Døgnrytmeforstyrrelser

Dato: Revideret 26. januar 2018 - første publicering 3. december 2010
Døgnrytmeforstyrrelser

Vi har alle et indre ur som styrer når vi er vågne og når vi sover. Hvis vi vender op og ned på døgnets timer passer dette indre ur ikke til omgivelsernes tid. Helst skal vi sove om natten når det er mørkt.

Hvad er døgnrytmeforstyrrelser?

Døgnrytmeforstyrrelser er forstyrrelser i en persons døgnrytme, som styres af vores "indre vækkeur," der regulerer kroppens biologiske processer.

Der er et mønster af hjernebølge aktivitet, hormon produktion, celle regeneration og andre biologiske aktiviteter, der sættes i forbindelse med kroppens døgnrytme.

Døgnrytmen er vigtig for at opbygge et søvnmønster. Den normale døgnrytme er sat efter lys/mørke cyklussen.


Hvad kan forårsage døgnrytmeforstyrrelser?

Der er flere faktorer, som kan have indflydelse på døgnrytmen:

  • Natarbejde
  • Graviditet
  • Tidszone forandring
  • Medicin
  • Forandringer i rutine, f.eks. være sent oppe eller sove længe
  • Mentale sundhedsproblemer

Mange er desværre tvunget til visse nætter at arbejde om natten og sove om dagen og da kommer der problemer med det indre ur.

Dette er et problem for mennesker som skal arbejde om natten i perioder og for mennesker som skal flyve over flere tidszoner.

Typer af døgnrytmeforstyrrelser

De 5 mest almindelig døgnrytmeforstyrrelser bliver listet nedenfor:

  • Jetlag eller stor ændring i tidszoner. Personer der rejser på tværs af tidszoner vil opleve symptomer såsom udtalt træthed og være mindre opmærksom.
  • Skifteholdsarbejde. Påvirker hovedsageligt personer som ofte skifter arbejdstider eller har natarbejde.
  • Forsinket søvn fase syndrom. Personer der lider heraf, har tendens til at falde sent i søvn, og har svært ved at stå op om morgenen til arbejde, skole eller sociale begivenheder.
  • Fremskreden søvn fase syndrom. Her vil personen gå tidligt i seng, og vågner tidligere end ønsket. Kan resultere i symptomer såsom træthed om aftenen, at gå tidligere i seng (f.eks. mellem kl. 18 og 21), og derefter vågne tidligt f.eks. mellem kl. 01 og 05.
  • Non 24 timers søvn/vågen forstyrrelse. Denne forstyrrelse ramme oftest blinde, siden døgnrytmen bestemmes af lys/mørke i løbet af døgnet, hvorved deres søvncyklus forstyrres. Dette kan resultere i mindre søvn, dårlig søvn kvalitet og træthed gennem dagen.

Behandling af døgnrytmeforstyrrelser

Behandlingen af døgnrytmeforstyrrelser afhænger af hvilken forstyrrelse personen lider af.

Formålet med behandlingen er at tilpasse en persons søvnmønster ind i et skema, der tillader personen at kunne leve et normalt liv.

Terapi kombineres ofte med ordentlige søvn forberedelsesteknikker og ekstern stimulus terapi, såsom lys terapi. Lys terapi er skabt til at genstarte en persons døgnrytme.

Det tager 4-5 dage/nætter at omstille det indre ur til en ny døgnrytme. Behandling af døgnrytmeforstyrrelser består af rådgivning og eventuel kortvarig medicinsk behandling.