Stofskifte og motion

Dato: Revideret 17. november 2017 - første publicering 27. januar 2005
Stofskifte og motion

Kroppens stofskifte kræver 2 ting: brændstof i form af mad og ilt til forbrænding. Musklen er et stofskifteorgan, som er involveret i både fedtstofskiftet, kulhydratstofskiftet og proteinstofskiftet. Det har betydning for kroppens forbrænding om du dyrker motion med høj intensitet, moderat intensitet eller lav intensitet.

Stofskiftekondition

Man skelner mellem kredsløbskondition og stofskiftekondition. Når man taler om kondital, altså kroppens evne til at transportere, optage og bruge ilt i kroppens celler, er det normalt kredsløbskonditionen man henviser til. Kredsløbskonditionen er altså afgørende for udholdenhed

Stofskiftekonditionen henviser til musklernes kapacitet og evne til at optage og lagre sukker og bruge fedt som brændstof.  

En god stofskiftekondition betyder altså, at musklerne er gode til at optage sukker og til at bruge fedt som brændstof, når vi dyrker motion. På den måde flyder sukkeret og fedtet ikke rundt i kroppen og beskadiger væv.

Dette er årsagen til, at en god stofskiftekondition kan være med til at forbygge livstilssygdomme som f.eks. type 2-diabetes og hjertekar-sygdomme

Motionér mindst 30 min. og styrk din fedtforbrænding

Stofskiftekonditionen kan forbedres ved frisk gang eller lign., bare 30 minutter om dagen - de fleste af ugens dage. Denne anbefaling svarer til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger.

Virkningen er naturligvis dobbelt så effektiv ved 60 minutters daglig motion. Ved længerevarende fysisk aktivitet af lav intensitet øges fedtforbrændingen markant, da evnen til at anvende fedt som brændstof stiger i takt med, at man træner. 

Læs også: Fysisk aktivitet kan forebygge sygdomme.


Musklerne har brug for brændstoft

Skeletmuskulaturen kan bruge både kulhydrat og fedt som brændstof til muskelarbejde.

I hvile dominerer fedtsyrerne, men under muskelarbejde stiger kulhydrats andel som brændstof, hvilket betyder, at kulhydrats bidrag til stofskiftet stiger i takt med arbejdsintensiteten.

Musklerne indeholder kun en lille mængde fedt, der kan bruges til energi. Der frigøres derfor konstant frie fedtsyrer fra fedtvævet, som transporteres med blodet til musklerne.

Intensitet og varighed

Tilstedeværelsen af ilt er afgørende når man skal udføre mere langvarigt muskelarbejde.

Udover den mængde energi arbejdet koster, vil energiomsætningen også være øget i en periode efter arbejdet, afhængig af arbejdets intensitet og varighed.


Muskelarbejde - Lav intensitet

Når et muskelarbejde kræver 30-40% af en persons maksimale iltoptagelse (alm. gang/lav arbejdsintensitet), vil energien stamme ligeligt fra kulhydrat og fedt - dog vil energien hovedsageligt stamme fra fedt, jo længere arbejdet varer.

Hvis der indtages blot en lille mængde kulhydrat undervejs, kan arbejde på dette niveau udføres i mange timer.

Muskelarbejde - Moderat intensitet

Når et muskelarbejde kræver 60-70 % af en persons maksimale iltoptagelse (moderat arbejdsintensitet), vil ca. 2/3 af energien komme fra kulhydrat og kun ca. 1/3 fra fedt - dog er den totale mængde fedt, der forbrændes pr. tidsenhed, stor ved dette niveau af muskelarbejde.

Andelen af fedt, som forbrændes, er mindre end ved lav arbejdsintensitet, men den totale energiomsætning er større, hvilket kompenserer for dette. Resultatet er at man forbrænder ca. 30% mere fedt pr. tidsenhed ved moderat intensitet end ved lav intensitet.

Moderat arbejde reducerer hurtigt kulhydrat indholdet i musklerne (de første 20-30 minutter), derefter reduceres indholdet gradvist til lagrene er udtømte. Når kulhydratlagre i både muskler og lever er udtømte, bliver man naturligvis træt, da man ikke har meget energi tilbage i kroppen. 

Kulhydratindtag kan bidrage til at opretholde blodsukkerkoncentrationen, men når lagererne er udtømte og man fortsat arbejder, kan man ikke indtage så meget, at det kompenserer for kulhydratoptagelsen fra blodet.


Muskelarbejde - Høj intensitet

Når et muskelarbejde kræver 85-95% af en persons maksimale iltoptagelse (høj intensitet), er det dominerende brændstof kulhydrat. Dette skyldes at muskelarbejde ved høj intensitet er meget kortvarigt f.eks. i forbindelse med løb på korte distancer (100 meter løb). 

Glukoseoptagelsen i skeletmuskulaturen er større end ved moderat arbejdsintensitet, men på grund af kort arbejdstid, optager musklerne totalt set mindre mængder kulhydrat fra blodet.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Line Hesselvig Mortensen, Ernæring & Sundhedsskribent, d. 27.1. 2005, og opdateret af Anne Mette Raun, Autoriseret klinisk diætist, d. 17.11. 2017.