Dialyse - De psykiske udfordringer

Dato: Revideret 9. august 2006 - første publicering 14. oktober 2003

Dialyse - De psykiske udfordringer

Det er en stor omvæltning, når man skal i dialyse. Mange dialysepatienter føler sig overvældede, angste og aggressive - ofte hvor familien står for skud.

Dialyse er en stor omvæltning

Hvis du netop har fået at vide, at du skal i dialysebehandling, vil det sikkert være en stor omvæltning - ikke bare for dig selv, men også for din familie og nære omgivelser.

Det at skulle i dialysebehandling, kan nemlig have konsekvenser for dig både fysisk, psykisk og socialt.

I denne artikel sætter vi fokus på det psykiske aspekt - hvad der kan ske for dig og din familie rent følelsesmæssigt.


Den første tid - Dine egne tanker og følelser

Mange dialysepatienter føler sig helt rundt på gulvet i den første tid. Din første umiddelbare reaktion er måske, at du nægter at tro på, at du har fået en kronisk sygdom og skal i dialysebehandling.

Det kan være svært at forstå, hvad der er sket. Det er ikke ualmindeligt at føle sig panisk, da man pludselig står overfor indgribende ændringer i tilværelsen.

Det bedste man kan gøre er, at åbne sig for sin familie og personalet på hospitalet. Det er tilladt at være ked af det, at vise vrede og skuffelse, når man står overfor så indgribende ændringer i sin tilværelse, som dialysebehandling medfører.

Det, at du reagerer på, at du er kommet i dialyse gør, at du bedre kan bearbejde dine problemer og derved få det bedre. Dine omgivelser vil bedre kunne hjælpe dig.

Til familien vedr. patientens tanker og følelser

Personen, der er nærmest dialysepatienten, skal vide, at det kriseramte menneske kan "skuespille" helt
normalt - kan måske endda virke helt upåvirket. Det er også helt almindeligt at dialysepatienten begynder at opføre sig på en "barnlig" - lidt primitiv måde - eller er helt afvisende overfor udtryk af medfølelse og ønsker om at hjælpe.

Et menneske der er så chokeret over den enorme omvæltning i tilværelsen, som dialysebehandlingen kan betyde, har behov for både omsorg og beskyttelse.

I denne første tid skal der ikke lægges store planer, der skal ikke sælges hus, der skal ikke skiftes arbejde osv. Det vigtigste er, at man er nær dialysepatienten, hvad end det gælder at lægge armen om ham eller hende eller blot lytte.

For at hjælpe et menneske i krise behøver man ikke gøre særlig meget. Det vigtigste er, at man er nærværende, lytter og er der, når dialysepatienten har brug for det.


Dialysen er en realitet - Dine egne tanker og følelser

Når først er kommet over chokket, og man har affundet sig med tanken om dialyse, begynder man så småt at tænke lidt mere over konsekvenserne af sygdommen.

Det de fleste dialyse patienter fortæller om, når der er gået et stykke tid er, at følelserne svinger fra den ene yderlighed til den anden. Man kan derfor føle en stærk afhængighed af andre og et behov for at blive passet og plejet.

Det er ikke ualmindeligt at føle, at andre har "skylden" for sygdommen. Følelser som f.eks. aggressivitet, bebrejdelse er helt normale, og man kan opleve angstsymptomer i form af søvnforstyrrelser, mareridt og følelse af afmagt.

Til familien vedr. når dialysen er en realitet

Er du én af dialysepatientens nærmeste, så har du sikkert været ham eller hende til stor hjælp i den første svære tid efter meddelelsen om den dialyse behandling, der nu skal være en del af jeres tilværelse.

Når den første tid er afsluttet, vil du opleve, at dialysepatienten kan blive både sur og vred på dig. Det er en af de mest uforståelige reaktioner man møder - specielt fordi man har gjort alt, hvad man kunne i denne første vanskelige tid.

Du kan selv føle, at du bliver forskrækket over den afvisende holdning. Men husk: dialysepatienten har mange modstridende følelser inden i sig selv, og du er måske den eneste han eller hun tør blive vred på og vise sin udefinerlige vrede og skuffelse.

Det er vigtigt, at du ikke forskrækkes af patientens vrede, raseri, skræk, fortvivlelse eller afvisende holdning.

Vredes udbruddene og den afvisende adfærd kan tit komme bag på omgivelserne og netop i denne periode sættes forholdet til patienten på en hård prøve. Men glem ikke, at denne reaktion er ganske normal for mennesker med store problemer.


Hvad med parforholdet?

I parforholdet kan der opstå yderligere problemer. Ikke alene kan dialysepatientens seksuelle formåen og lyst være dalet på grund af den krise, dialysepatienten gennemlever. Men også selve behandlingen medfører måske lange perioder af overvældende træthed og uoplagthed.

Mange dialysepatienter fortæller også, at der er sket en forrykkelse - en ændring i den ægteskabelige balance. Dialysepatienten bliver "begivenhedernes centrum". Vennerne spørger hele tiden til dialyse patienten, det er ham eller hende, der er omdrejningspunktet.

Partneren som har det store slid med at holde sammen på familien, bliver ofte overset og kan føle sig noget skuffet og tilsidesat.

Nu ved du, at sådanne ting kan ske. Nu kan du sammen med dine nærmeste tage højde for det. Det er vigtigt, at I får talt problemerne igennem, så snart de opstår. Det vigtigste er jo, at I alle sammen kommer godt igennem dialyseperioden.

Hvordan hjælper man?

Mange af os har svært ved at tackle situationen, når vi møder et fortvivlet menneske. 

Men tit kan du virkelig gøre noget og være til stor hjælp. Det, der forlanges af dig, er som regel ikke så svært, som man egentlig tror. Det vigtigste du kan gøre, er at lytte.

Du kan begynde med at spørge, hvordan han eller hun har det. Du kan ligefrem spørge, om vedkommende har lyst til at tale om sine følelser. Men husk at sætte dig stille og roligt ned - giv dig god tid til virkelig at lytte.

Du behøver ikke at føle, at du absolut skal komme med en masse gode råd. Du behøver heller ikke at føle kravet om at skulle trøste. Det er nok at være til stede, når dialysepatienten har brug for en at tale med.

For alene ved at lytte deltager du i en samtale, hvor dialysepatienten selv får mulighed for at bearbejde sin krise. Det er et arbejde, ingen andre kan gøre for ham.

Når man er i krise, har man ikke brug for hjælp og trøst til at holde op med at græde. Dialysepatienten har snarere brug for at føle, at han gerne må græde og give udtryk for sine følelser.

Du har vænnet dig til dialysen - dine egne tanker og følelser

Når du efter nogen tid er kommet dig over chokket ved meddelelsen om, at du skal i dialyse, så er den akutte og svære del af den egentlige krise overstået. Du er begyndt at leve med din dialyse. Du er begyndt at indstille dig på en tilværelse, hvor du skal leve med en kronisk nyresygdom.

Nu er det vigtigt, at du selv begynder at blande dig i det, der sker omkring dig. Det, der vedrører din egen tilværelse. Nu er det igen dig, der skal være med til at træffe beslutninger derhjemme.

Nu er det tid til at få taget hul på problemerne omkring arbejde, økonomi, fremtid osv. Selv om du ikke umiddelfart kan se, du har nogen sociale problemer, er det altid en god idé, at vende din situation med socialrådgiveren på dialyseafdelingen eller i Nyreforeningen.

Det er meget vigtigt, at du selv medinddrager dine nærmeste i de beslutninger, der nu engang skal tages.

Til familien når dialysen er påbegyndt

Som pårørende til en dialysepatient vil du nu opleve, at dialysepatienten er ved at blive mere selvstændig igen. Hidtil har det sikkert været dig, der skulle stå for alt det praktiske derhjemme.

Det har været dig, der måtte træffe beslutningerne, og du har måske følt, at det var dig, der måtte trække det tunge læs. Der er ingen som på forhånd kan sige, hvor lang tid det tager at gennemleve en menneskelig krise, men du kan måske have vænnet dig til, at du er blevet den alt opofrende, den alt bestemmende.

Det er vigtigt, at I nu igen er sammen om jeres fælles anliggender. Husk: at det værste du kan gøre ved dialysepatienten er, at holde ham eller hende udenfor - "at pakke ind i vat og bomuld". Gør alt hvad du kan, for at I igen kan leve så nær det normale som muligt.

Nyretransplantation

Har du og dine nærmeste vænnet jer til livet med dig som dialysepatient - ja, så er meget nået, så er livet ikke så dårligt endda - langt fra så dårligt, som du i begyndelsen forstillede dig.

Mange ser frem til den nye nyre med stor forventning og med rette. En ny nyre er normalt vejen til et bedre liv. Men store forventninger kan også give store skuffelser. Lykkes nyretransplantationen, skal du igen igennem store omvæltninger i din tilværelse.

Lykkes nyretransplantationen ikke, kommer du måske ind i en ny krise. Men nu er du "øvet". Nu ved du og dine nærmeste, hvordan man tackler omvæltninger og kriser.

Værd at vide om dialyse

Fra starten af din dialyseperiode - så snart du er kommet over chokket, er det vigtigt, at du sammen med dine nærmeste:

  • Får så god og grundig oplysning af hospitalspersonalet som overhovedet muligt. Det er en god idé at være forberedt til samtalen med personalet. Skriv dine spørgsmål ned.
  • Drøft alle de praktiske og sociale forhold, som dialysen medfører med socialrådgiveren på dialyseafdelingen eller med socialrådgiveren i Nyreforeningen.
  • Husk det er normalt at blive ramt af en krise. Det ville være unormalt, hvis du ikke blev berørt af dit nyresvigt.
  • Det kan blive nødvendigt med professionel hjælp fra en psykolog. Har du brug for psykologbistand, kan du søge sygesikringen i din kommune om tilskud til psykologbehandlingen. Det kræver lægehenvisning fra din praktiserende læge.
  • Nyreforeningen har en kontaktpersonsordning, hvor både patienter og pårørende har mulighed for at komme til at tale med en der har været igennem et lignende sygdomsforløb.

Nyreforeningen har udgivet en lang række pjecer om de andre forhold i forbindelse med dialysen. Pjecerne kan rekvireres i Nyreforeningens sekretariat eller læses på Nyreforeningens hjemmeside.

Artiklen er oprindeligt skrevet af journalist og socialrådgiver Jan Klein, og revideret af socialrådgiver Jan Jensen 9.8. 2006.