Ordblindhed (dysleksi)

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: Revideret 3. oktober 2017 - første publicering 14. oktober 2003
ordblind

Ordblinde er født med indlæringsvanskeligheder, der gør det svært at læse og stave. Ca. 4% af befolkningen er ramt af ordblindhed.

Ordblindhed (også kaldet dysleksi) karakteriseres ved vanskeligheder med ordafkodning, som sædvanligvis skyldes problemer med fonologisk forarbejdning.

En persons indlæringsevne kan være nedsat på mange forskellige områder. Et af dem er evnen til at læse.

Der findes en række former for læsevanskeligheder, og man vurderer, at op mod 10-20% af befolkningen lider under én af disse. Ordblinde er de der er sværest ramt med cirka 4% af befolkningen.

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Årsagen til ordblindhed er endnu ikke afklaret.

Disse vanskeligheder i ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive og indlæringsmæssige evner.

Hvad er ordblindhed?

Det bør understreges, at ordblinde er normalt begavet, og at ordblindheden ikke skyldes hverken udviklingsskader eller nedsatte/manglende sansefunktioner (som midlertidig døvhed eller lign.). Ordblinde har hverken vist tegn på hjerneblødninger eller andre hjerneskader.

Ordblindhed er ikke en sygdom, men de fleste undersøgelser viser, at man kan arve risikoen for at udvikle ordblindhed.

Dysleksi kommer til udtryk i flere forskellige sproglige vanskeligheder f.eks. ved at

  • Læse
  • Skrive
  • og stave

Andre grupper med læsevanskeligheder er læseretarderede, læsesvage, funktionelle analfabeter og alektikere. Tilsammen udgør de 10-20%.


Hvordan kommer ordblindhed til udtryk?

Ordblindhed kommer til udtryk som

  • Afkodningsvanskeligheder på bogstav- og sproglydsniveau: Ordblinde kan forveksle bogstaver, der ligner hinanden såsom b og d eller p og q.
  • Sproglydsproblemer: Kan gøre, at også bogstavgrupper i et ord byttes om eller ændres, idet den ordblinde forveksler de lyde, som bogstavgrupperne hver især er udtryk for. Et eksempel kunne være at ordet 'kulde' blev læst som 'kunne.

Andre kendetegn kan være at personen har en svag hukommelse, når det kommer til ord og desuden har en lidt langsom adgang til sit eget ordforråd. Et ordforråd som i øvrigt kan være noget mindre end hos andre i samme aldersklasse.

Hvordan opdages ordblindhed?

Ordblindhed opdages ofte først, når barnet er startet i skole. Man kan imidlertid fange det før ved at være opmærksom, hvis der f.eks. er ordblindhed i familien.

I før-skole-årene kan der være forsinket taleudvikling, dårlig lytteopmærksomhed og dårlig hukommelse for rim og remser, ord og tal.

Diagnosticering

Den egentlige "diagnose" dysleksi kan dog kun stilles efter en grundigere testning af læse- og sprogfærdigheder, som foretages af en tale-/hørepædagog eller læsepædagog.

Ved mistanke om ordblindhed hos et barn, kan forældre og skole i første omgang henvende sig på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Kommunen med henblik på en vurdering.

Det kan imidlertid være meget problematisk at opdage dysleksi, fordi børnene oplever deres læseproblemer som noget meget pinligt. De finder derfor måder at dække over problemet på og undgår så vidt muligt at læse.

Bliver ordblindheden ikke opdaget og afhjulpet i de små klasser, kan det føre til adfærdsmæssige, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder hos barnet.


Forskellige beskrivelse af ordblindhed

Forskellige fagpersoner vil beskrive dysleksi forskelligt:

  • Læreren: vil ofte beskrive elevens læsefærdigheder, som mindst to skoleår bagud i forhold til klassens øvrige elever.
  • Mange forældre: vil fortælle, at der er andre i familien med læse- og staveproblemer. Det betyder ikke, at man arver ordblindhed. Men man kan arve risikoen for at udvikle ordblindhed, hvis ikke der bliver sat ind med forebyggende foranstaltninger og undervisning.
  • Psykologen: vil beskrive en normal til god begavelse.
  • Neurologen: vil sige, at der ikke er tegn på hjerneskade.
  • Tale/læsepædagogen: vil tale om svag lyddiskrimination, svag verbal hukommelse, langsom adgang til ordforrådet, mindre fyldigt ordforråd, eventuelt andre stærke sider i profilen.

Hvad er de tidlige kendetegn?

Tidlige kendetegn i småbørnsalderen er f.eks.:

  • Dysleksi i familien
  • Forsinket taleudvikling
  • Ordmobiliseringsvanskeligheder
  • Udtalevanskeligheder
  • Viser ingen interesse for bogstaver i sit navn eller i bøger
  • Dårlig hukommelse for rim og remser
  • Dårlig lytteopmærksomhed

Kendetegn i børnehaveklassen er f.eks.:

  • Vanskeligheder med at rime
  • Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal
  • Vanskeligheder med at huske ord
  • Vanskeligheder med at dele ord i mindre dele

Kendetegn i 1. klasse er f.eks.:

  • Vanskeligheder med at lære alfabetet
  • Vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd
  • Vanskeligheder med at omsætte bogstavfølger til ord
  • Vanskeligheder med at genkende ord i læsning
  • Vanskeligheder med stavning

Kendetegn i senere klasser er f.eks.:

  • Læsevanskeligheder (afkodning af teksten)
  • Stavevanskeligheder
  • Forståelsesvanskeligheder
  • Sociale vanskeligheder
  • Følelsesmæssige vanskeligheder
  • Adfærdsmæssige vanskeligheder

Undersøgelse af ordblindhed

Forældre og skole kan henvende sig på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne og anmode om en pædagogisk psykologisk vurdering af, om der foreligger dysleksi (ordblindhed).

Der findes mange forskellige læseprøver og sprogprøver, som kan hjælpe med til at afdække vanskelighederne. Forskningen og erfaringen viser, at jo tidligere man sætter ind med undersøgelser og undervisning, jo bedre bliver resultatet.

I skolen kan dansklæreren i 1. klasse benytte en læseprøve til at finde mange af de kendetegn der er ved ordblindhed. Den afdækker elevens forudsætninger for at læse, og giver råd om fortsat støtte til at gå ind i læsningens verden.

Undervisning af ordblinde

Almene principper for det pædagogiske arbejde er f.eks.:

  • Individuel undervisning med direkte vejledning og megen tid til indlæring.
  • Tidlig identifikation og tidlig hjælp. Jo før man sætter ind, jo lettere er det at etablere en god cirkel med træning og læsning og bryde en ond cirkel med nederlag og undvigelser fra læsning.
  • Struktureret og systematisk arbejde er af afgørende betydning for dyslektikeren, især når det gælder det fonologiske grundarbejde, som volder dyslektikere store vanskeligheder. Her må der gribes til grundig undervisning med mulighed for overindlæring, for at forebygge glemsel.

For at kompensere for den manglende hukommelse for ordbilleder, ordbetydninger og lydforbindelser anbefales det at benytte mnemotekniske principper og konkrete hjælpemidler. Dansk- og udenlandsk forskning viser, at ordblinde kan have stor glæde af visse datamatbaserede metoder.

Computere med syntetisk talestøtte kan kompensere for elevernes mangelfulde afkodningsteknikker og medvirke til, at ordblinde kan læse sværere tilgængeligt læsestof.

Computeren giver et umiddelbart auditivt feedback, og der er mulighed for overindlæring og træning ud over det sædvanlige i almen undervisning.

Metoder der styrker afkodningsfunktionen, herunder mange forskellige afkodningsstrategier, såvel ydre som indre bør anvendes.

Ligesom multisensoriske teknikker som inddrager:

Ordblinde har stærkt brug for en undervisning, der vækker læselyst og -glæde. De har brug for engagerede vidende lærere, som kan opmuntre og rose dem og give dem kvalificeret undervisning trods deres store vanskeligheder.

Metoder og materialer

Der er forskningsmæssig belæg for at følgende tiltag afhjælper ordblindhed:

Tidlig diagnostik og kompensatorisk træning:

  • Sproglig opmærksomheds- og – bevidsthedstræning
  • Associations- og koncentrationstræning (Leg)

Bog og båndmetoder:

  • Hjælper eleverne over læseforståelsestærsklen
  • Fremmer læsekoncentrationen
  • Skaber læsemotivation

Træning i at opfatte tekststrukturer:

  • Skaber relevante læseforventninger
  • Giver indre scenario
  • Giver indblik i fortællegrammatik
  • Skaber kendskab til genrer
  • Viser at skrivning og læsning er to sider af samme sag

Datastøttet undervisning:

  • modvirker grundlæggende funktionsbrist
  • Giver bedre tidsudnyttelse, giver mere træning

Dyslektikere har brug for særligt tilrettelagte materialer fx læsepædagogisk bearbejdede tekster, lydbøger, bog og bånd, ordbøger, bøger med mange billeder. Se fx Specialundervisningskataloget fra Landsforeningen af Læsepædagoge og andre forlag.

Dyslektikere har brug for særlige hjælpemidler, som f.eks. PC'er med lydkort og syntetisk tale, båndoptager med hovedtelefon og tæller, diktafon, foruden lydbøger, bog og bånd, videobøger og letlæste bøger til alle fag.

Råd og vejledning om ordblindhed

Der er et stort netværk af personer og institutioner, der giver råd og vejledning om ordblindhed. Det mest almindelige er, at man henvender sig på egen skole til klasselæreren.

Derefter er der mulighed for at få svar på spørgsmål om ordblindhed ved at du:

  • Søger yderligere information på din egen skole.
  • Læser mere i Undervisningsministeriets temahæfte: Undervisning af elever med læsevanskeligheder.
  • Søger råd og vejledning hos "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning" der er en kommunal instans. Kan ofte kontaktes gennem skolelæreren.
  • Taler med "Læsekonsulenten" der er en læreruddannet konsulent ansat af kommunen.
    Ikke alle kommuner har dog en, men der er en oversigt og forklaring af deres funktion på Læsekonsulenternes Landsforenings hjemmeside .
    Samme landsforening har desuden samlet en side med diverse links relateret til emnet.
  • Søger information hos "Center for Læseforskning i Danmark" (Projekt læsning), som hører under Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Ordblindeforeningen og læge Rune Sort.