Insomni - Søvnløshed

Dato: Revideret 26. januar 2018 - første publicering 3. december 2010
Insomni - Søvnløshed

Insomni er den hyppigste søvnlidelse i det moderne samfund. Når man lider af insomni, har man svært ved at falde i søvn eller man vågner efter et par timers søvn og kan ikke falde i søvn igen, eller man vågner for tidligt. Søvnen er ikke forfriskende.

Hvad er insomni?

Insomni er en søvnforstyrrelse, der kendetegnes ved problemer med at falde i søvn, eller sove igennem. Personer der lider af insomni kan have én eller flere af følgende symptomer:

  • Problemer med at falde i søvn
  • Vågner ofte gennem natten og har problemer med at falde i søvn igen
  • Vågner meget tidligt om morgenen
  • Træthedsfølelse når man vågner

Symptomer på insomni

  • Udtalt træthed gennem dagen
  • Generel træthed
  • Irritabilitet
  • Koncentrations- eller hukommelsesbesvær

Typer af insomni

Der findes to typer af insomni, primær insomni og sekundær insomni:

Primær insomni

Primær insomni betyder, at en person har søvnbesvær, som ikke er direkte forbundet med andre helbredsmæssige problemer eller tilstande.

Sekundær insomni

Sekundær insomni betyder, at en person har søvnbesvær på grund af andre ting, f.eks. helbredsmæssige tilstande (astma, depression, gigt, kræft etc.), smerter, medicin eller anden substans (f.eks. alkohol).

Hvem lider af insomni?

Alle mennesker har oplevet dette en enkelt eller nogle nætter, oftest med en rimelig forklarlig grund.

Dødsfald i den nærmeste familie, presset situation på arbejdspladsen osv. men mange oplever dette problem hver nat.

Her skelner man bl.a. mellem akut- og kronisk insomni.

Insomni varierer efter varighed og hvor ofte problemet opstår. Det kan være kortvarigt (akut insomni) eller det kan være langvarigt (kronisk insomni). Akut insomni kan vare alt fra én nat til få uger, mens kronisk insomni er når en person lider af søvnløshed mindst 3 nætter om ugen i en måned eller længere.

Årsager til akut insomni

  • Betydelig stress i livet (arbejdsrelateret, dødsfald, skilsmisse, flytning etc.)
  • Sygdom
  • Følelsesmæssig eller fysisk ubehag
  • Miljømæssige faktorer, f.eks. lyde, lys eller ekstreme temperaturer

Årsager til kronisk insomni

  • Depression og/eller angst
  • Kronisk stress
  • Smerte eller ubehag om natten

Insomni kan afhjælpes

I mange tilfælde medfører insomni et overforbrug af søvntabletter som gør at det kan være svært at komme tilbage til normalt søvnmønster.

Manglende kendskab til hvordan den normale søvn udvikler sig efterhånden som vi bliver ældre kan også være anledning til at ældre har urimelige forventninger om en lang sammenhængende søvnperiode på 8-9 timer.

Akut insomni kræver ofte ikke behandling, og mild insomni kan ofte forebygges og behandles gennem gode søvnvaner. Hvis din insomni har indflyldelse på din dagligdag fordi du er træt, kan du kontakte din læge om evt. sovemedicin i en kortere periode.

Behandling af kronisk insomni betyder, at man først bør behandle de underliggende tilstande eller helbredsproblemer, der kan forårsage insomni. 

Kognitiv terapi bedre end sovepiller

Ved kortlægning af søvnmønstret, medicinforbrug, forstyrrende faktorer i omgivelserne kan de fleste som oplever insomniproblemer hjælpes til en regelmæssig normal søvn og bedre funktion om dagen.

Man er gået over til at anvende kognitiv terapi til behandling af insomni og dette viser sig at være betydeligt mere effektivt end behandling med sovepiller.

I kognitiv behandling indgår mange komponenter, hvoraf de vigtigste er søvnrestriktion, stimuluskontrol, døgnrytmekonsolidering, afslapningsteknikker og eventuelt lysbehandling. Forløbet strækker sig som regel over et par måneder.


Bekæmp insomni med gode søvnvaner

Gode søvnvaner kaldes også hygiejne, og kan hjælpe dig til at sove bedre om natten. 

  • Gå i seng samme tid hver aften, og stå op samme tid næste morgen. Prøv at lade være med at sove i løbet af dagen, da en lur kan gøre dig mindre træt om aftenen.
  • Undgå længerevarende brug af din smartphone eller tablet, som lyser op lige før sengetid. De kan gøre det sværere at falde i søvn.
  • Undgå koffein, nikotin og alkohol ud på aftenen. Koffein og nikotin er stimulanter og kan føre til søvnbesvær. Alkohol kan gøre, at du vågner oftere om natten, og giver ringere søvnkvalitet.
  • Motioner ofte, men undgå motion kort inden sengetid, da det kan stimulere dig og gøre det svært at falde i søvn. Eksperter foreslår ikke at motionere mindst 3-4 timer før sengetid.
  • Spis ikke større måltider sent på dagen. En let snack før sengetid kan døg gøre det lettere at sove.
  • Gør soveværelsen mere komfortabelt. Vær sikker på, at der er mørkt, roligt og hverken for varmt eller koldt. Hvis lys er et problem kan du anvende en sovemaske, er lyd derimod et problem kan du anvende ørepropper eller "white noise," f.eks. en ventilator, trafiklyde eller lign., der kan maskere andre lyde, der holder dig vågen.
  • Følg en rutine, der hjælper dig med at slappe af før du skal sove. Læs en bog, lyt til musik eller tag et bad.
  • Undlag at bruge din seng til anden end søvn og sex.
  • Hvis du ikke kan sove og ikke føler dig træt, skal du stå op og lave noget, der ikke er alt for stimulerende, f.eks. læsning, indtil du kan sove.
  • Hvis du tager dig selv i at ligge vågen over ting, der bekymrer dig, prøv da at lave en to-do liste før du går i seng. Det kan hjælpe dig med ikke at fokusere på de bekymringer om natten.