Brok (Hernier)

Dato: Revideret 21. September 2017 - første publicering 20. november 2006
brok

Brok (hernier) er blødt væv, som f.eks. bughinden og tarm, trænger igennem musklerne og viser sig som udposninger på kroppen (ydre brok). Man kan også få brok på f.eks. spiserøret (indrebrok). Symptomerne er bl.a. ømhed, og i svære tilfælde opkast og smerter.

Definition og årsager til brok

Et ydre brok i maveregionen defineres som en medfødt eller erhvervet unormal fremtrængen af den underliggende bughinde gennem et svagt sted i bugvæggen. Dette svage sted kaldes brokporten. Bughinden er en to-bladet hinde, som ligger mellem nogle af mavens- og bækkenets organer og bugvæggen. Bugvæggen består af flere lag af muskler, som har forskellige retningsforløb, og den danner dermed en stabil støtte omkring organerne.

Denne fremtrængen af bughinden kan indeholde andre strukturer som f.eks. fedtvæv eller et stykke af tarmen med tilhørende blodkarforsyning.

Et indre brok kan også forekomme, som f.eks. Spiserørsbrok. Nogle broktyper kan være medfødte. De medfødte hernier kan f.eks. være Navlebrok eller indirekte Lyskebrok, hvor man fødes med svagheder i navlen eller lysken.

Eksempler på erhvervede (dvs. ikke-medfødte) hernier er det direkte Lyskebrok eller Arbrok, hvor f.eks. et operationssår heler dårligt og bliver et svagt punkt i bugvæggen. 75% af alle hernier er lyskehernier, og disse rammer hyppigere mænd end kvinder.

Læs også: Lyskebrok - symptomer og behandling.


Brok hos små børn

Hos små børn kan en svaghed i bugmuskulaturen få lidt af tarmen til at bule ud under huden ved navlen, som vil blive mere strittende f.eks. når barnet græder.

Bulen vil ofte være på størrelse med en hasselnød eller en valnød, måske endda større. Det ses hos mange børn og forsvinder oftest i løbet af de første måneder i takt med, at barnets mavemuskler bliver stærkere.

Vandbrok

Vandbrok er en væskeansamling i slimsækken omkring testiklerne, som ofte ses hos nyfødte drenge. Vandbrokken forsvinder næsten altid af sig selv i løbet af uger eller få måneder, og skyldes en udposning af bughinden ned gennem lyskekanalen. Dette giver mulighed for, at noget af tarmen kan trænge frem i lysken og ses som en bule.

Hvis dit barn har brok, behøver du ikke blive bekymret. Men man skal være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at tarmen kommer i klemme i brokket, og derfor skal barnet have hjælp.

Du skal kontakte en læge, hvis følgende tegn viser sig:

  • Barnet skriger meget.
  • Barnet kaster op.
  • Brokstedet bliver hårdt dvs. at det ikke kan skubbes tilbage og får et blåligt skær.

Behandlingen kan da være en operation.

Forhøjet tryk i bughulen

Årsagen til brokdannelse er et forhøjet tryk i bughulen, som herved medfører et større tryk på de svage steder i bugvæggen. Det øgede tryk opstår, når man spænder musklerne i bugvæggen, som dermed presser organerne i bughulen sammen, hvilket f.eks. ses ved hoste. Årsagerne til forhøjet tryk i bughulen kan bl.a. være følgende:

  • Kronisk forstoppelse, hvor maven er meget oppustet i længere perioder.
  • Kronisk bronkitis, hvor man hoster meget og dermed belaster bughulen med gentagne trykstigninger.
  • Forstørret prostata, hvor man er nødsaget til at presse hårdere for at lade vandet.
  • Tyktarmskræft, hvor tarmen bliver forstoppet og dermed udvider sig.
  • Fedme, som medfører en øget strækbelastning på bugvæggen.
  • Væske i mavens bughinde (ascites) er med til at strække bugvæggen. Dette ses bl.a. ved leversygdomme.

 Læs også: Brok i bugvæggen - Symptomer og behandling


Symptomer på brok

Ved brok ses der en udposning af huden over brokporten. I de fleste tilfælde udvikler brokket sig over længere tid, og der kan være symptomer som:

  • Ømhed og tyngdefornemmelse.

Der kan være øget ømhed i forbindelse med tunge løft.

Ofte vil herniet glide på plads i liggende stilling, hvor belastningen på bugvæggen er mindre. Dette tilfælde af brok kaldes et reponibelt hernie. Hvis herniet ikke glider på plads i liggende stilling eller ikke kan skubbes på plads, kaldes det et irreponibelt hernie. Denne type er ofte mere ømt.

Symptomer på blokkeret blodforsyning ved brok

I tilfælde af at brokket bliver indeklemt, og blodforsyningen til brokket blokeres, taler man om et inkarcereret hernie. Dette udvikler sig meget hurtigt og er præget af:

  • Stærke smerter omkring brokporten.
  • Herniet vil blive spændt.
  • Der kan ses rød/blålig misfarvning omkring brokket.
  • Opkastninger, hvis tarmen er klemt af.

Forholdsregler og diagnose

Lægen vil vha. en klinisk undersøgelse, samt oplysninger om kendte sygdomme, konstatere, hvorvidt der er tale om brok.


Behandling af brok

Man vælger i de fleste tilfælde at operere et brok, hvis det er ømt og generende. Operationen foregår oftest i lokalbedøvelse og består i at indsy et net af kunstigt væv over det svage sted i bugvæggen. Samtidigt forstærkes og indsnævres brokporten. Nogle gange kan brokindholdet trykkes tilbage, og andre gange skæres det væk hvis det er fastvokset.

Forløb og komplikationer

Efter at have indopereret et net er det kun i ganske få tilfælde, at brokket kommer igen. Behandlingen er her at indsy endnu et net. Få dage efter en operation må man løfte normalt og genoptage sit arbejde.

Ved indeklemte brok er der risiko for at udvikle Bughindebetændelse og vævsdød, hvorfor det er meget vigtigt at kontakte lægen ved stærke smerter omkring brokket.