Influenza kan stoppes - hvis man er hurtig

|
Kilde: Vitalrådet
Dato: Revideret 16. februar 2018 - første publicering 1. februar 2009
Influenza kan stoppes - hvis man er hurtig

Vi nærmer os influenzasæsonen, og Vitalrådet skal derfor ikke holde sig tilbage med gode råd, der er mindst lige så ringe dokumenteret, som dem vi præsenteres for i de sædvanlige medier. Vi har derfor indhentet er par råd fra erfarne klinikere om forebyggelse og behandling.

Sådan kan du forebygge influenza

Ved at følge nedenstående råd, kan du mindske din risiko for influenza:

  1. Hygiejne: Vær flittig med håndvask, og hold afstand til de hostende og nysende.
  2. Forkæl dit immunforsvar: Sørg for at få din søvn og gå en tur i frisk luft hver dag.
  3. D-vitamin: Hvis du ikke er den helt store sol-dyrker, så tag 25-50 mikrogram om dagen. Det er  1-2000 IE, og skulle dække dig ind.
  4. Selen: I Danmark indtager vi alt for lidt selen i den daglige kost, og mangler derfor en vigtig brik i vort forsvar, nemlig selenoproteinerne, herunder glutationperoxidase og thioredoxin reduktase. Hvis du ikke spiser en pose paranødder om dagen, så tag 200 mikrogram organisk selen, så er du dækket godt ind.
  5. C-vitamin: Med mindre du spiser 1 kg frugt og grønt hver dag, så tag 500-1000 mg om dagen. -Ikke som erstatning for frugt og grønt, men så får du da det.

Læs også: Influenzavaccinen - Hvem, hvad og hvor?

Derudover kan du gøre følgende:

  1. Undgå tæt kontakt med andre, der er syge. Er du syg, bør du ligeledes undgå kontakt med andre, for ikke at smitte dem.
  2. Bliv hjemme mens du er syg. Hvis det er muligt, bør du blive hjemme fra uddannelse, arbejde og diverse ærinder, mens du er syg. Sådan kan du undgå at smitte andre.
  3. Hold dig for munden og næsen. Dæk din mund og næse med f.eks. et lommetørklæde, når du hoster eller nyser. 
  4. Undgå at røre ved øjne, næse eller mund. Bakterier spredes oftest når en person rører ved noget, der har været i kontakt med smitten, og derefter rører ved enten øjne, næse eller mund.

Behandling af influenza

For effektiv behandling af influenza gælder det om at være hurtig. For alle behandlingerne gælder det, at man skal starte inden for få timer efter det første symptom, som ofte er almen utilpashed, kulderystelser (feber) og muskelømhed.

Den ene kur er en kombinationsbehandling af tre ting:

  • Selen (organisk): 100 µg, 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage.
  • C-vitamin: 750 mg, 2 tabletter 5 gange om dagen i 3-4 dage.
  • OregaResp: 2 kapsler 5 gange om dagen i 3-4 dage.

En anden mulighed er:

  • Sambucol (hyldebær): 10 ml 5 gange om dagen i 3-4 dage.
  • Echinacea (Rød solhat): 20 dråber 5 gange om dagen i 3-4 dage.
  • Kan Jang (Andrographis panniculata): 4 tabletter 3 gange om dagen i en uge.

Læs også: Influenza - Betændelse i luftvejene.

Hvile og mørk chokolade mod hoste

Sammen med begge kure skal man sørge for at få sovet og hvilet så meget som muligt, samt drikke rigeligt med væske. Hvis du har hoste, så dæmpes den bedst med mørk chokolade.

Vedholdende rygter promoverer også en cocktail med whisky, varmt vand og puddersukker, men selv om den gør influenzaen mere udholdelig, så forkorter den os bekendt ikke forløbet.

Artiklen er opdateret d. 16.2. 2018 af redaktionen på Sundhedsguiden.dk.