Varedeklarationer: Fødevarer og deres energiindhold

Dato: Revideret 10. oktober 2017 - første publicering 27. januar 2005
Varedeklarationer: Fødevarer og deres energiindhold

Det kan være en udfordring at forstå varedeklarationen på fødevarer. Hvis man ikke er øvet i det og heller ikke medbringer lommeregner i supermarkedet, kan det være svært at vurdere om en fødevare er sund eller usund.

Sådan læser du varedeklarationen

Energiindholdet er angivet i varedeklarationens næringsdeklaration. 

En af årsagerne til at dette kan være svært at læse næringsdeklarationer på fødevarer er, at energiindholdet både er angivet i både kilojoule (kJ) og kalorier (kcal).

Det handler om at vælge det ene eller det andet, og derefter holde sig til en af betegnelserne - ikke blot ifht. selve fødevarerne, men også i forhold til dit energibehov, som er det du skal sammenligne med.

Det kræver lidt udregning og en god evne til at vurdere et enkelt produkts energiindhold inflydelse på en hel dags energibehov

Eksempel på energibehov

En kvinde mellem 18-30 år med et gennemsnitligt aktivitetsniveau, har et gennemsnitligt energibehov på 9400 kJ eller 2247 kcal.

Hun står i supermarkedet og kigger på en pære og banan yoghurt, som er hendes fortrukne morgenmadsprodukt. Hun er vant til at udregne energiindholdet i kJ. 

Du kan udregne dit energibehov her.

Næringsdeklarationen ser således ud: 

Næringsindhold pr. 100 g:

  • Energi 318 kJ/ 76 kcal
  • Fedt 1,2g
  • -heraf mættede fedtsyrer 0g
  • Kulhydrat 12,0g
  • - heraf sukkerarter 0g
  • Kostfibre 0g
  • Protein 4,5g
  • Salt 0g

Til morgen spiser hun normal omkring 150 g yoghurt, hvilket svarer til 477 kJ. Hertil spiser hun 50 g müsli, som indeholder 1742 kJ pr. 100 g.

Hendes morgenmad har altså et samlet energiindhold på 1348 kJ. Dette svarer ca. til en syvededel af hendes daglige energibehov på 9400 kJ pr. dag.

Oftest spiser vi mest til frokost og aftensmad, samtidig med at vi også spiser mindre mellemmåltider i løbet af dagen, og derfor er denne morgenmadsportion ganske fornuftig ifht. energiindholdet og hendes energibehov.

Vær opmærksom på fedtindholdet

Det er vigtig at være opmærksom på, hvor meget af produktet, du skal bruge.

Fedtindholdet i en given ægte mayonnaise ligger f.eks. på 3330 kJ/100g, hvilket er ret højt. Fedtindholdet er, ligesom energiindholdet og indholdet af de andre makronæringsstoffer, angivet i kJ eller kcal pr. 100g.

Hvis man bruger mayonaise som topping på sin rugbrødsmad, bruger man sjældent hele 100g og derfor indtager man heller ikke hele 3330 kJ. Fedtindtaget er altså væsentligt mindre - og det bør man have med i tankerne, når man vælger sine fødevarer, så man ikke kommer til at fejlbedømme dem.  

Omvendt skal man naturligvis også tænke sig om og være opmærksom, når man læser varedeklarationen og skal intage mere end 100g af et produkt.  


Sammenlign dit energiindtag med den anbefalede energifordeling

For at finde ud af hvordan energien er fordelt i et produkt, er det vigtigt at kende energiindholdet pr. gram for kulhydrat, protein og fedt: 

  • Kulhydrat: 17 kJ pr. gram
  • Protein: 17 kJ pr. gram
  • Fedt: 37 kJ pr. gram

150 g af ovennævnte youghurten indeholder altså 1,8 g fedt svarende til 67 kJ, 18 g kulhydrat svarende til 306 kJ og 6,8 g protein svarende til 115 kJ.

50 g af førnævnte müsli indholder 4,9 g fedt svarende til 181 kJ, 35 g kulhydrat svarende til 595 kJ og 3,9 g protein svarende til 150 kJ. Dette svarer i alt til 248 kJ fedt, 901 kJ kulhydrat og 265 kJ protein. 

Den anbefalede energifordeling for kulhydrat, protein og fedt er: 

  • Kulhydrat bør udgøre 45-60 % af det daglige energiindtag.
  • Protein bør udgøre 10-20 % af det daglige energiindtag.
  • Fedt bør udgøre 25-40 % af det daglige energiindtag. 

I dette morgenmåltid udgør kulhydrat 63,7 E%, protein 18,7 E% og fedt 17,5 E%. Dette måltid er blot et ud af mange på en dag, så den procentvise fordeling vil ændre sig, så snart det næste måltid indtages.

Dette måltids energifordeling passer dog ganske fint med den anbefalede energifordeling. Du kan læse mere om den specifikke udregning af energifordeling her

Hvad står der ellers på varedeklartionen? 

Varedeklarationen indeholder også en ingrediensliste. Den første ingrediens i ingredienslisten er den, som der er mest af i fødevaren. Den næste ingrediens er natuligvis den der er næstmest af og så videre. 

Ingredienser, som er fremhævet med stor skrift, er allergener. Det kan f.eks. være mel, nødder eller mælk, som kan fremkalde allergiske reaktioner. 

Derudover kan der forekomme E-numre i ingredienslisten. E-numre er tilsætningsstoffer som f.eks. kan give produktet farve eller smag m.m. 

Artiklen er oprindeligt skrevet af ernærings- og sundhedsassistent Line Hesselvig Mortensen d. 27.01.2005.