Kender du symptomerne på stress?

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: Revideret 29. november 2017 - første publicering 11. november 2011
stress

Stress viser sig som både fysiske og psykiske symptomer. Det er individuelt fra person til person hvilke symptomer, som opstår først og man får ikke nødvendigvis alle tegn. en ting er sikkert man skal tage stress og stresssymptomer alvorligt og søge læge.

Hvordan vi reagerer på stress er meget individuelt, og derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan din krop reagerer, når du er stresset. Når først du kender dine tegn, er det lettere at undgå stress.

Stress kan komme til udtryk på mange måder, og det kan være alt fra sommerfugle i maven, til åndedrætsbesvær og depression.

Nogle stressede personer bliver oftere let irriterede, utålmodige, aggressive og kommer let i konflikt med andre. Mens andre bliver mere tilbagetrukket, mangler initiativ, har let til gråd og mere sygdom og fravær.

Læs også: Gode råd mod stress.

De 3 stress niveauer

Nogle symptomer viser sig ved akut stress, og andre først kommer til udtryk, når stressen har stået på over en længere tid (uger/måneder/år).

Stress udvikler sig på forskellige niveauer og bliver derfor ofte beskrevet som et "stress trafiklys" med rød, gul og grøn, som udtryk for hvor alvorlig stressen er.

Tegn på alvorlig stress (Rød)

Kan du nikke genkendende til nedenstående symptomer, er det vigtigt, at du slår bremsen i og kontakter din læge.

  • Du glemmer ting, har svært ved at koncentrere dig og kan virke fraværende.
  • Du får eksem, eller en allerede eksisterende sygdom blusser op (f.eks. psoriasis).
  • Du blivet let deprimeret.
  • Du bliver let svimmel (ofte pga. søvnmangel).
  • Du har smerter, som du ikke kan forklare.
  • Du får vejrtrækningsbesvær eller hyperventilerer.
  • Du har ofte hovedpine eller migræne.
  • Du føler dig mindre social.
  • Du føler dig mere aggressiv.
  • Du føler dig utilstrækkelig.
  • Du har problemer med maven og tarmene.
  • Du oplever blødningsforstyrrelser (kvinder).
  • Du oplever en manglende sexlyst.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på hvorvidt disse symptomer skyldes stress eller anden sygdom.

Tegn på gentagen akut stress (Gul)

Oplever du en eller flere af nedenstående symptomer, bør du være ekstra opmærksom på dig selv og passe på. Det er OK at være stresset i korte perioder, men bliver det ved, bør du søge læge.

  • Du føler dig træt hele tiden.
  • Du sover dårligt om natten.
  • Du har svært ved at "slå hjernen fra."
  • Du har uro i kroppen og føler dig rastløs.
  • Du føler en indre modvilje.
  • Du bliver lettere irritabel.
  • Du har let til tårer.
  • Du bliver mere indadvendt.
  • Du bliver oftere syg (f.eks. forkølelse, halsbetændelse eller urinvejsinfektioner).

Tegn på kortvarig akut stress (Grøn)

Der er ingen grund til bekymring, hvis du oplever en eller flere af nedenstående symptomer. Disse reaktioner er naturlige og udgør ingen fare.

  • Du har hjertebanken i korte perioder.
  • Du ryster en smule eller oplever tics.
  • Du sveder mere end normalt.
  • Du bliver tør i munden.
  • Du får sommerfugle i maven.
  • Du mærker en trykken for brystet.
  • Du har større tissetrang.
  • Du føler dig mere anspændt.

Sådan kan du forebygge stress

Kan du genkende nogle af de ovenstående symptomer på stress? - Det er nemlig grundlaget for at kunne forebygge den. Overvej derfor hvad der er, som stresser dig:

  • Er det privatlivet?
  • Er det arbejdet?

Hvis du føler dig stresset af dit privatliv, er der flere ting du kan gøre. Du kan f.eks. gøre følgende:

  • Lægge en plan for hverdagen, hvor du har indregnet pauser.
  • Skru ned for ambitionerne.
  • Lær at sige "pyt!"
  • Prioritér motion og god søvn.
  • Brug tid sammen med venner og familie.

Læs også: Parforhold gør dig bedre til at håndtere stress.

Er det derimod dit arbejdsliv, der giver dig stress, kan du gøre følgende:

  • Planlæg og strukturér din arbejdsdag - og husk at gøre plads til uventede situationer.
  • Lær at sige "nej" til opgaver du ikke kan overskue, eller som er uden for din ekspertise.
  • Gør brug af dine kolleger og støt hinanden.
  • Tal om andre ting end arbejde med dine kolleger.
  • Fokusér på det du har nået, fremfor det du ikke har nået.
  • Lav en forventningsafstemning med din leder, så dit arbejde ikke stresser dig unødvendigt.

Stress er kroppens alarmberedskab

Når vi møder en udfordring, reagerer kroppen ved at sætte sig selv i et alarmberedskab. 

Det betyder, at når kroppen sætter gang i de autonome nervesystem, og at produktionen af adrenalin og kortisol stiger. Når det sker, kan du f.eks. mærke det, ved at dit hjerte slår hurtigere, og at du bliver fokuseret på udfordringen.

Reaktionen i sig selv er sund, for den er med til at skærpe sanserne og gør dig i stand til at handle hurtigt. Det bliver først farligt, når kroppen ikke kobler ud af alarmberedskabet igen.

Læs mere: Stress - Når kroppen går i alarmberedskab.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Rune Sort d. 11.11. 2011, og opdateret af redaktionen på Sundhedsguiden.dk d. 29.11. 2017.