Kønsvorter (kondylomer)

Dato: Revideret 16. oktober 2017 - første publicering 14. oktober 2003
kondylomer

Kønsvorter er knopper på kønsorganerne eller endetarmen, som skyldes seksuel overførsel af virussen HPV. Infektion kan være irriterende, både i forhold til symptomer og kosmetik. Der findes både behandling og vaccine mod kønsvorter.

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter (også kaldet kondylomer) skyldes et virus, nemlig "humant papilloma-virus" (HPV), der også forårsager almindelige hånd- og fodvorter.

Problemet med kønsvorter er, at man ikke altid kan se dem med det blotte øje - specielt oppe i skeden kan de være svære at få øje på. Kønsvorter giver heller ikke altid symptomer.

Læs også: Hvad er HPV.

Hvordan ser kønsvorter ud?

Kønsvorter er små, bløde, lyserøde, blomkålsagtige knopper på kønsorganerne eller ved endetarmen.

Hvad gør man ved kønsvorter?

Lægen pensler dem med en væske, og man skal som regel gå til behandling én gang om ugen i et stykke tid.

Nogle gange kan det være nødvendigt at skrabe eller fryse dem af for at få dem helt væk - det sker i lokalbedøvelse, men de kan også fjernes med laserbehandling. Desværre kommer vorterne i nogle tilfælde tilbage.

Endelig findes der også receptpligtige produkter til hjemmebrug, som typisk skal smøres på 3-7 gange ugentligt.

De nyeste undersøgelser viser, at der er gode resultater ved disse produkter. Det skal dog nævnes, at der også ofte følger bivirkninger som rødme, hævelse, svie og smerte med ved brugen heraf.

Hvordan smitter kønsvorter?

Kønsvorter smitter ved samleje og sjældnere ved oralsex (fra kønsorgan til munden). Der kan gå flere måneder, fra man er smittet, til de viser sig.

Der er tilfælde, hvor man slet ikke mærker noget til sygdommen - kontakt derfor din læge, hvis du er i tvivl.

Hvordan beskytter man sig mod kønsvorter?

Du beskytter dig bedst mod kønsvorter med kondom, femidom eller slikkelap (et tyndt stykke latex anvendt ved oral stimulation).

Kan man få kræft af kønsvorter?

Når man taler om HPV, kan man i grove træk inddele den i to grupper:

  • De HPV-typer som oftest giver kønsvorter, men har meget lav risiko for at udvikle kræft. De hyppigste er HPV-typerne 6 og 11.

  • De HPV-typer som har høj risiko for at udvikle bl.a. underlivskræft, men som ikke danner kønsvorter. Her er HPV-typerne 16 og 18 de hyppigste.

Som tommelfingerregel siger man altså, at kønsvorter ikke er associerede med udvikling af kræft.

Men derfor kan det stadig være en god idé at blive testet for de kræftudviklende HPV-typer hvis man får kønsvorter.

Forklaringen ligger i at man godt kan være smittet med flere forskellige typer af HPV på samme tid.

Hvad gør man for at forebygge kønsvorter?

September 2017 begyndte markedsføringen af en ny HPV-vaccine (Gardasil9) i børnevaccinationsprogrammet, hvor 12-årige piger tilbydes denne vaccine.

Udover de kræftudviklende typer beskytter vaccinen også mod HPV-typerne 6 og 11 – de typer af HPV som giver kønsvorter.

Artiklen er oprindeligt skrevet af sexolog Gerd Winther, læge og sexualitetsforsker Christian Graugaard og kommunikationskonsulent Jesper Madsen d. 14.10.2003.