Meckels divertikel (Udposninger på tyndtarmen)

Dato: Revideret 15. august 2006 - første publicering 14. oktober 2003
Meckels divertikel (Udposninger på tyndtarmen)

Meckels divertikel er en medfødt udposning på tyndtarmen. Der kan udvikles blødning, sårdannelse eller betændelse. I disse tilfælde skal det fjernes ved en simpel operation.

Definition og årsager til Meckels divertikel

Meckels divertikel er en af de almindeligste medfødte abnormaliteter og findes hos ca. 2% af befolkningen.

Det er en lille udposning på tarmen, der ender blindt og er lokaliseret til den sidste del af tyndtarmen. Det opstår, når forbindelsen mellem tarmen og navlestrengen ikke lukker fuldstændigt under fostrets udvikling


Symptomer på Meckels divertikel

I de fleste tilfælde er det fuldstændigt uden symptomer. Under halvdelen af dem med Meckels divertikel vil opleve problemer, og over halvdelen af disse er børn under 10 år. Der kan dog opstå en betændelsestilstand i divertiklet (Divertikulitis).

Det mest almindelige symptom på dette er blødning fra endetarmen. Afføringen kan eventuelt indeholde frisk blod eller være sortfarvet (pga. fordøjet blod). Men symptomerne kan også minde om symptomerne på en Blindtarmsbetændelse med smerter omkring navlen, feber og kvalme og opkastninger.

Hvis man oplever disse symptomer, er der meget større risiko for, at der er tale om en Blindtarmsbetændelse end en divertikulitis i Meckels divertikel, og omvendt vil Meckels divertikel ofte forveksles med Blindtarmsbetændelse. Det spiller dog ikke den store rolle, da man skal åbne bughulen i begge tilfælde.

Divertiklet indeholder undertiden syreproducerende slimhinde af samme type som i mavesækken (Pga. tarmens specielle udvikling i fostertiden). Hvis dette er tilfældet, ses undertiden sår, der kan minde om Mavesår , og symptomerne kan i slemme tilfælde minde om et perforeret Mavesår med bughindebetændelse.

Behandling af Meckels divertikel

Det er først, hvis der opstår betændelse eller ved blødning i divertiklet, at behandling bliver nødvendig. Behandlingen vil i sådanne tilfælde være at fjerne divertiklet ved et kirurgisk indgreb. Ved tarmslyng klippes den streng over, der afsnører tarmen. Tarmen er dog oftest levedygtig, og det er så ikke nødvendigt at fjerne noget af tarmen.

Det har tidligere været almindeligt at fjerne Meckels divertikel, hvis man tilfældigt opdagede det under andre maveoperationer. I dag fjerner man ikke divertiklet i disse tilfælde. Det viser sig nemlig, at risikoen for komplikationer efter indgrebet er større end faren for at blive syg af divertiklet.