Hørenedsættelse - Hvem får det og hvad skal man gøre?

|
Kilde: Rexton A/S
Dato: Revideret 14. december 2017 - første publicering 18. juli 2008
Hørenedsættelse - Hvem får det og hvad skal man gøre?

Man anslår, at ca. 800.000 danskere har problemer med hørelsen, men under halvdelen bruger høreapparat. Har du ubehandlet nedsat hørelse, kan det medføre en række konsekvenser.

Hvem rammes af hørenedsættelse?

Ifølge Høreforeningen har mindst 800.000 danskere problemer med hørelsen, men kun ca. 300.000 har et høreapparat. Det menes, at hver 6. dansker over 18 år har problemer med hørelsen.

Nedsat hørelse rammer alle aldersgrupper og har mange årsager, f.eks. kan hyppige mellemørebetændelser hos børn, operationer på øret, støjskader, diabetes og visse lægemidler også skade hørelsen.

Flere unge rammes ligeledes af høretab, og en del af årsagen kan måske ligge i en overbelastning af hørelsen pga. daglig høj musik i hovedtelefoner.

Når høretabet kommer snigende, kan det tage lang tid, før man bliver klar over, at man har fået dårligere hørelse.


Nedsat hørelse - Hvad gør jeg?

Det er vigtigt, at du kontakter en høreklinik eller audiologisk afdeling for at få hjælp, hvis du har nedsat hørelse.

Hvis du har mistanke om et høreproblem, skal du først kontakte din egen læge. Lægen kan henvise til en øre-, næse- halsspecialist. En høreapparat-tilpasning kan så finde sted på en række offentlige høreklinikker eller mod betaling hos godkendte, private forhandlere.

Det kan være svært at affinde sig med, at man har brug for et høreapparat, men jo længere tid du venter, jo sværere vil du have ved at vænne dig til lyden fra et høreapparat.

Når du ikke længere hører visse lyde, kan det også påvirke din tale. Det kan også påvirke dit sociale liv, fordi du ikke længere kan følge med i samtalerne omkring dig - og så trækker du dig længere og længere ind i dig selv.