3 grunde til at du ikke kan slippe af med lusene

Dato: Revideret 23. august 2017 - første publicering 11. august 2010
lus

Det er ikke altid nemt at slippe af med lus. Her giver vores ekspert tre grunde til hvorfor det ofte mislykkes.

Mange forældre kommer til mig og kan ikke forstå, at behandlingen med lusemiddel ikke virker. De har prøvet alt, ligesom der står i brugsanvisningen. Det kan skyldes fejlbehandling eller gensmitte.

1. Fejlbehandling

Fejlbehandlingen vil som oftest være

  1. anvendelsen af for lidt lusemiddel
  2. for kort behandling
  3. eller for meget vand i håret

Lusene har derfor mulighed for at overleve. Eller håret kan være for langt og tykt, således at det kan være svært at komme til bunds med en tættekam. En smart korthårsfrisure kan anbefales, hvis man bliver angrebet igen og igen.

Læs mere om hvordan du behandler med lussemiddel.


2. Store lus i håret

Optræder der store lus i håret et par dage efter en vellykket behandling, tyder det på, at man er smittet igen. Man kan fint gentage en behandling, man tidligere har haft success med.

Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet anbefaler, at man altid genbehandler efter 8 dage.

3. Resistente lus

Udvikling af modstandsdygtighed er undersøgt og påvist i Danmark. Her nytter det ikke at gentage behandlingen med samme lusemiddel. Lusene har udviklet resistens, og det kræver en ny metode. Enten et nyt lusemiddel eller behandling med tættekam. Dette er i dag sjældnere, da moderne lusemidler på det danske marked ikke indeholder gift.


Genrelt om lus

Lusen er et snyltedyr, dvs. et lille insekt, der har specialiseret sig i at leve på og af mennesker. Alle lus lever af næring fra værtsmenneskets blod, og formerer sig ved at lægge æg. En lus lever ca. en måned og lægger normalt 7-8 æg om dagen. Det bliver hurtigt til rigtig mange!

Lus er irriterende, men er normalt helt ufarlige for mennesker. Der kan i visse tilfælde ses forværring i form af udslæt eller infektion af bidemærkerne, specielt som følge af kradsning. En infektion vil også kunne give hævede, evt. ømme, lymfeknuder og nogen generel utilpashed i slemme tilfælde.

Læs mere om hovedlus og forebyggelse.

Denne artikel er opdateret af Redaktionen den 23. august 2017.