P-pillerne er stadig på toppen

Dato: Revideret 14. november 2017 - første publicering 14. oktober 2003
P-pillerne er stadig på toppen

Af de forskellige præventionsmidler i Danmark ligger p-piller på toppen, men forskellige kvinder reagerer forskelligt på p-piller. Læs mere om lægebesøget inden udskrivelsen af recept, og om hvor længe du kan tage dem.

P-pillen er Danmarks mest anvendte præventionsmiddel

Danske kvinder bruger p-piller som aldrig før - de køber omkring 4 millioner pakker om året. Det svarer til at hver tredje kvinde i alderen fra 15-44 år bruger p-piller.

Ser vi på aldersgruppen 20-24 år er det omkring hver anden kvinde.

Det vil være en god idé at overveje hvor meget du er villig til at betale for p-piller, inden du starter.

Prisen på den samme medicin kan nemlig variere fra firma til firma. Spørg din læge eller i en rådgivningsklinik til forskellige alternativer for at finde den bedste økonomiske løsning for dig.

Mini-pillen

Mini-pillen, den østrogenfri p-pille, bruges af omkring 10.000 danske kvinder. Altså kun en brøkdel af forbruget af alminde-lige p-piller. De koster ca. 500 kroner om året, afhængig af mærket.

Spiral

Disse tal kan sammenholdes med, at 20-25.000 kvinder hvert år får spiral, som har en maksimal »levetid« på 5 år. Mange kvinder vælger denne løsning hvis de har været gravide eller har født tidligere.

Kobberspiraler koster 50 kroner om året, hvis de holder tiden ud. Hormonspiralen (Levonova) koster 5 gange så meget.

P-staven

P-staven Implanon er kommet på markedet, men mindre end 10.000 har fået p-stav indlagt under huden på indsiden af overarmen. Den har en levetid på 3 år og koster ca. 450 kroner om året.


Sikkerheden af ovennævnte præventionsformer

Alle disse metoder er - korrekt anvendt - næsten 100% sikre. Det er formentlig den væsentligste årsag til at de foretrækkes af de fleste.

Pessaret

Salget af pessarer, som for et par generationer siden var kvindens sikreste middel, er næsten gået i stå.

Kondomet

Kondomet er en af de mest populære præventionsformer. Der er en sikker metode, hvis den anvendes korrekt og kondomet ikke brister.

Kondomer kan bruges alene, men AIDS-kampagnerne har sikkert gjort deres til at mange kvinder, som ikke lever i faste forhold, foruden p-pillerne bruger kondom. 

"Sikre perioder"

Sikre perioder, temperaturmåling, kalendermetode, vurdering af skedens sekret og afbrudt samleje nævnes for en fuldstændigheds skyld. Alt er bedre end ingenting.

Alligevel regner man med at 17-29% af de helt unge ikke bruger beskyttelse konsekvent. Et højt tal som nok resulterer i en del uønskede graviditeter med provokeret abort til følge.

Hvad hvis kondomet brister?

I de situationer, som de fleste sikkert har oplevet, eller hvor kondomet er bristet, kan nødprævention redde situationen.

Tetragynon (på recept) eller NorLevo tabletter (uden recept), som tages hurtigst muligt efter det ubeskyttede samleje, kan i de fleste tilfælde hindre graviditet i at udvikle sig.

Oplægning af en kobberspiral inden fem dage efter samlejet har samme effekt.

Er der nogen p-piller der er bedre end andre?

Der er mange forskellige mærker af p-piller på markedet, men de indeholder alle 2 hormonlignende stoffer:

  • en østrogent og
  • en gestagent virkende komponent

Disse stoffer kan tilsammen hindre de mekanismer, som normalt fremkalder ægløsning - og uden ægløsning fra æggestokkene ingen befrugtning og graviditet.

Man kan ikke sige noget generelt om hvilken p-pille der er "bedst". Hvad der er godt eller ideelt for den ene kvinde behøver ikke at være det for hendes datter, søster eller veninde.

Selv om virkningen at hindre ægløsning er fælles for dem alle, så virker de måske lidt forskelligt fra kvinde til kvinde. Derfor er det godt for lægen og for dig at der er flere muligheder at vælge imellem, når der skal ordineres p-piller.

Overordnet er p-pillerne stort set ens - men kvinderne jo er forskellige. Det er da også en af grundene til at p-piller er på recept.

Frit slag og valg fra apotekets hylder ville nok i mange tilfælde gå godt, men i andre tilfælde resultere i uventede bivirkninger, usikkerhed og deraf følgende svigt i brugen - og måske med uønsket graviditet til følge.


Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for p-piller?

Du taler med din læge om det. Lægen vil snakke med dig om dit behov for svangerskabsforebyggelse og vil også fortælle dig om de andre muligheder der er for at beskytte sig. Det er vigtigt, at I sammen når til enighed om at p-piller er det bedste valg netop for dig.

Sådan foregår lægebesøget når du ønsker p-piller

Lægen vil også vurdere om der er noget, der taler imod at du kan bruge p-piller. Derfor vil du blive spurgt om du eller nogen i din nærmeste familie - forældre eller søskende - har haft blodpropper eller andre kredsløbssygdomme. Eller om du lider af svær migræne, svær leversygdom eller enkelte andre meget sjældne lidelser.

Lægen vil i det hele taget ved spørgsmål checke din almindelige sundhedstilstand og din livsførelse - for eksempel om du ryger.

Stabil, velbehandlet blodtrykssygdom hindrer ikke brug af p-piller, men kontrol af blodtrykket før og efter nogle måneders brug er en naturlig foranstaltning.

P-piller øger risikoen for udvikling af brystkræft meget beskedent, skal der stadig foreligge en særlig god grund til netop at vælge p-piller, hvis du tidligere er behandlet for denne sygdom.

Skal jeg undersøges?

Tidligere var det almindeligt, at lægen også foretog en undersøgelse af hjerte, lunger, bryster og underliv.

Det anser man for overflødigt i dag med mindre samtalen har givet mistanke om legemlig sygdom. Men hvis det er tilfældet, er det naturligt at blive undersøgt - ikke fordi du skal have p-piller - men for at sikre at der ikke er noget i vejen med dig.

Kort sagt: en sund og rask kvinde behøver ikke at blive undersøgt - heller ikke underlivsundersøgelse - blot fordi hun skal have p-piller.

Netop underlivsundersøgelsen - den gynækologiske undersøgelse - var tidligere nok til at især de helt unge kvinder var betænkelige ved at gå til lægen for at få p-piller. Det er der altså ingen grund til at være i dag.

På den anden side kan det jo være at kvinden og lægen i samtalens løb bliver enige om at det kan være en god idé at benytte lejligheden til en underlivsundersøgelse.

Usikkerhed eller frygt for, at der er noget galt eller forkert kan forsvinde, hvis du får at vide, at alt er i orden.

Det kunne være (mis)tanke om infektion. Det kunne også være at tiden var inde til at få taget celleprøve mod livmoderhalskræft - en undersøgelse danske kvinder får tilbudt hvert tredje år fra 23 års alderen.


Skal jeg gå til min egen læge?

Din egen læge kender dig og vil ret let kunne vurdere om du egner dig til at bruge p-piller.

Du skal vide, at din læge har tavshedspligt også over for dine forældre, selv om I har den samme læge, som du måske har kendt siden du var en lille pige.

Hvis du alligevel ønsker at bruge en anden læge, står det dig frit for al vælge selv. Det koster ikke noget.

Du kan også søge en af de klinikker rundt om i landet, som kan hjælpe dig med rådgivning og vejledning, hvor du også kan få recept på p-piller.

Hvornår kan jeg begynde?

Aldersmæssigt er der ingen nedre fast grænse. Behovet for beskyttelse mod graviditet er det afgørende.

Men det er nok at foretrække at vente og tidligst starte et par år efter den første menstruation. Det er da som regel heller ikke noget problem, fordi behovet for kontraception for de fleste først opstår på det tidspunkt.

Men er du tidligere på den med det seksuelle, er det klart bedre at få p-piller eller end at tage nogen form for chancer.

Derimod skal du ikke begynde på p-pillerne, før du har et reelt behov. Du skal ikke begynde på p-piller bare fordi dine veninder bruger det. Har du ingen kæreste eller nogen du går i seng med, kan du lige så godt vente.

På den anden side skal du være parat til at starte, så snart du har brug for det, for du kan blive gravid allerede ved dit allerførste samleje. Hvis du ikke har p-piller på det tidspunkt, skal du i hvert fald sørge for at I bruger kondom - hver gang - indtil du får startet på pillerne.

Hvor længe skal jeg tage p-piller?

Lige så længe du har behov for at være sikker på ikke at blive gravid. Der er ingen grund til at holde pauser.

Selv efter brug af p-piller i mange år starter din normale hormonproduktion, rytme, ægløsning og graviditetsmulighed hurtigt efter du er holdt op med p-pillerne. Så er de helt ude af kroppen.

Der er ingen eksempler på at en kvinde har mistet sin frugtbarhed, fordi hun tidligere har brugt p-piller. Men igen: der er ingen grund til at tage p-pillerne længere end behovet er der.

Nogle kvinder tager p-piller i få år eller i perioder hvor behovet for total sikkerhed er meget stort. Andre tager dem måske i længere tid, fordi p-pillerne giver dem andre gevinster med regelmæssige og acceptable blødninger uden ubehag.

Under alle omstændigheder bør du som p-pillebruger jævnligt - mindst én gang om året - tage en samtale med din læge om det, at du bruger p-piller stadig er det bedste netop for dig.

For der er jo som nævnt mange andre og gode - muligheder for kontraception i dag. Måske er det tid at skifte eller holde op.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Sexolog Gerd Winther, læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard og kommunikationskonsulent Jesper Madsen d. 14.10. 2003.