Åreknuder (Varicer)

Dato: Revideret 20. november 2017 - første publicering 22. november 2006
åreknuder

Årsagen til åreknuder er, at veneklapperne i venerne ikke fungerer optimalt. Ofte ser man åreknuderne i benet, men de opstår også i endentarmen (hæmorider) og skeden. Halvdelen af den voksne befolkning får åreknuder, kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Der er en vis arvelighed forbundet med åreknuder.

Definition og årsag

Åreknuder er udposede, snoede og utilstrækkelige overfladiske blodårer (vener). De sidder overvejende på indersiden af låret eller på underbenet. De er ofte ufarlige, men kan være til stor kosmetisk gene.

Venerne er det system af blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, efter at det er afiltet i kroppens væv. På benet findes der to sæt vener:

  • De dybe vener, som løber mellem musklerne, og som ikke er synlige.
  • De overfladiske vener, som løber i underhuden, og som ofte er synlige.

Ved overvægt kan det dog være svært at se de overfladiske vener. Mellem de to venesystemer er der kommunikation i form af såkaldte gennemløbsvener (perforanter).

Trykket i venerne er meget lavt i liggende stilling, og ved stående stilling øges presset på blodet i benene af alt det ovenstående veneblod. Dette pres modvirker tilbageløbet til hjertet. Venerne er derfor bygget med såkaldte klapper, der kun tillader blodet at løber én vej - nemlig mod hjertet. Der er ligeledes klapper i de perforante vener, så blodet kun kan løbe fra de overfladiske til de dybe vener.

De dybe vener ligger i tæt relation til den store benmuskulatur, og når denne muskulatur benyttes, afklemmes venerne (fænomenet kaldes venepumpen), der sammen med klappernes funktion, får blodet til at løbe mod hjertet. Når musklerne afslappes, suges de dybe vener fulde af blod fra de overfladiske.

Opstår der fejl i venesystemet, kan blodet ophobes og danne de synlige udposninger på de overfladiske vener.

Primære og sekundære åreknuder

  • Primære åreknuder ser man som et resultat af utætte veneklapper, og det er meget almindeligt at have primære åreknuder i større eller mindre omfang.
  • Sekundære åreknuder er et resultat af sygdom et andet sted end i de overfladiske vener og opstår f.eks. ved Blodprop i en dyb vene på benet. Dette kan efterfølgende give skader på klapperne i de overfladiske vener og give anledning til åreknuder.

Åreknuder er en meget hyppig sygdom, og op mod 50% af den voksne befolkning har disse. Åreknude hyppigheden stiger med alderen. Ved graviditet er der mange kvinder, som udvikler udvidelser på benets vener, men disse vil ofte forsvinde efter fødslen (se Åreknuder under graviditet).

Der er en dobbelt så stor hyppighed af åreknuder hos kvinder end hos mænd - formentlig grundet tidligere graviditet. Der er en vis arvelig sammenhæng forbundet med åreknuder.

Åreknuder kan også opstå i venerne omkring endetarmen (hæmorroider) og i skeden (ofte under graviditet). Ved svær leversygdom kan der opstå åreknuder i spiserøret.


Symptomer på åreknuder

Åreknuderne kan man se opretstående stilling som blå, snoede udposninger på de overfladiske vener på skinneben og inderlår. Ved enkelte små åreknuder kan eneste symptom være af kosmetisk karakter.

Egentlige symptomer viser sig ved:

  • Smerte.
  • Træthed og tyngdefornemmelse i benene.
  • Kramper og uro i benene kan forekomme om natten.

Ved sekundære åreknuder f.eks. ved en dyb blodprop i benet, kan der også være hævelse af underben og ankler. Der kan opstå brunfarvning og hudfortykkelse i området og i sidste ende Skinnebenssår. Der kan udvikles en speciel form for eksem (staseeksem), der giver rødme, kløe og skællet hud.

Komplikationer

Simpel test for åreknuder kunne være at lægge et stramt bånd lægges om benet, mens personen ligger ned. Når personen rejser sig, vil benet fremstå uden åreknuder. Hvis der derimod er ødelagte klapper i blodårene, vil blodet kunne løbe fra de dybe vener til de overfladiske vener, og åreknuderne kan ses.

Når venerne udvides i en åreknude, medfører det en ændring af blodstrømningen og en ændring af venens indre overflade. Dette gør, at blodpladerne har større tendens til at klumpe sammen, og der kan danne sig en blodprop i åreknuden. Dette kan irritere karvæggen, og der udvikles en overfladisk årebetændelse. Det er som oftest ufarligt og går over indenfor et par uger.

En udvidet blodåre kan briste, enten spontant, eller ved et slag på benet. Det giver en kraftig blødning, som dog ofte vil virke voldsommere end den er (se behandling).

Som nævnt under symptomer er udvikling af Skinnebenssår en alvorlig komplikation til især sekundære åreknuder.


Forholdsregler og diagnose

Har man fået konstateret åreknuder, er det en god idé at undgå lange, stående perioder eller at sidde med løsthængende ben. Har man et erhverv, der gør, at man står meget op, er det vigtigt ofte at bruge sin venepumpe. Det kan gøres ved at gå lidt rundt, hvis det er muligt, eller stå og vippe lidt på tæerne for at tømme venerne for blod.

Hvis det er muligt, bør man holde pauser, hvor benene hæves i vejret, og om aftenen kan det hjælpe at have benene liggende på et par puder. Har man tendenser til hævede ben, anbefales det at bruge elastiske støttestrømper, der understøtter venepumpen.

Diagnosen stilles af lægen på det typiske udseende og ved at klemme blodet baglæns ud af venen, er det nemt at se, hvilken klap der er utæt. Det kan være nødvendigt at undersøge venerne med ultralyd for at finde den eller de defekte klapper.

Skyldes åreknuderne dyb veneblodprop eller anden sygdom i de dybe vener, kan det være nødvendigt at udføre en flebografi. Her sprøjtes en røntgentæt kontrastvæske ind i venerne, så venerne, deres klapper og evt. propper kan ses på et røntgenbillede.

Behandling af åreknuder

I lettere tilfælde er målet med åreknudebehandlig at undgå symptomer og videreudvikling af åreknuder. Her vil støttestrømper være en vigtig del af behandlingen, og det kan være nødvendigt at sove med dem, samt at benene løftes en smule.

Bliver de primære åreknuder meget invaliderende, kan en operation komme på tale. Målet med operationen er både at fjerne åreknuderne, men samtidigt at fjerne de ødelagte klapper, der forårsager åreknuderne - hvis man kun fjerner selve åreknuden, er der stor risiko for, at åreknuderne kommer tilbage.

Ved operation er det muligt at trække hele venestykket med åreknuderne ud, da denne sagtens kan undværes. Andre vener vil vokse sig større, og overtage funktionen af den manglende vene. Samtidigt kan man vælge at udskære andre synlige åreknuder, og det kan være fornuftigt at underbinde de perforante vener, der har utætte klapper. Du kan læse mere om operationen nedenfor.

Hvis åreknuderne opstår pga. en dyb Veneblodprop, er operationen ikke anbefalelsesværdigt, da det yderligere kan forhindre blodtilbageløbet fra benet. Efter behandling af grundlæggende sygdom vil støttestrømper være den overvejende behandling af åreknuderne.

Hvis en åreknude brister og begynder at bløde, er det vigtigt hurtigt at få benet i vejret. Det lave tryk i venerne gør, at en blødning standser ved elevation over hjertehøjde. Åreknuden skal komprimeres med forbinding, og man skal søge læge, der kan lægge en ordentlig forbinding og overveje eventuel anden behandling.

Sådan foregår en operation af åreknuder

Under operationen: Indgrebet kaldes stripping og udføres under rygmarvsbedøvelse eller narkose.

Man lægger et cirka 5 cm langt snit i huden over den syge venes øverste og nederste del, samt flere mindre snit, hvor venen forgrener sig. Forgreningerne underbindes for at forhindre blødning og skæres derefter af.

Venen fjernes ved at man indfører en bøjelig metaltråd i dens nedre ende. Metaltråden fastgøres ved det øverste snit og trækkes derefter tilbage, så venen følger med ud. Samtidig med at venen fjernes, lægger man en trykforbinding omkring benet for at stoppe blødningen under huden.

Operationen tager omkring 30 minutter for hver vene som fjernes.

Efter operationen: Efter operationen skal patienten gå med forbinding om benene i flere uger og derefter med elastiske strømper i nogen tid til skaderne på vævet er lægt. Man kan enten tage hjem efter operationen eller blive på sygehuset natten over.

Mange operationer foregår dog hos praktiserende speciallæger. 

Efterbehandling: Til efterbehandlingen hører regelmæssig motion i form af spadsereture for at fremme blodcirkulationen. Patienten skal også ligge med benene højt om natten for at forhindre, at blodet ophobes i benenes vener.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Anders Kehlet Nørskov d. 22.11. 2006, og opdateret af redaktionen på Sundhedsguiden.dk d. 20.11. 2017.