Hvad er selvskade?

Dato: 18. juli 2008
selvskade

Selvskade er et alvorligt problem. Selvskade er et forsøg på at fjerne indre smerte ved at gøre sig selv fysisk ondt. Selvskade som cutting er udbredt blandt unge piger. Selvskade kan behandles ved at opbygge selværdet hos den pågældende.

Selvskade er et komplekst fænomen, som overordnet fungerer som en forsvarsmekanisme, der beskytter den selvskadende mod overvældende psykiske smerter.

Oftest tilbyder selvskade en form for midlertidig lindring, men som ofte resulterer i skam og skyldfølelser - hvilket kan fremprovokere flere selvskadende handlinger.

Selvskade er lige udbredt uanset køn og alder i en sådan grad, at det både påvirker kroppen og det sociale liv.

Op mod 11% af den samlede danske befolkning har skadet sig selv med vilje mindst én gang på et tidspunkt i deres liv.

Langt den største andel af selvskade udføres af den yngre befolkning, hvor det anslås at ca. tredjedel af de 18-30 årige, på et tidspunkt har skadet sig selv med vilje.

Der er flere former for selvskade

Der findes mange forskellige former for selvskade, men den mest udbredte er cutting, som betyder, at man skærer sig selv i arme, ben eller andre steder på kroppen.

Selvskade kan ligeledes indebære følgende handlinger:

  • Medicinmisbrug
  • Brænde sig med cigaretter, lightere eller kogende vand.
  • Slå hovedet hårdt imod en væg igen og igen.
  • Pille i sår og forhindre sår i at hele.
  • Slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande.
  • Trække hår ud.
  • Bide sig selv, f.eks. negle, fingre og hænder.
  • Kradser sig selv.
  • ’Skinpicking’ – trykke imaginære bumser ud af huden. 

Hvorfor skader man sig selv?

Mange af dem, der skader sig selv, gør det i et forsøg på at takle stærke følelser, der er svære at rumme, som f.eks. angst eller depressive tanker.

Det kan være svært at sætte ord på sine følelser, og selvskade kan være en måde hvorpå, man kan fortælle om sine problemer.

Nogle skader sig selv for at erstatte en følelsesmæssig smerte med en fysisk smerte, hvor andre skader sig selv som en straf eller for at opnå en følelse af kontrol, og andre igen for at mærke sig selv og sin krop.

Det kan også være et råb om hjælp. Selvskade kan også være en reaktion på andre ting, der er sket i livet.

Selvskade som reaktion på traumer i barndommen

Seksuelt misbrug og andre traumatiserende forhold i barndommen ses ofte hos folk som skader sig selv.

Disse oplevelser kan medføre en følelse af selvhad, skyldfølelse og et behov for at straffe sig selv, og ved at skade sig selv kan personen opnå en følelse af kontrol over den psykiske smerte.

Selvskaden skaber dermed afstand til de negative følelser og en midlertidig indre ro.

Selvskade som reaktion på mobning og social mistrivsel

Mobning og social mistrivsel er risikofaktorer i forbindelse med selvskade.

Bliver man mobbet eller mistrives man, har det en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid, hvilket kan være en medvirkende til selvskade både i barndommen og i det voksne liv.

Selvskade som en reaktion på negative følelser og tanker

Personer med selvskade har oftere negative følelser og tanker sammenlignet med personer, der ikke skader sig selv. De er ofte selvkritiske og vrede på sig selv.

Ofte har de problemer med at udtrykke følelser over for andre, hvor selvskade bliver en metode hvorpå man kan regulere de negative følelser og tanker.

Selvskade og dissociering – en forsvarsmekanisme

Dissociering er et centralt begreb for at forstå selvskade, fordi det fungerer som en forsvarsmekanisme, der beskytter personen mod psykiske og fysiske smerter.

Dissociering er en psykologisk mekanisme, hvor personen føler sig adskilt eller fremmedgjort fra sin egen krop, hvorved personen distanceres fra såvel psykisk som fysisk smerte. Flere eksperter peger på, at selvskade både kan skabe og stoppe en dissociativ proces.

Biologiske forklaringer på selvskade

Selvskade menes at kunne skyldes en forstyrrelse af omsætningen af serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof, som har betydning for reguleringen af bl.a. impulsivitet og aggression.

Der er påvist en øget risiko for aggressivitet ved nedsat serotoninniveau, og man har fundet nedsat serotoninniveau ved personer som skader sig selv, mens forøget serotoninniveau i hjernen kan mindske tilbøjeligheden til at udføre selvskade.

En anden forklaring er den såkaldte afhængighedshypotese: en person der skader sig selv, dæmper det høje spændingsniveau personen oplever, samtidig med at der udløses en følelse af ro og afspænding i forbindelse med smerten.

Selvskaden får kroppen til at udløse dens egne morfinstoffer. Selvskaden bliver dermed smertedæmpende og lystfremmende, og vil derfor ofte associeres med en behagelig oplevelse.

Behandling af selvskade

Da selvskade opstår pga. psykiske problematikker, er samtaleterapi med en psykolog den mest almindelige behandling.

I nogle tilfælde er der også brug for medicinsk behandling, f.eks. hvis selvskaden skyldes psykiske sygdomme som depression og angst.

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)

DAT er oprindeligt udviklet til behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse, men er i dag den mest udbredte behandlingstilgang til forskellige adfærdslidelser.

Terapien bygger på kognitive principper, hvor traditionelle løsningsorienterede strategier kombineres med acceptstrategier udviklet fra mindfulness.

Behandlingen går ud på at stoppe den uhensigtsmæssige adfærd som f.eks. selvskade, inden der fokuseres på bagvedliggende årsager hertil.

Udgangspunktet er, at personen ikke evner at håndtere svære og følelsesmæssigt belastende situationer. Det er derfor afgørende at træne forskellige typer af færdigheder, der gør personen i stand til at tackle vanskelige situationer, uden at få tanker om og lyst til at skade sig selv. 

Emotion Regulation Group Therapy (ERGT)

Behandlingen er en form for tilføjelse, som skal supplere den psykoterapeutiske behandling ved direkte at målrette den selvskadende adfærd.

Behandlingen består af 14 gruppesessioner, som handler om selvskadens funktion og udtryk samt impulskontrol, og kombineres med gruppeøvelser og hjemmearbejde, der både består af øvelser samt registrering af følelser og selvskadende impulser.

Behandlingen er kortvarig og intens og sætter fokus på affektregulering.


Hvad kan stoppe selvskade?

Selvom mange med selvskade spontant stopper med at skade sig selv, er der stor risiko for at selvskaden gentages.

Bekymringer om ar og om omverdenens reaktion

Nogle finder motivation til at stoppe selvskaden, når de bliver bevidst om og anerkender, at selvskade er en uhensigtsmæssig adfærd.

Dertil kan bekymringer om ar og andres reaktioner være betydningsfulde faktorer i forhold til at komme ud af selvskade.

Modenhed og nye interesser i livet kan også være afgørende for at stoppe selvskaden.

Social støtte har stor betydning

Social støtte har en positiv indflydelse i forhold til at stoppe selvskade, f.eks. ved at kunne fortælle andre om selvskaden og at få støtte og hjælp fra venner og familie.

Mange, der skader sig selv, opsøger ofte ikke hjælp, selvom professionel hjælp ofte er en afgørende faktor i forhold til at komme ud af selvskaden.

Hvilke udfordringer er der?

Der er flere udfordringer i forhold til at stoppe selvskaden, f.eks. kan negative kommentarer fra sundhedspersonale spille en rolle.

Psykisk sygdom, afhængighed eller stress kan være afgørende udfordring i forhold til at stoppe selvskaden.

Skader du dig selv?

Uanset om du har skadet dig selv i kort eller lang tid, kan du altid søge hjælp - rådgivningen er anonym, og rådgiverne har tavshedspligt.

Du kan ringe til Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade på telefon: 7010 1818, på hverdage mellem 16-19.

Du har også mulighed for SMS rådgivning ved at sende en besked til 890 1818.


Pårørende til en der selvskader

Er du pårørende til en der skader sig selv, er der heldigvis hjælp at hente. Ofte føler man sig magtesløs og i tvivl over, hvordan du kan hjælpe.

Ring til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på telefon: 7010 1818, på hverdage mellem 16-19.

Du har også mulighed for SMS rådgivning ved at sende en besked til 890 1818.

Du kan altid få en gratis, personlig og uforpligtende samtale med uddannede rådgivere.

Læs mere på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside.