Forkølelse (Rhinitis, Snue)

Dato: Revideret 12. September 2017 - første publicering 28. September 2006
forkølelse

Forkølelse er en virus, der muterer hele tiden, og hvert år bliver smittes både børn og voksne med forkølelse - men børn er ofte mere modtagelige. Grundig håndvask (god hygiejne) er den bedste forebyggelse.

Forkølelse rammer de øvre luftveje. virus spredes med partikler, der udsendes ved host og nys. Der findes mange forskellige virustyper, som alle giver forkølelse.

forkølelse rammer de øvre luftveje. Viru spredes med partikler der udsedes ved host og nys. Der findes mange forskellige viruastyper, som alle giver forkølelse

Definition og årsag af forkølelse

Forkølelse er en fællesbetegnelse for mild sygdom i luftvejene, forårsaget af virus. Der findes over 200 forskellige vira, der kan give forkølelse. virus optages i næse og svælg, og giver en infektion i slimhinden. I nogle tilfælde kan virus give Betændelse i struben eller i nedre luftveje (se Akut luftrørskatar og Lungebetændelse).

Virus kan til tider svække kroppens immunforsvar, og dermed danne vej for langt sværere bakterielle infektioner i f.eks. hals, mellemøre eller lunger.

Forkølelse er den hyppigst forekommende sygdom i samfundet, og er den hyppigste årsag til lægebesøg og fravær fra arbejde og skole.

Virus smitter ved kontaktsmitte, hvor virus overføres fra hånd til hånd. Den inficerer efterfølgende slimhinden, når hånden føres til mund eller næse. virus kan ligeledes overføres ved indånding af viruspartikler fra hoste eller nys fra en smittet.

Læs også: Hoste - symptomer, forebyggelse og behandling.


Forkølelsesvirus muterer hele tiden

Når man har været smittet med en virus, udvikler man immunitet overfor dette virus. Da der findes mange forskellige vira, og der hele tiden sker mutationer på virus, vil man opleve at få nye forkølelser hele livet igennem, dog med aftagende hyppighed.

Børn og forkølelse

Børn er mest modtagelige overfor forkølelser, da de ikke har udviklet immunitet og færdes i et miljø med større risiko for smitte. Ved skift af institution opleves det tit, at barnet i starten rammes hyppigt af forkølelse, da det udsættes for nye vira.

Børn har typisk 5-8 forkølelser årligt, men voksne har ca. 2 forkølelser per år. Smitte ses hyppigere om vinteren. Muligvis fordi vi lever tættere sammen indenfor og derved har større risiko for smitte.

Virusspredningen i vuggestuer er voldsom, og helt op til 77% af børnene kan smittes med samme virus, og disse børn kan blive syge 3 gange så hyppigt som hjemmepassede børn.

Der findes også en allergisk snue, se mere under Høfeber.

Læs også: Tilbagevendene hoste og forkølelse hos børn.

håndtryk

Virus udskilles ved sekret fra næse og mund ved nys og hoste og kan derefter overføres til andre. Enten direkte eller ved kontakt med hænder efter næsepudsning, f.eks. et håndtryk.


Symptomer på forkølelse

En til tre dage efter smitte vil man begynde at opleve symptomer. Det kan vise sig ved:

  • Tæthed i næsen.
  • Tab af lugtesans.
  • Nysen.
  • Let hovedpine.
  • Klar rindende næse.
  • Rindende øjne.

Der kan opleves hoste og ondt i halsen. Efter et par dage kan væsken fra næsen blive tykkere, da slimhinden dør og bliver afstødt. Det antager samtidig en grøn eller gullig farve.

Symptomerne varer op til en uge, og sygdommen giver sjældent feber. De fleste kan sagtens udføre deres arbejde samtidigt, og forkølelsen opleves ofte mere som et irritationsmoment end som en sygdom.

Udvikler man muskel og ledsmerter kombineret med høj feber, er det tit et tegn på influenza .

Forebyggelse og diagnose af forkølelse

Nedenfor kan du læse måder hvorpå, du kan nedsætte spredningen af virus:

  • Håndvask med sæbe dræber effektivt alle forkølelsesvirus, og man eksperimenterer med en håndlotion, som dræber nytilkomne virus i to timer efter påsmøring.
  • Undgåelse af fingerkontakt med næse og øjne, især når man er i nærheden af en forkølet person, nedsætter smittemuligheden.
  • Hjemkomne børns og voksnes hænder bør vaskes, før de afsætter virus i hele huset.
  • Voksnes vane med at "rense" børnenes sut i de voksnes mundhule bør undgås. Den forkølede bør vaske hænder, holde fingrene fra næsen og tænke på, at det våde lommetørklæde er sprængfyldt med virus.
  • Den asiatiske skik med at bære mund-næsebind, når man er forkølet, er udmærket, idet det hindrer patienten i at pille i næsen.

Forkølelse er dog meget svær at forebygge, da man kan smitte andre med virus fra ca. 24 timer, før man selv får symptomer på sygdommen. Der findes endnu ikke en effektiv vaccine mod forkølelse.

Diagnosen stilles af lægen på de klassiske symptomer. Det kan til tider være nødvendigt at pode i svælget for at skelne mellem infektion med virus og bakterier.


Behandling af forkølelse

Det er ikke muligt at udrydde virus ved en behandling, da antibiotika ikke virker mod virus. En infektion giver svage symptomer og går over af sig selv inden for en uge, er det sjældent nødvendigt at give medicinsk behandling.

Det er dog muligt behandle forkølelsen symptomatisk. Nedenfor står en række muligheder:

  • Tilstoppet næse kan behandles med næsedråber indeholdende oxymetaxolin eller zylometazolin (f.eks. Otrivin eller Zymelin).
  • Hvis næsen løber med tyndt sekret, kan Atrovent nasal eller antihistamin hjælpe (f.eks. næsespray eller piller).
  • Smerter og feber kan dæmpes med paracetamolpræparater (eks. Panodil, Pinex eller Pamol).
  • Hoste kan lindres med hostesaft.
  • Hos voksne hjælper acetylsalicylsyre, medens dette medikament ikke anbefales til børn med øvre luftvejsinflammationer pga. faren for den sjældne, men alvorlige Reyes syndrom.
  • Vitamin-C har ingen forebyggende effekt over for forkølelse, men måske en ganske svag symptomatisk effekt. Indtagelse af store doser C-vitamin kan fremkalde nyresten og påvirke leverenzymerne, så ved pludseligt ophør er der set akutte og alvorlige tilfælde med skørbug hos børn.

Behandling af forkølelse hos små børn

Et forkølet barn vil ligesom en forkølet voksen blive tæt i næsen, få næseflåd, ofte øget væske i øjenslimhinden og blive mere træt og pirrelig. Barnet kan også have mindre appetit.

Barnet kan have besvær med at trække vejret, samtidig med at det spiser. Det resulterer i, at barnet hurtigt bliver sultent igen og kræver mad. I må indstille jer på at give barnet korte, men hyppige måltider, indtil den værste snue er overstået.

Forkølede børn kan i forbindelse med hoste kaste slim op. Afføringen kan også blive lidt slimet. Slimen kommer fra næse og svælg ned i barnets mave, og det er svært for barnet at fordøje.

Det er vigtigt at pleje en forkølelse, da den kan udvikle sig til mellemørebetændelse og Lungebetændelse.

  • Hvis du ammer, er det en god idé at bruge modermælken som næsedråber. Modermælken dryppes direkte ned i barnets næse eller udmalkes i en kop, suges op i en pipette og dryppes så i næsen på barnet.
  • Saltvand dryppet i barnets næse vil hjælpe godt på slimhinden i næsen. Det fås på apoteket.
  • Barnet kan bedre få luft, når det sover med hovedet lidt opad. Det kan gøres ved at lægge tykke bøger ind under indsatsen eller under sengebenene. Er forkølelsen rigtig slem, kan det hjælpe, at en af jer sætter jer op i sengen med barnet op ad brystkassen.
  • Mentholcreme under næsen, f.eks. inden barnet skal sove, er med til at give mere luftpassage gennem næsen.
  • Prøv at tilbyde kamillethe ind imellem. Det lindrer på evt. tørre slimhinder.
  • I tørt og klart vejr må barnet gerne komme ud.
  • Ved kraftig forkølelse kan du bruge en næsesuger til at suge sekretet ud af barnets næse med. Men næseslimhinden kan blive irriteret af at blive suget, så brug den kun, når barnet er generet. Købes på apoteket samt og i Matas. Har du indtryk af, at der sidder skorper længere inde i barnets næse, vil det være en fordel at dryppe næsen, inden du suger.

Ved næsedrypning skal barnet placeres på ryggen f.eks. på dine knæ eller på et bord med hovedet hængende nedad, således at næsedråberne kommer helt om i næsesvælget. Hvis barnet bare ligger på ryggen, uden at hovedet er nedad, løber dråberne blot ned i munden.

Der findes også næsespray. Du skal da placere barnet i siddende stilling og let foroverbøjet. Sprayen holdes lodret op i barnets næsebor, og der gives et pust i hvert næsebor. Dryp næsen inden et måltid, så kan barnet lettere trække vejret og dermed spise mere mad.

Forløb og komplikationer ved forkølelse

Mellemørebetændelse opstår som komplikationer i 2 - 6% af tilfældene og bihulebetændelse i 0,5%, mens patienter med kronisk bronkitis ofte oplever en opblussen af sygdom i forbindelse med en forkølelse.

Langt de fleste forkølelser forløber ukompliceret og er kortvarige. I nogle tilfælde kan virus dog sprede sig til mellemøret eller bihuler, og give seriøs mellemørebetændelse henholdsvis Bihulebetændelse. Det ses oftest hos børn.

Virus kan lette vejen for infektion med bakterier, og der kan tilstøde bakteriel halsbetændelse eller betændelse i nedre luftveje (se Akut luftrørskatar og Lungebetændelse).