

Hyperlipoproteinæmi kan imidlertid også forårsages af en arvelig fejl i stofskiftet. I sjældne tilfælde kan det skyldes en hormonal forstyrrelse, som påvirker den kemiske balance.

Det er vigtigt at finde årsagen til hyperlipoproteinæmi i hvert enkelt tilfælde, så en passende behandling kan sættes i værk inden fedtniveauerne fører til sygdomme i blodkarrene.


Forholdsregler ved forhøjet kolesteroltal

Hvis kolesteroltallet er under 7 mmol/l, og der ikke er nogle af de tidligere omtalte risikofaktorer tilstede, behøver man ikke være urolig. Hvis det er mellem 6 og 7 bør det dog kontrolleres af og til.

Hvis det er for højt, bør man undersøge værdierne for triglycerider, HDL-kolesterol, som man mener beskytter mod sygdom og LDL-kolesterol, som man anser for farligt. Prøverne kan afgøre om man har en lav eller en høj risiko for at rammes af hjerte-kar-sygdomme.

Det første skridt er at man må ændre sin kost for at imødegå de høje lipoproteinværdier. Man bør skære ned på mængden af mættede animalske fedtstoffer og mindske den totale fedtindtagelse så den ikke overskrider 30% af den totale kaloriemængde pr. dag.

Hvis niveauet for lipoproteinerne, især LDL-værdierne, fortsat er høje, bør man behandle dem med et lægemiddel, der sænker kolesterolværdierne. Dette gælder uanset årsagen til tilstanden. Hvis prøverne tyder på en arvelig komponent, bør også andre familiemedlemmer testes - også børn.

Man kan også kontrollere om hyperlipoproteinæmien skyldes en hormonal ændring eller en stofskifteforstyrrelse som nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen. Hvis det er tilfældet vil værdierne for lipoprotein falde, når man behandler den bagvedliggende sygdom. Det kan dog alligevel være påkrævet med forandringer i kosten.

Behandling af forhøjet kolesterol

Behandlingen af forhøjet kolesterol starter med kostomlægning, hvor man skal mindske indtaget af mættede fedtstoffer - særligt animalske fedtstoffer.

Næste trin i behandlingen er brug af fedtstofsænkende medikamenter, hvor der findes 5 typer af kolesterolsænkende medicin. Disse 5 typer virker forskelligt, og valget afhænger af, hvordan fedtstofferne fordele.

Som et led i behandling anbefales det også at:

  • Tabe sig i vægt, hvis man er overvægtig.
  • Stoppe med at ryge, da rygnig er en risikofaktor for udvikling af åreforkalkning i hjertet.
  • Motionere regelmæssigt, da det forbedrer sammensætningen af fedtstoffer i blodet. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive, mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Motionen kan fint inddeles, så det ikke er 30 sammenhængende minutter - du kan sagtens motionere 3 gange 10 minutter ved moderat intensitet, og opnå lige så gode resultater.

Sådan kan du selv behandle forhøjet kolesterol

Omlægning af livsstil bør foregå i mindst 2-3 måneder før man tager stilling til medicinsk behandling, med mindre man lider af hjerte- og karsygdom eller diabetes. Her starter man ofte med medicinsk behandling og livsstilsomlægning samtidigt.

Kostråd ved forhøjet kolesterol

Mængden af mættet fedt i maden bør reduceres til under 10% af det samlede energiforbrug (kalorieindtag).

Hovedkilder for mættet fedt i kosten er kød, kødprodukter (15-20%), margarine og mælkeprodukter (40%).

Man bør begrænse den totale fedtindtagelse til højest 30% af energi-/kalorieindtagelsen.

Dæk 50 % af energiindtagelsen fra kulhydrater - kornprodukter, frugt og grøntsager. Øg indtagelsen af fed fisk, bløde margariner og olivenolie. Begræns alkoholforbruget.