Endetarmsbetændelse (Proktitis)

Forfatter: Læge, Peter Bonde
Dato: 22. november 2007
Endetarmsbetændelse (Proktitis)

Proktitis eller proktit betyder betændelse i endetarmen. Betændelse i endetarmen kan skyldes blødende tyktarmsbetændelse. Nogle seksuelt overførte sygdomme kan føre til betændelse i endetarmen. Hvis man oplever blødning eller pusflåd fra endetarmen, skal man søge læge.

Definition og årsager


Proktitis eller proktit betyder betændelse i endetarmen. Dette kan skyldes Blødende tyktarmsbetændelse eller Crohns sygdom .

Nogle seksuelt overførte sygdomme kan også føre til betændelse i endetarmen, specielt hvis man har modtaget analt samleje. Dette gælder eksempelvis for klamydia og Gonoré . Herpes og syfilis kan ligeledes give proktit.


Symptomer, forholdsregler og behandling


Hvis man oplever symptomer på proktit, dvs. smerter i endetarmen, evt. med blødning eller pusflåd, skal man søge læge mhp. udredning og behandling. Skyldes tilstanden en kønssygdom, kan den i reglen behandles med antibiotika. Skyldes den en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som de to førstnævnte, er udredningsprogrammet længere og behandlingen mere kompleks. Se nærmere om behandling under de enkelte artikler.