Kræft i mavesækken (Cancer Ventriculi)

Dato: Revideret 2. februar 2018 - første publicering 29. September 2006
Kræft i mavesækken

Kræft i mavesækken opstår oftere hos mænd end hos kvinder. Årsagen er ukendt, men helicobacter bakterien og rygning menes at have betydning for udviklingen af mavekræft.

Hvad er kræft i mavesækken?

Kræft i mavesækken var tidligere en meget hyppig form for kræft, men indenfor de seneste 50 år er antallet af nye tilfælde, uden kendt årsag, faldet til en tredjedel.

I dag opdager man ca. 559 nye tilfælde om året, og mænd rammes hyppigere end kvinder. Risikoen for kræft i mavesækken stiger med alderen.


Hvad er årsagen til kræft i mavesækken?

Selvom årsagen fortsat er ukendt, menes det at følgende årsager spiller en rolle i udviklingen af kræft i mavesækken:

  • Hvis man har bakterien Helicobacter pylori i mavesækken
  • Mavesår
  • Kronisk mavekatar
  • Epstein Barr virus
  • Nitrosaminer
  • Overvægt
  • Et højt alkoholforbrug
  • Rygning
  • Arvelighed

Er man tidligere opereret i mavesækken, kan det også medføre en øget risiko for kræft i den tilbageværende del. Perniciøs anæmi giver en næsten 20 gange øget risiko.

Derudover er kræft i mavesækken forbundet med en række miljøfaktorer. Tørret, røget og saltet mad er forbundet med øget risiko. Nitratholdig mad (bakteriedræbende tilsætningsstof, der kan omdannes til det sundhedsskadelige nitrit) er ligeledes forbundet med en højere risiko for kræft i mavesækken.

Symptomer på kræft i mavesækken

Symptomerne er ofte uspecifikke og kommer langsomt snigende, hvorfor sygommen ofte opdages sent i forløbet. Symptomerne kan bl.a. komme til udtryk ved:

  • Vægttab.
  • Smerter i maveregionen.
  • Kvalme og opkastninger.
  • Træthed.
  • Blodmangel (Anæmi).
  • Smerter opadtil i maven og bag brystbenet
  • Tidlig mæthed
  • En trykkende fornemmelse opadtil i maven
  • Synkebesvær
  • Halsbrand
  • Oppustethed efter måltider
  • Nedsat appetit
  • Sort afføring (på grund af blødning)

Forholdsregler og diagnose

Man kan ikke forhindre kræft i mavesækken, men man kan forsøge at undgå ovennævnte typer fødevarer.

Det anbefales derfor, at man spiser masser af grøntsager, da disse nedsætter den tid, føden er om at passere igennem mavetarmkanalen, hvorved eventuelle giftige stoffer har mindre tid at virke i.

Oplever man pludseligt vægttab, skal man altid søge læge. Hvis man har nogle af de andre symptomer over en længerevarende periode, skal man ligeledes søge læge.

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) kombineret med udtagning af en vævsprøve (biopsi).

Behandling af kræft i mavesækken

Den eneste helbredende behandling er at fjerne selve kræftknuden. I nogle tilfælde kan man vælge at fjerne hele mavesækken, dette skal dog ske før en evt. spredning af kræften.

Hvis sygdommen er fremskreden uden mulighed for helbredelse, opererer man også alligevel, da dette i mange tilfælde kan mindske symptomerne og dermed bedre livskvaliteten.

Strålebehandling og kemoterapi har lille effekt på kræft i mavesækken.

Efter operationen, hvor en stor del af mavesækken er blevet fjernet, er man nødt til at spise mindre måltider. De fleste vil komme til at mangle jern og B12-vitamin, hvorfor man er nødt til at tage livslangt tilskud af disse.


Forløb og komplikationer

Som nævnt opdages kræft i mavesækken oftest sent, og sygdommen har en dårlig prognose. Den spreder sig hyppigst til leveren.

Imidlertid er det kun meget få personer med ovennævnte symptomer, der reelt har kræft.

De hyppigste komplikationer er blødninger (viser sig som blodigt opkast eller sort særdeles ildelugtende afføring (pga. fordøjet blod) og forsnævringer, der medfører blokeringer med efterfølgende synkebesvær og opkastninger.

I sjældne tilfælde kan kræften vokse ud gennem mavesækken og ind i et andet organ, eller medføre perforation (hul mellem mavesæk og bughule) med efterfølgende bughindebetændelse og kræft i bughinden.