Diskusprolaps

Dato: Revideret 1. november 2017 - første publicering 22. januar 2007
diskusprolaps

Når ryggen udsættes for forkerte belastninger, f.eks. gentagne dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft, kan det medføre brud i bruskfibrene. Dette sker oftest i den bagerste del af bruskskiven og kan medføre en diskusprolaps.

Hvad er en diskusprolaps?

Rygsøjlen består af en række hvirvel knogler, der er stablet oven på hinanden. Den bagerste del af hver hvirvel består af en ring lignende knoglestruktur.

Disse ringe danner tilsammen en kanal, i hvilken rygmarven løber. I tilslutning til hver hvirvel knogle afgår der fra rygmarven to rygmarvsnerver, én til hver side.

Mellem to nabohvirvelknogler ligger der en båndskive, en diskus (i flertal disci).

En diskus er en elastisk bruskskive, der er opbygget af nogle stærke fibrøse ringe, og som omslutter en indre kerne af geléagtig masse. Disci hjælper til med at give rygsøjlen sin bevægelighed, og de har samtidig en trykabsorberende, støddæmpende funktion.

En diskusprolaps er når denne kerne af en årsag bryder igennem flere af de fibrøse ringe, og poser ud i marvkanalen, trykker på rygmarven eller rødderne af nerverne.

Sjældnere opstår de i halsdelen, mens en diskusprolaps i brystdelen er meget sjælden.

Hvem får en diskusprolaps og hvorfor?

Alle kan få en diskusprolaps, som kan opstå med alderen, hvor ringene i diskus bliver tyndslidte og dermed ikke kan modstå trykket fra kernen.

Har man et hårdt fysisk arbejde med mange løft, eller har man et stillesiddende arbejde kan dette disponere til prolapsudvikling.

  • I alderen 30-50 år, er det oftest en diskusprolaps i lænden. Her rammer det især mænd.
  • I alderen 40-50 år, ser man oftere også diskusprolaps i nakken.

Den mest almindelige diskusprolaps opstår i lænden, og sker kun sjældent i den midterste del af ryggen.

Der skal en voldsom belastning af en diskus uden slid, før der vil opstå en prolaps.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne er meget forskellige afhængigt af, på hvilket niveau prolapsen udvikles, og hvor stor en del af ryggens nervevæv den omfatter.

De kan opstå pludseligt, f.eks. i forbindelse med et forkert løft, eller de kan komme gradvist over en længere tidsperiode.

Det anslås samtidig at ca. 35% af alle raske personer har en diskusprolaps uden at mærke til det.

Symptomerne viser sig som:

  • Smerter, som ofte vil sidde ved ryghvirvlen på niveau med prolapsen, og som kan stråle ud i arme, hals, ryg, balder eller ben. Smerterne forværres ved bevægelse, der trækker i eller trykker på den pågældende nerve. Dette kaldes iskias i benene.
  • Føleforstyrrelser, som kan opleves på hals, arme, ryg, balder eller ben.
  • Kraftnedsættelse af arme eller ben, der kan ses spasticitet.
  • Der kan være nedsatte reflekser på ben henholdsvis arme.
  • Ved prolaps i lænderyggen kan der opstå problemer med at holde på vandet og afføringen.
  • Isnende, brændende, prikkende eller sovende fornemmelse.

Symptomerne kan forværres ved stillesidning eller brug af bugpressen (ved f.eks. hoste og under afføring).

Ved prolaps, der involverer én nerverod, ses ensidige symptomer, men ved en større prolaps, der trykker direkte på rygmarven, kan der optræde symptomer i begge sider af kroppen.

Ved prolaps i halsregionen ses symptomer svarende til hals og arme, og nakken kan være drejet i en position, der aflaster nerveroden. Prolaps i lænderyggen kan give symptomer fra ben, balder, endetarm og blære.

Oplever man begyndende smerter i ryggen, evt. med udstråling og føleforstyrrelser, bør man straks søge læge, da det kan være begyndelsen til en diskusprolaps.

Hvordan undersøges man for diskusprolaps?

Når man skal undersøges for en diskusprolaps, gør man brug af patientens sygehistorie kombineret med en grundig undersøgelse af ryggen, armene og/eller benene.

Nogle gange vil man foretage en CT- eller MR scanning eller en myelografi (hvor man hælder kontrast ind i rygmarvskanalen), for at få overblik over, om en diskus er smuttet ud.

En almindelig røntgenundersøgelse kan ikke vise en diskusprolaps.

Behandling af diskusprolaps

Med den rigtige behandling hos en lægelig specialist vil det, for de fleste, være muligt at komme sig over symptomerne på diskusprolaps.

Det kræver dog intensiv fysioterapeutisk træning med udstræknings- og muskeltræningsøvelser, og det kan tage lang tid (se også behandling af rygproblemer).

Ved prolaps i halsregionen kan man have gavn af at bære en støttende halskrave nogle uger. Det er vigtigt at undgå den belastning, der udløste symptomerne, også efter man er blevet symptomfri.

Umiddelbare smerter og smerter ved opblussen kan lindres med smertestillende medicin fra behandlende læge.

Operation for diskusprolaps

I tilfælde hvor der er muskellammelser, vandladnings-, afføringsinkontinens eller ovenstående behandling ikke har effekt, behandles en diskusprolaps kirurgisk.

En operation giver ikke et bedre resultat i det lange løb end, hvis man ikke opererer. Ved svære vandladningsforstyrrelser og tiltagende lammelser anbefaler de fleste fortsat omgående operation, men der findes ingen gode undersøgelser der viser, det er til gavn for patienterne.

Vandladningsforstyrrelserne skyldes i mange tilfælde bivirkninger fra medicin og lammelser forsvinder som oftest i igen.

Efter en operation er det vigtigt hurtigt at blive trænet op. Det giver et bedre resultat, både på kort og lang sigt. Kortvarig sengeleje kan være nødvendigt først i slemme tilfælde.

Efter en diskusprolaps vil der udvikle sig større eller mindre grad af slidgigt i det område af rygsøjlen, hvor prolapsen var.

Kiropraktisk behandling af en diskusprolaps

Et af de vigtigste mål med kiropraktisk behandling er, at få led til at bevæge sig så korrekt som muligt.

Der er både erfaring og dokumentation for, at kiropraktorbehandling af patienter med diskusprolaps kan have en god effekt.

Man stiler mod at skabe mere plads til nerverødderne, og evt. at stivgøre den del af ryggen, hvor problemet sidder, så man undgår øget belastning på disci ved foroverbøjning.

Læs også: Sådan behandler kiropraktoren din diskusprolaps.

Forebyggelse af diskusprolaps

Man bør undgå enhver form for dårlig fysisk arbejdsbelastning af ryggen. Det være sig længere tids stillesiddende arbejde, gentagne tunge løft og gentagne ensformige vrid i ryggen.

Prøv at holde ryg- og mavemuskler i god form, at undgå ensartede og gentagne bevægelser og tunge løft. Det vil hjælpe på rygsmerter i al almindelighed.

I hvor høj grad diskusprolaps kan forebygges vides ikke, men at sørge for at ens ryg fungerer så godt som det kan lade sige gøre, vil under alle omstændigheder være en fordel.

Forløb og komplikationer

De fleste vil kunne blive symptomfrie uden operation. Det kan dog være nødvendigt at skifte arbejde eller at gå på flextid efterfølgende.

4 ud af 5 vil efter operation blive symptomfrie og være i stand til at komme på arbejdsmarkedet igen. Den sidste femtedel vil fortsat opleve periodevise udfald, og for alle vil det gælde, at man har en øget risiko for en ny diskusprolaps.

Den mest frygtede komplikation til diskusprolaps er blivende skader på rygmarven.

Read about Spinal disc herniation (slipped disc) in english.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge, Anders Kehlet Nørskov og kiropraktor, Steen Mortensen.