Gonoré - En seksuelt overført infektion

Dato: Revideret 20. november 2017 - første publicering 30. oktober 2007
Gonoré

Smitte med gonokokker sker ved ubeskyttet seksuel kontakt mellem slimhinder. Gonoré er en slimhindeinfektion, hvor man behandler med antibiotika.

Definition og årsag til gonoré

Gonoré skyldes en bakterie, som kaldes gonokokken, og kan optræde hos alle, der er seksuelt aktive.

Smitte med gonokokker (Neisseria gonorrhoeae) sker ved ubeskyttet seksuel kontakt mellem slimhinder. Personer, der har gonoré uden symptomer, er også smitsomme og udgør derfor et smitte-reservoir.

I Danmark faldt forekomsten af gonoré mellem 1980’erne og første halvdel af 1990’erne, men især siden 2010 har der været i stigning i forekomster. Stigningen kan delvist tilskrives nogle meget følsomme diagnostiske DNA-påvisningsteknikker.

I 2016 blev der rapporteret 3478 tilfælde, heraf 59% af tilfældende var hos mænd, hvor ca. 39% har sex med mænd - af disse var 17% hiv-positive. Forekomsten blandt kvinder har været stigende siden 2003.

Symptomer på gonoré

Gonoré er en slimhindeinfektion, der kan sidde i urinrøret hos begge køn og hos kvinder desuden i livmoderhalsen.

Symptomer kan være udflåd fra urinrøret og/eller skeden, men symptomer kan også mangle. Hos begge køn kan infektionen også forekomme i endetarmen og svælget. Disse to typer giver dog meget sjældent symptomer.

Hvis en gravid kvinde har gonoré, kan barnet smittes under fødslen og få øjenbetændelse med gonokokker, som i værste fald kan ødelægge øjet.

Sygdommen kan give komplikationer. Hos kvinder kan udvikles underlivsbetændelse med risiko for sterilitet på grund af aflukning af æggelederne, og hos mænd kan ses pusdannelse i bitestiklerne og testiklerne. Der opstår yderst sjældent blodforgiftning.

Undersøgelse og diagnose

Der podes med vatpind fra urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej.

Udflåd fra urinrøret og livmoderhalsen undersøges i mikroskop. Hvis denne prøve viser tegn på gonoré, får man behandling allerede ved den første undersøgelse. Bakterieprøver tages fra halsen, urinrøret, endetarmen og hos kvinder også fra livmoderhalsen.

Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet podes fra øjenpusset. Podningerne undersøges ved dyrkning i et laboratorium, og ved fund af gonokokker undersøges deres følsomhed over for forskellige antibiotika, for eksempel penicillin.

Ved undersøgelse for antistoffer mod gonokokker i en blodprøve kan man i nogle tilfælde vurdere, om en patient tidligere har haft gonoré. Undersøgelse for antistoffer er ikke egnet til patienter med aktuel gonoré.

Behandling af gonoré

I Danmark er cirka halvdelen af de påviste gonokokker følsomme for penicillin, og i disse tilfælde kan man behandle med tabletter. Andre antibiotikatyper (quinoloner) er virksomme i cirka 80% af tilfældene og kan også gives som tabletter.

En tredje antibiotikatype (cefalosporin) er virksom over for alle gonokokker, men skal gives som indsprøjtning og er betydeligt dyrere.

Der behandles med to stoffer, Ceftriaxon og Fluorquinoloner - oftest som en éngangsbehandling.

Vaccination

Der er endnu ikke udviklet en vaccine mod gonoré.

Sådan kan du forebygge gonoré

Kondom og slikkelap beskytter mod gonoré og andre seksuelt overførbare sygdomme.

Patienter der har fået påvist gonoré efter ubeskyttet sex, bør informere deres partner(e), så vedkommende kan blive undersøgt, uanset om der er symptomer eller ej.

Hvor hyppig er gonoré i Danmark?

Tilbage i 1972 var der omkring 17.000 tilfælde, i 1980 påvistes cirka 10.000 tilfælde af gonoré i Danmark.

Det årlige antal tilfælde er herefter faldet jævnt til ca. 180 i 1997, men blev herefter næsten fordoblet og har siden 2010 været konstant stigende.

I 2011 var der 500 registrerede tilfælde af gonoré. Det samme tal var 3.500 i 2016.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Suzanne Bjerregaard, centerleder og Jacob Jensen, underviser, Center for Sex og Sundhed d. 30.10. 2007.