RAB: Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

|
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientsikkerheds Råd for Alternativ Behandling (SRAB), Retsinformation.dk
Dato: Revideret 25. august 2017 - første publicering 18. juli 2008
RAB

Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav.

RAB står for Registreret Alternativ Behandling, som fungerer som en garanti ordning for de, som anvender alternativ behandling.

Den 1. juni 2004 trådte loven om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere i kraft . Loven giver alternative behandlere, der opfylder bestemte fastsatte krav mulighed for at benytte titlen Registreret Alternativ Behandler. Loven er senest blevet opdateret 1. juli 2017.

Registreringsordningen RAB bygger på følgende principper:

  • Veldefinerede uddannelseskrav
  • Regelsæt for etisk standard og god klinisk praksis
  • Klagemuligheder for borgerne
  • Minimumskrav til brancheorganisationerne

RAB-betegnelsen må kun anvendes af personer, som opfylder ovenstående kriterier, fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer. Dog er RAB ikke en autorisation på linje med læger og sygeplejersker, men virker som en fællesnævner for en offentligt anerkendt standard.

Hvilke typer alternative behandlere er omfattet?

Registreringsordningen gælder for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, som f.eks. akupunktører og zoneterapeuter. 

Ved sundhedsmæssig virksomhed forstås undersøgelse, diagnosticering, behandling, forebyggelse, mv. af sygdom over for den enkelte bruger. Ordningen omfatter ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære, personlig udvikling, meditation o.lign.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en forening, der ansøger om Sundhedsstyrelsens godkendelse til at kunne registrere alternative behandlere efter denne ordning, repræsenterer alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed, eller om medlemmernes virksomhed falder uden for ordningen.


Hvilke typer foreninger er omfattet af RAB?

Som udgangspunkt omfatter ordningen kun foreninger, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for et enkelt fagområde (behandlingsform).

Efter en konkret vurdering vil Sundhedsstyrelsen dog kunne udstrække ordningen til tillige at omfatte foreninger, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for forskellige alternative fagområder (behandlingsformer).

Dette forudsætter bl.a., at foreningen overfor Sundhedsstyrelsen sandsynliggør, at foreningen er i stand til at håndtere kravene i relation til de fagområder, der omfattes af godkendelsen og at grupperne hver især er på 20 registreringsberettigede medlemmer.

Hvilken betydning har det for brugeren?

Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får en eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB). Kravene er fastsat af den forening, som den alternative behandler er registreret i, idet der dog i lovgivningen bl.a. er stillet minimumskrav vedrørende den uddannelsesmæssige baggrund og foreningens regelsæt for god klinisk praksis. 

Foreninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere efter denne ordning, har en forpligtelse til at offentliggøre navnene på de alternative behandlere, de har registreret. Endvidere skal foreningerne offentliggøre foreningens regelsæt for god klinisk praksis og de uddannelseskrav foreningen stiller til de medlemmer, som foreningen registrerer. Herved har brugerne mulighed for at sætte sig ind i, om en alternativ behandler er registreret, under hvilke betingelser behandleren arbejder og på hvilken uddannelsesmæssig baggrund. 

Endvidere giver registreringsordningen brugerne mulighed for at klage til et af de enkelte foreningers oprettede klageorganer over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer, herunder over manglende overholdelse af foreningens regelsæt for god klinisk praksis.


Registreringsordningen er frivillig

Registreringsordningen er frivillig, hvilket indebærer, at alternative behandlere der enten ikke opfylder registreringskravene eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen fortsat kan udøve alternativ behandling inden for lovgivningens rammer.

Titelbeskyttelse

Registreringsordningen er frivillig, hvilket indebærer, at alternative behandlere der enten ikke opfylder registreringskravene eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen fortsat kan udøve alternativ behandling inden for lovgivningens rammer.


Hvordan er ordningen skruet sammen?

Foreningerne: ordningen er brancheadministreret, hvilket betyder, at det er de foreninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen hertil, der forestår registreringen af alternative behandlere, der opfylder kravene, og ønsker registrering. Det er endvidere foreningerne, der sørger for, at behandlere afregistreres, hvis registreringsbetingelserne ikke længere er opfyldt. 

Foreningerne offentliggør information om, hvilke af foreningens medlemmer foreningen har registreret, og dermed givet tilladelse til at anvende titlen registreret alternativ behandler (RAB), om proceduren for registrering af alternative behandlere, om foreningens regelsæt for god klinisk praksis, og om de uddannelseskrav foreningen stiller til de medlemmer, som foreningen registrerer, samt om klageadgangen til foreningens klageorgan. 

Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsens rolle er udelukkende at vurdere ansøgninger fra foreninger, der ønsker at blive omfattede af ordningen, at gribe ind, hvis styrelsen bliver bekendt med, at en forening ikke overholder reglerne, og at offentliggøre information om, hvilke foreninger der er godkendt til at registrere alternative behandlere, på sin hjemmeside. 

Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter, eller de behandlere, som foreningerne registrerer. 

Der er således ikke tale om en blåstempling fra styrelsens side af hverken behandlingsformer eller behandlere.

Godkendelse af foreninger til at registrere alternative behandlere

Foreninger, der ønsker at registrere alternative behandlere, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det vil fremgå af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvilke foreninger der er godkendt og hvilke fagområder (behandlingsformer) deres godkendelser omfatter.

Læs også: om RAB på Styrelsen for Patientsikkerhed.

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB)

Befolkningens brug af alternative behandlere/behandling, er steget kraftigt i de senere år. 

I 1985 nedsatte Sundhedsstyrelsen et kontaktorgan mellem foreninger af alternativ behandlere og Sundhedsstyrelsen vedrørende alternative helbredelsesmetoder/midler (i dag Sundhedsstyrelsens råd vedrørende alternativ behandling) som følge af den stigende interesse for alternativ behandling. 

Det alternative område er karakteriseret ved at være mere komplekst og uoverskueligt, idet det omfatter behandlere og metoder, lige fra det videnskabeligt beskrevne til mere eller mindre udokumenterede.

Kvalitet, virkninger, bivirkninger og interaktioner ved alternativ medicin og alternativ behandling er således kun i begrænset omfang dokumenteret, men der er sjældent alvorlige bivirkninger eller komplikationer hertil, om end der i nogle tilfælde er set interaktioner med lægemidler. 

Naturlægemidler skal i medfør af Lægemiddelloven godkendes af Lægemiddelstyrelsen efter en vurdering af kvaliteten samt af sikkerhed og effekt baseret på en litteraturvurdering. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan ses en oversigt over godkendte naturlægemidler og vitamin-mineralpræparater, og styrelsen vil i nærmeste fremtid offentliggøre produktresuméerne på sin hjemmeside. 

I 1998 besluttede Folketinget at oprette et Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), som blandt andet løbende skal udarbejder beskrivelser af alternative behandlingsformer. I november 2012 blev VIFAB lukket ned som selvstændig organisation og henført til Sundhedsstyrelsen.

RAB & SA behandlere

Da loven om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere trådte i kraft i 2004, blev loven fortolket på en sådan måde, at man ikke kunne være autoriseret i sundhedsvæsenet og RAB-registreret. Juridisk set betød det, at sundhedspersonale som f.eks. læger og sygeplejersker mistede retten til titlen som RAB behandler.

Sygeforsikringen “danmark” fandt dog en løsning på RAB-problemet, og derfor kunne man fortsat få tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede, uanset den nye fortolkning af RAB-loven.

Der kunne søges tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede personer, når disse var:

  • registreret som sundhedsautoriserede 
  • anerkendte medlemmer af en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere deres medlemmer 
  • uddannede zoneterapeuter eller akupunktører

Som et alternativ til RAB opstod titlen SA (Sundhedsautoriseret og Anerkendt), som er en titel man vil støde på, når man søger efter alternativ behandling.

RAB-loven blev senest ændret d. 1. juli 2017 for, at sundhedsautoriserede igen kan blive RAB-registrede.

I den nye udgave af loven står der bl.a:

  • "Loven finder anvendelse for registrerede alternative behandlere og for autoriserede sundhedspersoner, der tillige er registrerede alternative behandlere i medfør af lovens § 3. En registreret alternativ behandler kan både være en person uden sundhedsfaglig autorisation og en person med en sundhedsfaglig autorisation."