Skarlagensfeber (Scarlatina)

Dato: Revideret 12. September 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Skarlagensfeber

Skarlagensfeber er en meget smitsom børnesygdom. Infektionen rammer oftest om vinteren, og giver kraftig rødt udslæt over hele kroppen.

Skarlagensfeber er én af de smitsomme sygdomme som hovedsageligt spreder sig om vinteren. Sygdommen karakteriseres ved et rødt, tæt og fintprikket udslæt der spreder sig fra ansigtet til hele kroppen. 

Skarlagensfeber giver ligesom halsbetændelse feber, og selvom sygdommen er smitsom, er der gode behandlingsmuligheder.

Definition og årsag

Skarlagensfeber er en smitsom sygdom med hududslæt og feber. Årsagen er infektion med bakterier af typen streptokokker. Sygdommen er hyppigst hos børn og unge.

Bakterien spredes ved direkte kontakt eller ved inhalation af luftbårne dråber fra smittede, hvilket betyder, at barnet lige så godt kan blive smittet på indkøbsturen som i skolen eller fritidsinstitutionen.

Ofte optages bakterien i svælgslimhinden, hvor den giver halsbetændelse. Streptokokken producerer her nogle giftstoffer (toksiner), og det er dem, der giver anledning til skarlagensfeber.

Sygdommen er derfor hyppigt en følgesygdom til streptokokinfektion i halsen, men kan også skyldes infektion andre steder i kroppen, f.eks. i huden.

Selvom der findes mange forskellige former for streptokokker, producerer de alle det samme toksin, og har man én gang haft skarlagensfeber, får man det ikke igen, da kroppen har dannet antistoffer mod toksinet.

Der går to til fem dage inden sygdommen bryder ud, fra man er blevet smittet.


Symptomer på skarlagensfeber

Første symptom på sygdommen er halsbetændelse og middel til høj feber. Typisk følger der påvirkning af mundslimhinden med en belægning af tungen, der får den til at ligne hindbær og kaldes "hindbærtunge".

Der fremkommer et højrødt udslæt i ansigtet, som senere breder sig til hals, overkrop, arme og ben. Eneste område, der går fri er huden omkring munden, der ser påfaldende bleg ud i forhold til det røde udslet omkring. Huden virker ru.

Man har det meget dårligt, med høj feber, hovedpine, og hos børn ses ofte opkastninger. I løbet af nogle dage når udslættet sit højdepunkt, og omkring fjerdedagen bliver tungen hævet og stærkt rødt. Fænomenet kaldes hindbærtunge.

Efter ca. én uge begynder udslættet at blegne og efter 1-2 uger begynder huden at skalle af, først på halsen og brystet, og i den følgende uge skaller huden også af på hænder og fødder.

Forholdsregler og diagnose

Børn bør undgå kontakt med smittede, og ved tegn på hududslæt i forbindelse med halsbetændelse skal man søge læge.

Diagnosen stilles på det karakteristiske sygdomsbillede og en podning fra mandler og svælg, der hurtigt kan påvise streptokokker i halsen. En blodprøve kan vise, om der er bakterier i blodet.


Behandling af skarlagensfeber

Streptokokker er følsomme overfor penicillin. Hvis man er allergisk overfor penicillin, behandles sygdommen med et andet antibiotikum kaldet erytromycin.

Det er vigtigt at huske at drikke rigeligt med væske (vand, saft, juice), mens feberen står på.

Varme drikke kan lindre halsbetændelsen, og hovedpinepiller med f.eks. paracetamol (Panodil, Pinex m.fl.) kan hjælpe lidt på smerterne og feberen. (Se Pleje af et febersygt barn og Skarlagensfeber)

Hvad gør man?

  • Når ens barn får scarlatina, vil det som noget af det første sandsynligvis ikke spise, for det gør ondt at synke. Barnet skal ikke tvinges til at spise. Det skal til gengæld opmuntres til at drikke. Nogen har det bedst med varme drikke, andre kolde, lindrende drikke. Man kan hæve hovedgærdet lidt, så barnet sover med hovedet højt. Det kan lindre smerterne i halsen.
  • Gives smertestillende medicin, skal det være efter aftale med lægen.
  • Hvis feberen er over 38,5 afklædes barnet, for det kan komme af med varmen.

Ring straks til lægen, hvis barnet er sløvt og slapt, meget hæs og savlende.

Ring til lægen næste dag, hvis temperaturen er over 38,5,  ved synkebesvær og mistanke om scarlatina.


Forløb og komplikationer

I de allerfleste tilfælde bliver man fuldstændig rask efter et tilfælde af skarlagensfeber, og man får det aldrig igen.

Efter indførelse af penicillin til behandling er der kun meget sjældent alvorlige komplikationer forbundet med skarlagensfeber.

Komplikationerne ses 1-3 uger efter infektion, og det drejer sig om gigtfeber og akut glomerulonefritis .