Helvedesild (Herpes zoster)

Dato: Revideret 3. juli 2017 - første publicering 15. august 2006
Helvedesild (Herpes zoster)

Helvedesild opstår, når gammel skoldkoppevirus går i udbrud igen. Helvedesild smitter kun, hvis man ikke har haft skoldkopper.

Helvedesild er et smertefuldt udslæt og skyldes gammel skoldkoppevirus, der går i udbrud igen. Det sker oftest for ældre mennesker. Ofte varer udbrud op mod en måned. 

Man kan få smertelindrende salver, men behandling er ofte ikke nødvendig. 

Definition og årsager

Helvedesild er et udslæt, der skyldes Varicella-zoster-virus (skoldkoppevirus). 

Når man har haft skoldkopper bevæger virussen sig langs nervebanen ind i nervens rødder. Her ligger virussen i dvalen. Hvis man får helvedesild sker det ved, at virussen blusser op igen og bevæger sig ud til huden langs nervebanen. Det sker typisk hos ældre over 60 år.

Fordi virus vandrer fra nervekernen og langs nervegrenen, hvorfor udslættet får et karakteristisk båndformet udseende svarende til nervens udbredelse. Oftest ses helvedesild på brystet, ansigtet eller på maven og næsten altid ensidigt.

Ofte ses helvedesild i forbindelse med anden sygdom eller andre former for fysisk eller psykisk stress, hvor immunforsvaret er svagt.


Symptomer på helvedesild

Der opstår stikkende og brændende smerter langs en eller flere nervebaner, svarende til et halvcirkelformet bælte på kroppen.

Rødme ses i samme område. 2-3 dage efter kommer der væskefyldte blærer magen til skoldkopper i samme område. Efter 3-5 dage når udbruddet sit højdepunkt, blærerne brister og bliver til sår, som senere dækkes af sårskorper. 2-3 uger efter er alle skorper faldet af.

Forholdsregler og diagnose

Man kan ikke blive smittet med helvedesild fra én, der har helvedesild.  Hvis man ikke har haft Skoldkopper, kan smitte fra helvedesild betyde, at vil man udvikle Skoldkopper

Har man haft skoldkopper, er man immun og har allerede virus i "dvale" i sig. Det betyder altså, at helvedesild slet ikke smitter, hvis man allerede har haft Skoldkopper

Hvis immunforsvaret er svækket, har man stor risiko for udbrud. Helvedesild ses f.eks. ofte hos AIDS-patienter eller andre med alvorlige sygdomme eller stress. 

Lægen stiller diagnosen ud fra det karakteristiske udslæt og kan understøttes af podning fra blærer og blodprøver.


Behandling af helvedesild

Udbrud af helvedesild vil gå i sig selv med tiden. Det er vigtigt at holde huden omkring sårene rene, så der ikke går bakteriel infektion i dem efterfølgende.

Udbruddet kan være meget smertefuldt, og der findes forskellige lokalbedøvende og lindrende salver til påsmøring. Smertestillende medicin på tabletform er ligeledes virksomt.

Til patienter over 60 år og i slemme tilfælde behandles herpes zoster med antivirale midler (skoldkoppemedicin), bl.a. famciclovir eller aciclovir.

Hvis sygdommen er diagnosticeret indenfor 72 timer, kan der behandles med antiviral medicin, men som oftest er den frist overskredet og infektionen har dermed manifesteret sig permanent hos individet med efterfølgende risiko for udbrud.

Nogle udvikler helvedesild i øjet. Det behandles på samme måde som almindelig helvedesild. 

Lægemiddelstyrelsen har godkendt vacciner som nedsætter risikoen for helvedesild og som kan anvendes for patienter fra 50 års alderen og opefter. Behandlingen gives som en enkelt vaccination. Sundhedsmyndighederne i visse lander, herunder Sverige, anbefaler vaccination mod helvedesild hos udsatte patienter med lavt immunforsvar. Private sygeforsikringer yder sædvanligvis 50% tilskud til forsikringstagere.

Forløb og komplikationer

Langt de fleste udbrud forløber smertefuldt, men dog ukompliceret, og er overstået indenfor 3 uger.

En procentdel udvikler såkaldt postherpetisk neuralgi, som er kroniske vedvarende smerter i området, selv efter udslættet er forsvundet. Disse smerter kan vare optil halve år og kan være meget invaliderende. Der findes medicin, der har en vis effekt på smerterne.

Ved helvedesild i ansigtet opleves ofte forbigående lammelse i regionen, og en frygtet komplikation er involvering af øjets hornhinde (se Hornhindebetændelse ), hvilket kan medføre varig skade på denne.

Denne artikel er oprindeligt udgivet den 15/8 - 2006 og opdateret af redaktionen d. 3/7 - 2017.