Pylorusstenose: Medfødt forsnævring af den nedre mavemund

Dato: 4. august 2006
Medfødt forsnævring af den nedre mavemund (Pylorusstenose)

Pylorusstenose er en sjælden medfødt forsnævring i den nederste del af mavesækken. Den nedre mavemund er overgangsstedet mellem mavesækken og tolvfingertarmen. Tilstanden er hyppigst blandt drenge. Årsagen er ukendt.

Definition og årsager til pylorusstenose

fortykkelse af muskelvæggen på overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm kan hindre maveindholdets passage ned i tarmsystemet.Pylorusstenose er en sjælden medfødt forsnævring i den nederste del af mavesækken. Den nedre mavemund (pylorus) er overgangsstedet mellem mavesækken og tolvfingertarmen. Den består af en kraftig lukkemuskel, hvorigennem føden portionsvis udtømmes i tarmen.

Ved medfødt forsnævring af den nedre mavemund er lukkemusklen stærkt forstørret, så den indre passage til tarmene er formindsket. Konsekvensen er, at maden har svært ved at komme igennem fra mavesækken til tolvfingertarmen, hvor den vigtige næring normalt optages. Barnet har derfor svært ved at få næring nok.

Pylorusstenose forekommer hos 1,4-4 per 1.000 spædbørn. Tilstanden er hyppigst blandt drenge.

Årsagen er ukendt, men arvelighed menes at spille en rolle i udviklingen af pylorusstenose. Tilstanden kan opstå hos spædbørn flere uger efter fødslen, og hos nogle børn går tilstanden over af sig selv. Ofte kan det vlre nødvendigt med en operation, hvor man skærer gennem den tykke muskulatur i den nedre del af mavesækken.


Symptomer og komplikationer ved pylorusstenose

Lider barnet af pylorusstenose, vil det gylpe mere og mere, som kan udvikle sig til meget kraftige opkastninger. Opkastet er ildelugtende med klumper af gamle og sure mælkerester.

Barnets appetit fejler ikke noget i starten, men de massive opkastninger forårsager, at barnet bliver dehydreret og afmagret og efterhånden mister appetitten. Dermed forværres barnets tilstand, da dehydreringen og underernæringen forårsager slaphed, vægttab, forstyrrelser i salt-balancen og dårlig trivsel.

Desuden kan opkastet komme ned i luftvejene og kvæle barnet eller forårsage lungebetændelse. Uden behandling kan tilstanden være livsfarlig.

Forholdsregler ved pylorusstenose

Hvis et barn kaster op med eksplosive opkastninger, med indhold som beskrevet ovenfor, bør man straks søge læge. For at undgå at barnet udvikler udtalt dehydrering, kan man forebyggende forsøge at give mad oftere og i mindre portioner.


Diagnose af pylorusstenose

Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og ved den kliniske undersøgelse. Ved mistanke udfører lægen en undersøgelse, hvor barnet får noget mad med 5% glukose, der fremkalder eksplosive opkastninger og sammentrækninger i mavesækken. De bevæger sig bølge-agtigt fra venstre mod højre under huden i den øverste del af maven.

Røntgen- og ultralydssundersøgelse kan også vise forsnævringen og dermed fastslå diagnosen.

Behandling af pylorusstenose

Behandlingen af pylorusstenose har til formål at forhindre, at barnet bliver underernæret og får alvorlige forstyrrelser i væskebalancen.

I milde tilfælde kan tilstanden hos nogle børn går over af sig selv, hvorfor behandlingen ikke igangsættes med det samme. Barnet skal i den periode have hyppigere men mindre måltider.

I svære tilfælde er behandlingen operation, hvor barnet får tilført væske direkte i blodet før operationen, og hvor mavesækken tømmes før operationen. Dette gøres ved, at lægen fører en tynd slange ned i barnets mavesæk via spiserøret og suger madrester op, for at undgå komplikationer under og efter operationen.

Efter operationen skal barnet have væske direkte i blodet, indtil det selv er i stand til at drikke. I de fleste tilfælde kan barnet begynde at drikke inden 8 timer efter operationen og med stigende mængder hver tredje time over 24 timer. Barnet kan udskrives, når det beholder modermælken og indtager tilstrækkelig næring.

Prognosen er rigtig god.