Sådan behandler kiropraktoren din diskusprolaps

Dato: Revideret 2. november 2017 - første publicering 14. oktober 2003
diskusprolaps

En diskusprolaps kan være meget smertefuld at leve med. Ca. 10% får en operation for at afhjælpe smerterne, men ofte kan en kiropraktisk behandling hjælpe lige så meget.

Kiropraktoren er specialist i at vurdere og håndtere en diskusprolaps, og kan gøre en operation unødvendig.

De fleste kommer sig uden operation, og de risici og omkostninger, der er ved en operation, bør derfor undgås.

Sådan stiller kiropraktoren diagnosen diskusprolaps

Diagnosen diskusprolaps kan i de fleste tilfælde stilles ud fra det, du fortæller kiropraktoren, sammenholdt med den kliniske undersøgelse.

Undersøgelsen består bl.a. i test af kraft, følesans og reflekser i benene og det undersøges om bevægelse af ryggen og stræk af nerver til benet udløser dine smerter. Dette suppleres ofte med en undersøgelse af, hvordan du oplever smerten når bevægelser udføres flere gange i forskellige retninger.

Disse ”retningsspecifikke bevægelser” kan gøre diagnosen mere præcis, og i visse tilfælde er det disse bevægelser, der også bruges som hjemmeøvelser.

En helt sikker diagnose kræver dog, som supplement til undersøgelsen, en CT- eller MR-skanning.

Skanningen kan ikke stå alene, da der på mange skanninger vil findes diskusprolapser, der ikke giver smerter. Kiropraktoren skal derfor sammenholde det, der ses på skanningen, med undersøgelsen for at vurdere, om et skanningsfund er relateret til dine smerter.

Man kan altså godt have en diskusprolaps, der kan ses på en skanning uden, at det gør ondt.

Når en diskusprolaps giver smerter, er det typisk fordi den irriterer en af de nerver, der går fra ryggen ud til benene - derfor skal en skanning altid sammenholdes med resultaterne fra undersøgelsen hos kiropraktoren eller lægen.


Sådan behandles din diskusprolaps

Kiropraktisk behandling af diskusprolaps kan ikke fjerne en diskusprolaps, men ofte kan kiropraktoren lindre smerterne, idet at diskusprolaps involverer flere problemstillinger som f.eks. nedsat bevægelighed omkring rygsøjlens led, muskelspændinger m.m.

Så længe patienten ikke har lammelse omkring endetarmsåbningen, og ikke har problemer med at tømme blæren eller holde på afføringen, er der mulighed for kiropraktisk behandling.

Denne kan bestå af traditionel kiropraktisk manipulationsbehandling eller den såkaldte fleksion-distraksions behandling, der er en speciel type strækbehandling netop på det sted, hvor prolapsen forekommer.

Ved denne behandling opnås en kombination af et stræk på de omkringliggende bruskfibre og ledbånd, som presser kernen væk fra nerveroden og samtidig et undertryk i bruskskiven, hvorved kernen "suges" indefra.

Åbningen mellem hvirvlerne omkring nerven kan forøges med op til 5 mm. Når trykket formindskes på nerven, vender den normale tilstand ofte gradvis tilbage. Under behandlingen opnås ofte en umiddelbar forbedring af symptomerne. 

I svære tilfælde, hvor det ikke er muligt at aflede trykket på nerven, vil patienten blive henvist, og en operation må da overvejes.

Kiropraktisk behandling efter diskusprolaps operation

Er man blevet opereret for en diskusprolaps, og oplever man stadig ubehag, vil kiropraktisk behandling meget ofte også kunne hjælpe på symptomerne og bevægeligheden i ryggen.

Senere i behandlingsforløbet er det vigtigt, at man lærer de rette arbejdsstillinger og vænner sig til en løfteteknik, der skåner ryggen.

Intensiv rygtræning, hvor rygmuskulaturens styrke og udholdenhed genoptrænes har vist sig at være et effektivt middel til at styrke ryggen, så man igen kan føre en aktiv tilværelse.

Et godt træningsprogram strækker sig over 3 måneder og man skal gøre klart, at de fleste patienter først vil se resultater efter 6-8 uger.

Det kan synes lang tid, men forskningen viser at det er den tid det tager for muskler, sener, ledbånd og ledbrusk at styrkes. Belønningen af indsatsen er til gengæld særdeles god. 

Kiropraktiske øvelser som et led i behandlingen

Udover traditionel kiropraktisk manipulationsbehandling, kan kiropraktoren gennemgå specifikke øvelser med henblik på symptomlindring, samt at oparbejde styrke og bevægelighed i ryggen på længere sigt.

Herved opnås oftest en afkortning af sygdomsperioden.

Det kan være relevant at afprøve såkaldte "McKenzie-øvelser", som ofte kan lindre smerter og øge bevægeligheden i ryggen. 

Kiropraktoren kan derudover hjælper med genoptræningen af diskusprolapsen.

Hvorfår får man en diskusprolaps?

En diskusprolaps kan opstå, når ryggen bliver udsat for forkerte belastninger, f.eks. gentagne dårlige arbejdsstillinger, fald på ryggen, tungt løft med samtidigt vrid, kan det medføre brud i bruskfibrene.

Det sker oftest i den bagerste del af bruskskiven, idet den her er svagest, og det medfører, at kernen presses ud mod kanten - eller helt igennem bruskskiven.

Et menneske med diskusprolaps har ikke nødvendigvis smerter. Man kan også godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra prolapsen.

Diskusprolapser optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen.

Læs også: Diskusprolaps - Symptomer og behandling.


Forebyggelse af diskusprolaps

Forebyggelse er selvfølgelig altid det vigtigste.

Rygbelastninger med gentagne og ensidige bevægelser, bøjede og forvredne arbejdsstillinger og stress i form of for højt arbejdstempo eller arbejdspres har udvist den stærkeste sammenhæng med smerter i ryg og lænd.

Her kan kiropraktoren være behjælpelig med vejledning. Fritidsmotion og træning har stor betydning som modvægt til rygproblemer.

Intensiv rygtræning er en af de bedste metoder til at opnå en stærkere og bedre ryg, således at man kan leve en aktiv og tilfredsstillende tilværelse.