Ældre og underernæring

Dato: Revideret 17. november 2017 - første publicering 14. oktober 2003
Ældre og underernæring

Når vi bliver ældre, svinder kroppens fedtfri masse ind, og muskel-, organ- og knoglemasse bliver mindre. Kroppens energibehov falder også, hvorfor ældre generelt spiser mindre end yngre voksne. Men behovet for næringsstoffer falder imidlertid ikke væsentligt med alderen.

Ældre skal have mange næringsstoffer

Selvom mange ældre spiser mindre med alderen, er deres behov for næringsstoffer dog fortsat som før.

Derfor er det vigtigt, at ældre spiser en kost med høj koncentration af proteiner, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. Raske ældre i Danmark er generelt ikke underernærede, men de har en større risiko for mangel på forskellige næringsstoffer.

Udover kroppens aldersbetingede fysiologiske forandringer ændres dens evne til at tilpasse sig til nye omstændigheder. Hvis kroppens ligevægt ødelægges, er det svært at opnå den samme ligevægt igen.

Sygdomsperioder, uheld, personlige sorger eller andre traumer kan alle være starten på et større vægttab.

Tab af muskelmasse medfører et lavere fysisk aktivitetsniveau og dermed en endnu lavere appetit. Derved bliver det svært for kroppen at genopbygge det tabte væv.

Eksempel på tabt muskelmasse der fører til lav aktivitet og appetit:

Når aktive, raske ældre snubler og brækker hoften, kan de blive indlagt på hospitalet i længere tid.

Mange svækkes og taber sig rigtig meget, og mange kommer aldrig tilbage til samme funktionsniveau som før faldet, men må indstille sig på et mindre aktivt liv.


Underernæring

Underernæring er defineret ved mangel på energi, protein og andre næringsstoffer, der medfører vægttab, en forringelse af kropssammensætningen og nedsat funktion. 

Det anslås, at mellem 25-30% af de ældre er underernærede eller i risiko for at blive det. Dette inkluderer både hospitalsindlagte ældre, ældre på plejehjem og ældre i eget hjem. 

Behandling af underernæring

For at stabilisere og bedre ernæringstilstanden, må underernærede og svækkede ældre være opmærksomme på at indtage tilstrækkelig energi og næringsstoffer.

Dette kan gøres ved at prioriterer fede fisk, kød og æg, da de har et højt indhold af bl.a. proteiner, jern og calcium. Grøntsager, som indeholder mange vitaminer og mineraler, bør ligeledes have en væsentlig plads i kosten.

Ved at tilføre kosten ekstra fedtstoffer øges det samlede energiindtag gennem stort set den samme mængde mad, men mængden af proteiner, vitaminer og mineraler øges ikke.

Det stiller derfor større krav til den øvrige kost om et højt indhold af disse næringsstoffer. Desuden bør der suppleres med en vitaminpille, hvilket i øvrigt altid er en god ide hos småtspisende.

Det kan være svært for småtspisende ældre at ændre på de kostvaner, de har haft gennem et helt liv. Derfor kan en ændring af kosten for at øge indholdet af næringsstoffer resultere i, at der i sidste ende bliver spist mindre af den, og indtaget derfor alligevel ikke øges.

Det allervigtigste er derfor at genvinde appetitten. Derfor er bør den ældre have lov til at spise og drikke lige hvad de har lyst til, så appetitetten kommer tilbage. Dernæst kan man arbejde på at sammensætte og sikre den rigtige kostsammensætning.  

For svækkede ældre med lav appetit kan det være umuligt at få opfyldt sine næringsbehov gennem kosten, fordi den samlede mængde mad, der spises, er for lav til at tilføre kroppen nok næringsstoffer.

Dette gælder især i perioden lige efter et sygedomsforløb. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt med ernæringstilskud i form af f.eks. ernæringsdrikke

Der findes flere forskellige ernæringsprodukter både i form af drikke, pulver, chokolade og desserter. Nogle produkter er fuldgyldige dvs. de indeholder nok energi og protein til at udgøre et helt måltid. Andre produkter, som ikke er fuldgyldige, betegnes som tilskudsprodukter.

De findes i mange forskellige smage - også neutral smag, hvis der er tale om et tilskudsprodukt, som blot skal sikre et tilstrækkeligt energiniveau i et måltid, en dessert eller f.eks. en kop kaffe. 

Ud over en øget energitæthed i kosten, er fysisk aktivitet nødvendigt for at opbygge muskelmassen. Det kan være svært at cykle eller gå lange ture, hvis man har nedsat funktionsdygtighed, men selv småture i hjemmet eller bevægelse i et svømmebassin kan styrke musklerne. Fysisk aktivitet øger tilmed apetitten.

Læs også: Motion holder ældre raske.


Forebyggelse mod underernæring

Det er vigtigt, at ældre og især slanke ældre tænker på at styrke deres krop. For at være mere modstandsdygtig hvis et uheld skulle ske, må kroppens muskler være stærke og ernæringsstatus være i orden.

Regelmæssig motion styrker først og fremmest kroppens muskler. Derved bliver kroppen stærkere, og det kan nedsætte risikoen for at falde. Kroppens metaboliske aktivitet opretholdes også og appetitten øges, som før nævnt.

Yderligere nedsætter regelmæssig motion risikoen for at udvikle diabetes og hjerte- kar-sygdomme. Motionen hos ældre behøver ikke være hård fysisk træning, men jo mere kroppen bliver brugt, jo stærkere bliver den.

En sund og varieret kost sikrer, at kroppen opretholdes. Med en alsidig dansk kost vil det næppe være et problem at få opfyldt behovet for vitaminer, mineraler og proteiner.

Et højt indtag af calcium og vitamin D menes at kunne mindske risikoen for knogleskørhed, som der er større risiko for at udvikle i takt med at man bliver ældre. 

Rygning, et overforbrug af alkohol og stress er nogle af de faktorer som slider væsentligt på kroppen, og som direkte kan være årsag til udvikling af visse sygdomme. Et sundt og aktivt liv er nok den bedste investering i en god og aktiv alderdom.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Mette Toft, cand.scient i Human Ernæring, d. 14.10. 2003, og opdateret af Anne Mette Raun, autoriseret klinisk diætist, d. 17.11. 2017.