Galdesten (Cholecystolithiasis og choledocholithiasis)

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: Revideret 17. februar 2015 - første publicering 19. oktober 2006
Galdesten

Galdesten dannes i galdeblæren, men de kan sætte sig fast hvor som helst i galdevejene, hvorefter de begynder at give symptomer. Behandlingen er typisk operativ.

ContentPageId 1639
ID 698

Definition og årsager til galdesten

Galdesten dannes i galdeblæren, og kan være både små og store i størrelsen. De opstår, når balancen i galdens sammensætning afviger fra det normale.

Galdesten forekommer hyppigt, men tilstanden giver først symptomer, når stenen blokerer afløbet fra galdeblæren eller sætter sig fast i de dybe galdegange på vej til tolvfingertarmen. Det betyder, at der er mange, som kan have galdesten uden at vide det.

Galdesten dannes i galdeblæren, og de kan sætte sig fast over alt i galdevejene. Sætter de sig fast i den nederste del, kan det give betændelse i bugspytkirtlen.Galden er flydende og dannes i leveren af bl.a. kolesterol og affaldsstoffer som f.eks. billirubin (farvet produkt fra døde røde blodlegemer) der samles i galdeblæren. 

Når man spiser, ledes galden gennem de dybe galdegange til tolvfingertarmen, hvor galden er nødvendig for fordøjelsen af vigtige fedtstoffer og neutralisering af mavesyren.

Samtidig udskilles affaldsstofferne i afføringen, hvilket er årsagen til dens mørke farve.

Når balancen mellem stofferne i galden skubbes for meget over mod højt kolesterolindhold, kan der udfældes kolesterolkrystaller, som er det hyppigste grundlag for galdesten.

Stenene vokser, når galdens indholdsstoffer binder til de faste krystaller og består af kolesterol, galdepigment og calcium. Der kan være mange små sten eller enkelte store, som dog ikke giver værre symptomer.

Galdesten er hyppigere blandt kvinder end hos mænd. 5 % af alle 25-årige har sten i galdeblæren, mens det gælder 40 % blandt de 75-årige.


Symptomer på galdesten

Som nævnt giver galdesten kun symptomer, hvis den sætter sig fast og blokerer for galdeblærens afløb til galdegangene.

Alternativt kan stenen sætte sig fast længere nede i selve de dybe galdegange (choledocholithiasis), typisk ved udmundingen til tarmen. Dette ses hos 5-10% af personer med galdestenssygdom og kan give lidt andre komplikationer og følgesygdomme end galdeblæresten (cholecystolithiasis).

Symptomerne på galdesten kommer typisk i anfald og ofte lige efter man har spist. De inkluderer:

  • Kraftige og pludseligt opståede smerter under højre ribbenskant, evt. med udstråling til ryg eller skulder (smerterne kan dog sidde andre steder). Anfaldet klinger af over flere timer.
  • Kvalme og opkastninger.
  • Rastløshed.

Derudover kan der ses:

  • Gulfarvning af hud og øjne (gulsot).
  • Affarvning af afføringen (pga. Gulsot).
  • Mørkfarvning af urinen, der bliver porter- eller colafarvet (pga. Gulsot).

Der kan opstå komplikationer som infektioner og i disse tilfælde vil man udvikle feber evt. med kulderystelser samt mere konstante smerter. Ved sten i galdegangene kan symptomerne svinge i intensitet, fordi en sten her skiftevis kan blokere og tillade passage af galden.

Komplikationer ved galdesten

Sten i galdeblæren kan give forskellige komplikationer:

  • Infektion i galdeblæren (cholecystitis).
  • Sten i galdevejene (choledocholithiasis).
  • Dannelse af en kanal fra galdeblæren til f.eks. tyndtarmen, hvorigennem selv store sten kan passere og blokere tarmen og give symptomer på Tarmslyng. Dette sker dog sjældent.

Sten i galdegangene kan desuden give:

  • Infektion i galdegangene (cholangitis), som giver høj feber, og Gulsot er forholdsvis hyppigt.
  • Akut bugspytkirtelbetændelse (akut pancreatitis) kan opstå. Dette skyldes, at bugspytkirtlens udførselsgang løber sammen med galdegangen, og en sten kan derfor blokere begges afløb til tarmen.

Forholdsregler og diagnose

De kraftige smerter ved galdestensanfald får i reglen hurtigt folk til at søge læge.

Symptomerne giver mistanken, og diagnosen stilles ved en ultralydsundersøgelse, der som regel også kan afsløre de nævnte komplikationer. Det er dog ikke altid muligt at finde eventuelle sten på ultralyd, men blodprøver med levertal kan give et indtryk af, om der er blokerede galdeveje.

Endvidere kan man foretage en ultralydsundersøgelse ved hjælp af et kikkertinstrument, som via indføring gennem spiserør, mavesæk og tarm kan komme tæt på området og give tydeligere ultralydsbilleder. Endelig kan man foretage en MR-scanning af galdegangene.

Behandling af galdesten

Behandlingen af sten i galdeblæren og sten i galdegangene er lidt forskellig.

Sten i galdeblæren

Behandles med operativ fjernelse af galdeblæren. Operationen foregår i dag som en kikkertoperation gennem små huller i maveskindet og kaldes laparaskopisk cholecystektomi.

Der opstår meget sjældent komplikationer til denne operation, men skulle de opstå undervejs, kan det blive nødvendigt at åbne op og operere på traditionel vis. Fordelen ved kikkertmetoden er hurtigere udskrivelse (efter 1-2 dage), og at man kommer sig hurtigere (i løbet af 1-2 uger).

Man kan sagtens undvære galdeblæren, da galden stadig produceres i leveren. Den flyder blot mere konstant i stedet for at leveres til tarmen, når galdeblæren trækker sig sammen efter måltider.

Næsten alle bliver helbredt og symptomfri efter indgrebet, men nogle få oplever på uforklarlig vis symptomer som dem, de havde før operationen. Det lykkes ikke altid at finde årsagen til dette.

Sten i galdegangene

Disse kan i nogle tilfælde fjernes med et kikkertinstrument (endoskop), der føres ned i tarmen gennem mund og spiserør.

Her findes galdegangens udmundingshul til tarmen, og åbningen udvides med et lille snit. Herefter fjernes sten i galdegangen med en lille gribeklo på instrumentet (en stenfanger).

Proceduren kaldes ERCP og kan bruges på næsten alle galdevejssten. De resterende kan sten kan evt. forsøges knust ved hjælp af højfrekvente lydbølger.