Tumorer i tyndtarmen (Kræft i tyndtarmen)

Dato: 15. august 2006
Tumorer i tyndtarmen

Kræft i tyndtarmen er en sjælden sygdom, og årsagen er oftest ukendt, men kroniske betændelsestilstande kan være en mulig årsag. Behandlingen indebærer operation.

Definition og årsager til tumorer i tyndtarmen

Tumorer (knuder) i tyndtarmen er sjældne og de fleste er godartede. Maligne (ondartede) tumorer i tyndtarmen, eller tyndtarmskræft, udgør under 1 % af alle maligne tumorer i mave-tarm-kanalen.

I Danmark opdages ca. 128 nye tilfælde af kræft i tyndtarmen om året, og de hyppigste maligne tumorer er: 

  • Adenocarcinomer (tumorer udgået fra kirtelvæv - 40%)
  • Carcinoid (25%)
  • Maligne lymfomer (ca. 20%)

Årsagen er ukendt, men kroniske betændelsestilstande er muligvis involveret, og man har øget risiko for maligne tumorer ved cøliaki (glutenallergi), Crohns sygdom og AIDS.

Adenokarcinomerne er hyppigst lokaliseret i den øvre del af tyndtarmen, mens de andre former hyppigst sidder i den nederste del.


Symptomer på tumorer i tyndtarmen

Symptomerne er ofte de samme uanset om tumoren er godartet eller ondartet:

  • Smerter.
  • Tarmslyng.
  • Blødning (blodmangel) ved længere tids sygdom - viser sig som træthed og bleghed).
  • Vægttab (ved maligne tumorer).
  • Perforation (gennembrud af tarmen - ses ved lymfomer).
  • Diarré (ved lymfomer og carcinoid).
  • Rødfarvning af ansigtet (flushing - ses ved carcinoid).

Forholdsregler og diagnose

Ved ovennævnte symptomer skal man søge læge, og det skal gå hurtigt ved symptomer på Tarmslyng.

Diagnosen stilles ved en røntgenundersøgelse, udført med kontrast i tarmen. Eventuelt foretages en kikkertundersøgelse kombineret med udtagning af en vævsprøve (biopsi).


Behandling af tumorer i tyndtarmen

Behandlingen er operation, hvis dette er muligt. Som regel vil man fjerne en tumor, selvom den er godartet, fordi den i princippet kan udvikle sig til en ondartet knude.

Ved nogle tilfælde af lymfomer kan kemoterapi evt. kombineret med strålebehandling være virksomt.

De fleste kommer først til behandling, når sygdommen har spredt sig. Behandlingsalternativerne er kirurgi, cellegiftbehandling og strålebehandling.

Symptomgivende svulster behandles som regel med operation, hvor svulsten og den nærmeste del af tarmen fjernes. Har kræften spredt sig, anvendes der andre behandlingsmuligheder som f.eks. blokering af blodforsyningen til svulsten og forskellige cellegiftmidler.

Forløb og komplikationer af tumorer i tyndtarmen

De fleste af adenocarcinomerne har spredt sig på diagnosetidspunktet, og de er ofte forbundet med en dårlig prognose.

Ved lymfomer er prognosen bedre, men desværre ikke god. Bedst hvis operation er muligt og dårligst, hvis tumoren er forbundet med Cøliaki.

Carcinoider har også en alvorlig prognose, men denne er meget afhængig af udbredelse, og om der er spredning.