Vinterdepression (SAD - Seasonal Affectiv Disorder)

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: Revideret 2. november 2017 - første publicering 13. november 2009
vinterdepression

Hver 20. dansker får hvert år en vinterdepression, og 3 ud af 4 der rammes er kvinder. Lidelsen er udbredt i norden, mens den stort set er ukendt i Sydeuropa.

De fleste mennesker påvirkes på den ene eller anden måde af skiftende årstider, og alle kan føle sig triste ind imellem.

Træthed, mangel på energi, øget appetit og dårligt humør kendetegner den specielle variant af årstidsbestemte depressioner, som man kalder vinterdepressioner eller SAD (Seasonal Affective Disorder).

Mildere former for vinterdepression kan derfor også betegnes som vintertræthed eller vinterubehag.

Det anslås, at ca. 5-10% af befolkningen lider af en vinterdepression i større eller mindre grad.

Vinterdepression kan være depression

Symptomerne på en vinterdepression minder lidt om almindelig depression, dog med nogle undtagelser.

Har du mistanke om at du lider af vinterdepression, bør du tale med din læge, da du muligvis kan lide af en klinisk depression.

Læs også: Depression - Årsager, symptomer og behandling.


Symptomer på vinterdepression

Fælles for symptomerne er, at de viser sig, når det bliver mørkt, typisk i perioden oktober-marts, og forsvinder igen, når lyset og varmen vender tilbage i foråret.

  • Nedtrykt, tristhed, dårligt humør
  • Nedsat energi, øget træthed
  • Øget søvnbehov
  • Øget appetit – specielt behov for kulhydrater og søde sager
  • Vægtforøgelse
  • Mindre socialt samvær
  • Nedsat sexlyst

Erkend din vinterdepression

Kasper Tingkær, som er sekretariatsleder i Depressionsforeningen, mener, at et af hovedproblemerne for vinterdepressive, såvel som for depressive, er, at de er flove over deres sygdom, og ofte ikke vil erkende den, eller fortælle familie og venner om den.

Samtidig søger de måske heller ikke hjælp til at komme igennem den, selvom en vinterdepression kan betyde meget for et menneskes psykiske og sociale formåen.

Den manglende søgen efter hjælp kan skyldes, at de vinterdepressive ikke ved hvilken form for hjælp der findes.

- Vores forening søger først og fremmest at skabe et netværk for vores medlemmer til andre medlemmer, så man herigennem kan snakke med andre med samme erfaring, og søge trøst i hinanden. Meget af den terapeutiske funktion er, at man kan se andre, som har det ligesom en selv.

Desværre er der ikke nok mennesker, som kender til Depressionsforeningen, og som er klar over, hvad den kan hjælpe med.

- Et af problemerne for folk med vinterdepression er at indrømme sygdommen over for sig selv og andre, og samtidig ved de måske ikke rigtig, hvad de skal gøre. Vi er desværre en alt for lille forening, fordi der sidder så mange derude og ikke ved at vi findes og kan hjælpe dem med et godt netværk, oplysning og støtte.

Læs mere på Depressionsforeningens hjemmeside.


Behandling af vinterdepression

Ifølge Gordon Wildschiødtz, overlæge, speciallæge i psykiatri er der en klar sammenhæng mellem depressioner og lys.

Han anbefaler følgende som behandling og forebyggelse af vinterdepression:

  1. Ophold dig udenfor så meget som muligt
  2. Ophold dig i nærheden af vinduer - hav evt. dit skrivebord på dit arbejde stående tæt ved et vindue
  3. Pladsér dit soveværelse så vinduerne i rummet vender mod øst - eller brug en lyssimulator til at giver dig morgenlys
  4. Brug stærkt lys (lysbehandlingsapparat med højt lux tal) på et fast tidspunkt om morgenen
  5. Rejs om muligt til et solrigt rejsemål i januar /februar

Lysterapi som behandling af vinterdepression

Har man ikke mulighed for at rejse syd på, eller forhindrer arbejdstiderne en i at gå en lang tur i dagslys, kan man aktivt gøre en indsats mod vinterderpession med lysterapi.

For at behandlingen med lysterapi er mest effektiv, skal man anvende en særlig lysterapi lampe på mellem 5.000 og 10.000 lux.

Behandlingen består her af at sidde foran lampen i mellem en ½ til 1 time hver dag.

Læs også: Sådan bruger du lysbehandling mod vinterdepression.

Det er en behandling man hurtigt kan begynde, hvis man kan mærke at der er noget på vej, og så er det noget, som virker hurtigt.

Lamperne kan købes mange steder og er nemme at transportere, så man kan foretage behandlingen hjemme hos sig selv. Derudover har mange læger lysterapi-lamper, som de kan låne ud til deres patienter.

Overlæge Henrik Dam på Rigshospitalets psykiatriske afdeling understreger dog, at det er vigtigt at huske, at gå til lægen først, hvis man føler sig træt og depressiv om vinteren:

- Først og fremmest skal man gå til lægen, og få konstateret, at der ikke er noget andet galt, for eksempel en stofskiftesygdom, eller en reel dyb depression. Lægen vil nok anbefale lysterapi, hvis andre sygdomme bliver udelukket, før man overvejer medicinsk behandling, fordi lysterapi er så effektivt og ikke har nogle bivirkninger

Serotonin - Kroppens naturlige lykkestof

Serotonin er vores primære forsvar mod depression og angst, skabt af aminosyren tryptofan, som findes i proteinrig mad.

Det er ikke fastlagt, hvad der forårsager vinterdepression, men man mener, at signalstoffet serotonin er indblandet. Serotonin hjælper nervecellerne i hjernen med at kommunikere med hinanden.

Antidepressiv medicin som SSRI-præperater (Specific Serotonin Reoptake Inhibitors) går netop ind og påvirker serotonin i hjernen, så kommunikationen mellem hjernecellerne bliver bedre.

Henrik Dam fortæller:

- Man ved ikke med sikkerhed, hvad der forårsager en vinterdepression, men signalstoffet serotonin har nok en stor indflydelse. Det bygger på, at man ved, at SSRI-præparater, det man kalder lykkepiller, som øger mængden af serotonin i hjernen, bedrer den vinterdepressive tilstand. Mængden af serotonin i hjernen har altså indflydelse på humøret. Derudover ved man også, at hvis man fjerner aminosyren tryptophan fra kosten, som er en af byggestenene til serotonin, så bliver den vinterdepressive tilstand forværret.

Derfor er det også muligt at behandle en vinterdepression med antidepressiv medicin, men lysterapien er som regel meget virksom, og noget man i første omgang forsøger sig med.

- Man ved ikke hvorfor eller hvordan lysterapien virker på vinter-depression, men man har i den sammenhæng interesseret sig meget for hormonet melatonin, fordi man har målt, at der kommer 50 gange mere melatonin i blodet, når det bliver mørkt. Der foreligger dog ikke nogle undersøgelser, der underbygger en sammenhæng mellem dette hormon og udviklingen af vinterdepression.

Melatonin udskilles fra koglekirtlen i hjernen, og produktionen af melatonin hører op, når øjet registrerer lys.


Hvem får vinterdepression?

Vinterdepression bliver mere og mere hyppigt blandt befolkningen jo højere oppe nordpå, man kommer. 

Det er svært at dele folk op i helt klare kategorier mellem 'har' og 'ikke har' vinterdepression, og der vil derfor være en stor mellemgruppe, som i en eller anden grad lider af 'vintertræthed', men hvor man ikke kan kalde det en reel vinterdepression. 

- Cirka 1/3 af Danmarks befolkning mærker aldrig noget til vinterdepression. Og der er jo en glidende overgang mellem dem, der har det i meget svær grad, og dem, som slet ikke har vinterdepression.

Man ved ikke hvorfor, at vi får vinterdepression, men som oftest rammer den:

  • Kvinder
  • Unge
  • Mennesker med skifteholdsarbejde

Omkring ¾ af alle dem, som får vinterdepression, er kvinder under 45 år. Samtidig mener man, at generne kan være involverede.

Henrik Dam fortæller afsluttende:

- Enkelte genetiske undergrupper har mærkbart mindre vinterdepression. For eksempel har omkring 1% af islændinge vinterdepression, selvom de bor så højt nordpå. Efterkommere af islændinge, der immigrerede til Canada omkring århundredeskiftet, har stadig meget lav hyppighed af vinterdepression, selvom befolkningen i Canada generelt har en væsentlig højere hyppighed, så det tyder på, at der er et genetisk element i det. 

Artiklen er oprindeligt skrevet af B.Sc. Molekylærbiologi, Sophie Nyborg, og journalist Trine Brøndsted.