Lightprodukter - et sundere valg?

Dato: Revideret 19. oktober 2017 - første publicering 18. juli 2008

Lightprodukter - et sundere valg?

Lightprodukter kan være fine alternativer, men man skal være yderst opmærksom på, hvad anprisningerne betyder og altid tjekke næringsdeklarationen og sammenligne det med det produkt, man forsøger at erstatte.

Hvorfor vælger vi lightprodukter? 

Der kan være mange årsager til, at man vælger lightprodukter.

Nogle vælger lightprodukter, fordi de ved at for meget sukker og fedt er usundt, og de ønsker derfor at spare på sukkeret og vælger derfor lightprodukter.

Andre vælger lightprodukter, når de gerne vil tabe sig og forsøger at lave en livsstilsændring.

Ofte markedsføres lightprodukter på en tillokkende måde, hvilket også kan være en årsag til, at man vælger lightprodukter frem for almindelige produkter. 

Der er mange forestillinger om lightprodukter og årsager til at vi, som forbrugere, vælger dem.

Men hvad skal man rette sig efter som almindelig forbruger?


Lightprodukter og vægttab

De lightprodukter, som vi danskere spiser for at tabe os, er enten "light" pga. et lavere sukkerindhold eller et lavere fedtindhold - eller begge dele.

Vi ved alle, at et vægttab kræver, at der indtages et lavere antal kalorier i forhold til, hvor meget kroppen forbrænder.

Så når der står "light", "35% mindre fedt", "50% færre kalorier" eller lignende på pakken med kiks, på sodavandsflasken eller på bægeret med tunsalat, tror mange fejlagtigt, at de reducerer deres energiindtag kraftigt ved at vælge disse produkter

I nogle tilfælde er der noget om snakken - måske kender du én, der har tabt sig mange kilo blot ved at skifte over til light sodavand og ellers spise normalt?

Dette sker, fordi vedkommende har haft et så stort forbrug af f.eks. sukkersødet sodavand, at der virkelig skæres et stort antal overflødige kalorier væk, når sodavanden pludselig bliver light.

Kan man spise mere, når man blot holder sig til light-produkter?

For langt de fleste forholder det sig imidlertid sådan, at light-betegnelsen på produktet får folk til at tro, at de kan spise mere af det pågældende produkt.

Dette er dog ikke tilfældet, da et light-produkt sagtens kan indeholde den samme mængde kalorier som et ikke-light produkt, selvom der på light-produktet står f.eks. "35% mindre fedt". 

Andre oplever, at de fedt- og sukkerreducerede fødevarer ikke tilfredsstiller kroppen tilstrækkeligt og derfor giver lyst til at spise mere.

Hvis du ønsker at tabe dig, er det altså ikke kun nok at tænke på, hvad du spiser, men også hvor meget - og her tæller lightprodukterne også med!

Hvorfor taber nogle sig på lightprodukter?

Er du overvægtig, kan du, som nævnt ovenfor, godt opnå et vægttab, hvis du skifter fedt- og sukkerholdig mad og drikke ud med lightprodukter.

Dette sker udelukkende fordi, du har haft et overforbrug af kalorier, som har givet dig de ekstra kilo på sidebenene.

Hvis lightprodukterne indeholder et meget lavere antal kalorier end din tidligere kost, vil du tabe dig.

Varieret og sund kost kombineret med andre tiltag er langt bedre end light-produkter

At tabe sig med lightprodukter er dog ikke den optimale måde at få et sundt vægttab på.

Ved at spise masser af frugt og grønt, fedtfattige kød- og mejeriprodukter, drikke vand og samtidig motionere, giver du din krop et meget bedre udgangspunkt for både at tabe dig og bevare vægttabet.

En sund og varieret kost giver dig alle de næringsstoffer, som du har brug for, og kan være med til at mindske din trang til søde sager.

Motion hjælper med at forbrænde ekstra kalorier og virker muskelopbyggende. Muskler forbrænder flere kalorier end fedt, hvorfor en trænet krop giver dig en god forbrænding samt en mere afbalanceret sult - og mæthedsfornemmelse.

Hvis du alligevel ønsker at ty til lightprodukter for at få gang i et vægttab, skal du være opmærksom på, at fødevarer som i originaludgaverne indeholder meget fedt (som chips, italiensk salat, karrysalat etc.) også har et højt indhold af fedt selv i lightversionerne.

Sukkerfrit slik har som regel stadig et højt antal kalorier, ligesom fedtindholdet her kan være højere end i udgaverne med sukker.

Hvordan vælger jeg det bedste lightprodukt?

Som forbruger, der gerne vil leve nogenlunde let og sundt, kan du bruge næringsdeklarationerne på produkterne i supermarkedet, kiosken osv. som en hjælpende hånd til at gennemskue, hvor meget energi, der egentlig er i lightprodukterne.

Du kan læse mere om, hvordan varedeklartionen skal læses her.

Vær kritisk og stol ikke på, at du får et slankeprodukt, blot fordi der står light eller reduceret sukkerindhold på pakningen - det handler nemlig også om, hvad produktet så at sige er "light" i forhold til.

"Let" og "light" kan både omfatte et mindre indhold af fedt, sukker og energi dvs. kalorier eller kilojoule.

Betegnelserne "let" og "light" kan anvendes på fedtholdige produkter, hvis: 

  •  Fedtindholdet er reduceret med minimum 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt. 

Udover "let" og "light" findes der også andre anprisninger vedrørende fedt-reducerede produkter:

  • "Lavt indhold af fedt" eller "fedtfattig". Kravet til produkter med disse anprisninger er at produktets fedtindhold ikke må overskride 3 g pr. 100 g for spiselige produkter og 1,5 g pr. 100 ml for drikkevarer. 
  • "Reduceret fedt" eller "mindre fedt". Kravet til produkter med disse anprisninger er det samme som for "let" - og "light" anprisningerne. 
  • "Fedtfri" eller "uden fedt". Kravet til produkter med disse anprisninger er at produktets fedtindhold ikke må overskride 0,5 g pr. 100 g for spiselige produkter og 0,5 g pr. 100 ml for drikkevarer. 

Betegnelserne "let" og "light" kan anvendes på sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv. hvis:

  • Både sukker- og energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt

Vær opmærksom på producenternes brug af anprisninger

Hvis betegnelserne "light", "let", "reduceret med" osv. benyttes på produkter, der efterlever ovennævnte krav, er det fuldt ud lovligt for producenten at bruge betegnelserne.

Varen behøver dog stadig ikke at være specielt slankende eller fattig på sukker!

Et eksempel på, hvordan en vare kan lanceres som en variant med mindre sukker, er morgenmadsproduktet Kelloggs Frosties.

Produktet markedsføres i en såkaldt mindre sukkerholdig variant med 25 g. sukker i forhold til den "gamle" Kelloggs Frosties, der har 39 g. sukker pr. 100 g.

Den nye variant indeholder således 14 g mindre sukker pr. 100 g., men produktet har dog stadig et meget højere indhold af sukker, end hvad der er hensigtsmæssigt til morgenmad


Lightprodukter og sundhed

Der findes et hav af forskellige sødemidler, emulgeringsstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer osv., der fyldes i light produkter for at kompensere for det lavere sukker- eller fedtindhold, og da disse ofte er kunstigt fremstillet, tvivler mange sundheds- og kosteksperter på, om kroppen overhovedet har godt af dem.

Sødestoffet aspartam

Et af de sødestoffer, der har været stærkt omdiskuteret er aspartam.

Gener som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe, depression og senest kræft er nogle af de bivirkninger, som stoffet er blevet beskyldt for, men der foreligger dog ikke evidens for disse beskyldninger.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) revurderede aspartam i 2013, og konkluderede at stoffet fortsat er sikkert i brug af fødevarer.

I Danmark går aspartam under betegnelserne: "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E951)". Det anbefales dog stadig at slukke tørsten i vand. 

Den søde tand

I forhold til vores egen og vore børns grundlæggende opfattelse af, hvad kost er, kan de mange lightprodukter også være med til at forvrænge billedet og give os den opfattelse, at mad og drikke helst skal være sødt.

Vi bliver så at sige vænnet til, at det vi spiser og drikker, smager sødt, og det kan give en ubalance i vores valg af fødevarer.

Syrlige, skrappe og stærke fødevarer som citrusfrugter, surdejsbrød, usødede mælkeprodukter, kål etc. indeholder vigtige næringsstoffer, som vi risikerer at gå glip af, hvis vi primært vælger at lade den søde tand bestemme.

Selv hvis den søde mad og drikke er sødet med kunstige sødestoffer, og dermed ikke indeholder så mange kalorier som fødevarer med almindeligt sukker, vil den optage pladsen for de fødevarer, der indeholder vigtige næringsstoffer.

Derfor anbefales det fortsat at følge de officielle kostråd og på den måde sikre end sund og varieret kost. 

Kilder:

  • Fødevarestyrelsen (www.altomkost.dk).
  • Miljø - og Fødevareministeriet.
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Artiklen er oprindeligt skrevet af Sanne Barthowiak d. 18.7.2008.