Blindtarmsbetændelse (Appendicitis Acuta)

Dato: Revideret 8. maj 2017 - første publicering 20. november 2006
Blindtarmsbetændelse

Blindtarmsbetændelse er en akut tilstand, der kræver hurtig operation. Det er uklart hvad der forårsager betændelsen, og oplever man stærke symptomer, skal man straks søge læge. Sygdommen er hyppigst i 8 til 25-årsalderen

Sådan stiller lægen diagnosen

Ved pludseligt indsættende stærke smerter, der flytter sig, skal man straks søge læge. Man skal ikke tage smertestillende, da det kan dæmpe symptomerne og kan gøre, at sygdommen kan udvikle sig ubemærket. Går der for lang ting inden man søger læge, brister blindtarmen.

I de klassiske tilfælde stiller lægen let diagnosen på symptomerne. Der tages ofte også en blodprøve og laves en urinundersøgelse. I tvivlstilfælde kan suppleres med en ultralydsundersøgelse eller en røntgenundersøgelse med kontrast. Kvinder i den fødedygtige alder får også lavet en Gynækologisk undersøgelse.


Stærke mavesmerter er symptom på blindtarmsbetændelse

Symptomerne kan være ukarakteristiske, men har ofte et bestemt forløb:

  • Pludseligt indsættende smerter omkring navlen. I løbet af nogle timer forværres smerterne og flytter sig nedad og ud mod højre side. De forværres ved bevægelse.
  • Ømhed ved hoste
  • Direkte og indirekte ømhed, dvs. at det gør ondt nedadtil i højre side af maven, når der trykkes på selve stedet, men også når der trykkes i den modsatte side af maven.
  • Kvalme og evt. opkastninger.
  • Nedsat appetit.
  • Forstoppelse eller diarré.
  • Temperaturforhøjelse (dog ikke altid).

Blindtarmsbetændelse behandles med operation

Behandlingen er en operation, hvor blindtarmen fjernes. Blindtarmen har ikke nogen betydende funktion, så dette kan gøres uden bivirkninger. Men da der ikke findes en 100% dækkende undersøgelse for blindtarmsbetændelse, er det ikke sjældent, at bughulen åbnes, og der findes en rask blindtarm. Nogle læger vælger at fjerne den alligevel for at undgå en evt. fremtidig blindtarmsbetændelse.

Tidligere fjernede man altid blindtarmen i forbindelse med andre operationer i maveregionen. Således kunne man regne med, at folk med ar i maveregionen ikke havde nogen blindtarm. Dette praktiseres dog ikke længere.

Efter operationen kan man som regel udskrives efter få dage, så snart der er kommet gang i maven og tarmene igen.


Bristet blindtarm kan give bughindebetændelse

Hvis der går for lang tid før blindtarmen opereres ud, risikerer man, at blindtarmen brister. Der har bakterier i bughulen og Bughindebetændelse til følge.

Nogle gange dannes der efter bristning af blindtarmen en såkaldt periappendikulær absces, der er en byld udenpå blindtarmen. Denne behandles med antibiotika. Ofte er man nødt til at blive behandlet flere gange, da bylden har tendens til at komme igen.

Blindtarmens funktion

Blindtarmen (appendix vermifomis) er et lille ormeformet vedhæng på tarmen ved overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Blindtarmen er en rest fra tidligere udviklingstrin.

Blindtarmen har ikke nævneværdig funktion hos mennesket. Nogle mener, at den spiller en lille rolle i immunforsvaret, men dette er kontroversielt.


Årsager til blindtarmsbetændelse

Forskere kan ikke forklare, hvorfor man får blindtarmsbetændelse, men der dannes en betændelsestilstand i blindtarmen. Den er formodentligt forårsaget af nogle af de bakterier, der normalt findes i tarmen.

Sygdommen er hyppig, og i Danmark udføres der 12.000 operationer for blindtarmsbetændelse hvert år. Sygdommen er hyppigst i 8 til 25-årsalderen og rammer sjældent børn under to år.