Hjertesvigt (Hjerteinsufficiens)

|
Kilde: Motionsmanualen (2003)
Dato: 4. September 2006
hjertesvigt

Ved hjertesvigt er hjertets pumpeevne ikke tilstrækkelig. Hjertesvigt kan opstå pga. forskellige sygdomme, i enten den ene eller begge sider af hjertet. Behandlingen er medicinsk og evt. kirurgi, men livsstil spiller også en rolle.

Definition og årsag

Hjertet er opdelt i to hjertehalvdele (højre og venstre) med et hjertekammer på hver side, der hver har et forkammer. Hjertet pumper regelmæssigt blod ud til kroppens organer. Billede af hhv. hjerte og vene med ophobet blod, hvor blodet bliver presset ud gennem årevæggen. Det kan f.eks. give hævede ben.

Højre side af hjertet modtager det afiltede blod fra venerne og pumper det ud til det lille blodkredsløb i lungerne. Her bliver blodet mættet med ilt, og det returneres til hjertets venstre side. Venstre hjertekammer pumper blodet ud til resten af kroppen og forsyner den med ilt.

Når hjertet af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer til andre organer, taler man om hjerteinsufficiens eller hjertesvigt. Det er ikke det samme som Hjertestop, hvor hjertets pumpefunktion helt er ophørt.

Hjertesvigt kan skyldes forskellige sygdomme

Blandt de vigtigste sygdomme hertil er:

  • Hjerteinfarkt. Dele af hjertemusklen dør, og funktionen værres
  • Fejl i hjertemuskulaturen (kardiomyopati). Hjertet kan blive for tykt, for slapt eller for stift, så det ikke pumper ordentlig. Se Forstørret hjerte
  • åreforkalkning i kranspulsårene. Kommer der ikke nok ilt til hjertemuskelcellerne, kan de ikke virke optimalt
  • Hjerteklapfejl. Forsnævrede eller utætte hjerteklapper, øger hjertets belastning, og det kan lede til svigt
  • Forhøjet blodtryk. Skal hjertet arbejde mod for stor en modstand, kan arbejdet til sidst blive for stort, og det svigter
  • Hjerterytmeforstyrrelser. Trækker hjertetmusklen sig ikke sammen ordentligt, kan hjertet ikke udføre sin pumpefunktion tilfredstillende
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreose). Et forhøjet stofstifte giver Forhøjet blodtryk og belaster hjertet pga. øget rytme og pumpestyrke
  • Medfødt hjertesygdom
  • Rygerlunger (KOL). Bliver lungerne stive, kan det øge blodtrykket i lungerne, så hjertet skal pumpe mod en større modstand. Det kan give hjertesvigt
  • Svær blodmangel. Hvis blodet ikke er i stand til at bære ilt ordentligt, tvinges hjertet til at pumpe ekstra meget, og det belaster det
  • Graviditet. Blodtrykket stiger ofte under en graviditet, og ved den ekstra belastning af kroppen, kan et i forvejen svagt hjerte få problemer

Hjertesvigt kan inddeles på forskellige måder. Der skelnes mellem om tilstanden er kronisk, dvs. opstår over en længere sygdomsperiode, eller om den er akut opstået.

Et hjertesvigt kan være højresidigt eller venstresidigt, afhængigt af hvilke kamre af hjertet, der er årsag til pumpesvigtet. Der ses tit en kombination af højre og venstresidigt hjertesvigt.

Ved ventresidigt svigt vil blodet ophobes i lungerne, og ved højresidigt svigt ses blodophobning i kroppens vener, tydeligst i benene (se symptomer).

Når hjertet ikke pumper ordentligt, registreres det bl.a. i nyrerne. Disse reagerer ved at holde på vand og salt i kroppen. Det øger blodmængden, og dermed blodtrykket. Dette kan for en tid øge blodtilførselen til kroppens organer, men det belastede hjerte bliver endnu mere belastet af det øgede blodvolumen, og det kan udvikle sig til en ond cirkel.


Lær dine symptomer at kende

Det er vigtig og nyttig viden at lære sine symptomer godt at kende.

Ved at observere og følge din vægt, træthed og din åndenød, kan du finde et mønster, der kan hjælpe med at få tilrettelagt lige netop den dosis medicin, som du har brug for i forskellige situationer.

Ved at kende din krops reaktioner på forskellige påvirkninger og på medicin, vil du selv være i stand til at regulere din vanddrivende medicin bedre end din læge ofte er istand til.

Symptomerne viser sig forskelligt afhængigt af, om der er tale om højre eller venstresidigt hjertesvigt. Det kroniske hjertesvigt viser sig gradvist, mens det akutte kan have et meget alvorligt forløb.

Venstresidig hjerteinsufficiensBillede af mand med lunger, hjerte og lever. Ved hjertesvigt ophobes blod i lungerne, leveren og benene. Dette giver åndenød, nedsat leverfunktion og hævede ben.

Den største del (ca. 75%) skyldes iskæmiske hjertesygdomme. Denne gruppe af sygdomme indbefatter hjerteinfarkt og andre sygdomme, hvor der optræder iltmangel i hjertets muskulatur (se hjertekrampe), som f.eks. kan være en følge af åreforkalkning af kranspulsårene. Forhøjet blodtryk er ligeledes skyld i en stor andel.

  • Det vigtigste symptom er åndenød. Trykket fra det ophobede blod i hjertet forplanter sig tilbage til lungerne, hvorved blodtrykket stiger her. Der sker en væskeudsivning (ødem), og det giver dårlig vejrtrækning, som i starten især ses ved fysisk eller psykisk belastning. De fleste vil opleve det om aftenen efter en arbejdsdag, og åndenødsperioder om natten gør, at mange er nødsaget til at sove op siddende eller med mange puder under hovedet
  • I svære tilfælde kan lungeødemet blive meget alvorligt og livstruende. Der kan ses fråde om munden og hoste med blodtilblanding
  • Man kan opleve tør hoste og spasmer i luftvejene, såkaldt hjertebetinget astma. Dette har dog intet at gøre med traditionel astma, og skal behandles helt anderledes
  • Træthed. Skyldes nedsat gennemblødning af musklerne
  • Manglende vandladning ses i fremskredne stadier. Nyrerne tilbageholder salt og væske i et forsøg på at få cirkulationen i gang igen
  • Hos ældre kan der til tider ses konfusion, som symptom på nedsat hjernegennemblødning
  • Der kan ses højresidigt hjerteinsufficiens, med dertil hørende symptomer

Den syge vil være alment medtaget, og huden ses kold og bleg. Der kan være blåfarvning af negle og læber, pga. iltmangel.

Det akutte venstresidige hjertesvigt er en livstruende tilstand, og kan vise sig ved kardiogent shock eller ved kardiogent lungeødem og udløses hyppigst af et Hjerteinfarkt.

Højresidig hjerteinsufficiens

Symptomerne er præget af den tilgrundliggende sygdom. Som oftest er venstresidig hjerteinsufficiens årsagen, hvorimod ensidig højresidig hjertesvigt hyppigst skyldes kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) også kaldet rygerlunger. Blodet ophobes i højre side af hjertet, og efterfølgende i blodårene i kroppen (venerne).

  • Der ses åndenød og træthed
  • Det kan ses venestase (blodophobning) i venerne på halsen
  • Det øgede tryk i venerne vil belaste kroppens mindste blodkar, og der presses væske ud i kroppens væv. Der fremkommer såkaldte ødemer. Tydeligst ses det i benene, og det viser sig ved hævede ankler og fødder, og i svære tilfælde ved hævelse af pungen. Hos sengeliggende ses ødemer på de lavestliggende dele af kroppen (skulderparti, korsben og hæle)
  • Venestase i benene kan give skrøbelig hud på benene, og der kan dannes eksem (staseeksem). Der kan opstå problemer med sårdannelse (venøse bensår) og dårlig opheling
  • I svære tilfælde kan leveren svulme op (leverstase), og give smerter fra den øvre højre del af maven. Det kan i værste tilfælde give skrumpelever (cirrose)
  • Der kan komme udsivning af fri væske i bughulen (ascites)
  • Akut højresidig hjertesvigt skyldes hyppigt en lungeemboli

Hvorfor forsvinder hjertets muskelceller?

Der kan være mange grunde til, at hjertets muskelceller forsvinder eller omdannes til bindevæv.

Det kan være på grund af hjertesygdomme så som iskæmisk hjertesygdom, følger efter blodprop i hjertetforhøjet blodtrykhjerteklapfejl, og sjældent medfødte hjertesygdomme.

Andre sygdomme så som alkoholismerygerlunger, stofskiftesygdomme, sukkersyge eller infektioner påvirker også hjertet.

Der findes forskellige former for hjertesvigt, som kan opstå både akut eller udvikles over en årrække til en kronisk tilstand. Hjertesvigtet kan sidde både i højre og venstre side af hjertet.

Den mest almindeligste form for hjertesvigt er udvikles gradvist og sidder i hjertets venstre hjertehalvdel.

Venstresidig hjertesvigt opstår, fordi en tidligere hjertesygdom eller anden sygdom har bevirket, at hjertemusklen på grund af mange års ekstra arbejde, er blevet belastet. 

Hvis det er venstre hjertehalvdel, der svigter, vil blodet ophobes i lungerne, og symptomerne være grader af åndenød (hyppigst åndenød ved anstrengelse, sjældnere åndenød i hvile) og kronisk tør hoste eller hosteanfald.

Hvis det er højre side af hjertet, der ikke fungerer, som det skal, vil blodet ophobes ude i kredsløbet. Det giver symptomer som vand i benene (ødemer), tør hud på skinneben, sår der ikke vil heles på benene eller som væskeophobninger.


Forholdsregler

Vigtigste forholdsregel er at leve på en måde, der mindsker risikoen for udvikling af åreforkalkning og Forhøjet blodtryk.

Det er især vigtigt:

  • At holde op med ryge
  • At dyrke motion
  • At spise grønt, groft og fedtfattig mad

Læs også: Åreforkalkning og forebyggelse.

Oplever man symptomer på tiltagende åndenød, eller tendens til hævede ben, er det vigtigt at søge læge. Jo hurtigere der sættes ind overfor sygdommen, jo bedre er chancerne for at bremse udviklingen, og jo bedre er prognosen.

Diagnose af hjertesvigt

Diagnosen stilles af lægen på den typiske sygehistorie.

  • Der kan med et stetoskop høres væske på lungerne
  • Et elektrokardiogram (EKG) kan give et indtryk af, hvordan hjertet fungerer
  • Med et røntgenbillede kan man se, om hjertet er forstørret, om der er væske omkring hjertet (såkaldt hjertetamponade), eller om der er væske på lungerne
  • Ekkokardiografi kan som regel klarlægge den tilgrundliggende årsag, såfremt den kommer fra hjertet
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at føre en trykmåler ind i hjertet via en blodåre. Gennem denne kan man måle trykket inde i hjertet, bl.a. trykforskelle over hjerteklapper, og man kan få trykket i lungekredsløbet

Behandling af hjertesvigt

Hjertesvigtet skal behandles efter den tilgrundliggende årsag. På hospitalet vil man give ilt til indånding, så den syge får mere ilt i blodet og slapper af.

Venstresidigt hjertesvigt

Der behandles med forskellige hjertemedicinske præparater. Som start vil man anvende:

  • ACE-hæmmere, som blokerer dannelsen af hormon, der får de små blodkar til at trække sig sammen. Når karrene udvider sig, skal hjertet ikke pumpe mod så stor en modstand, og dets arbejde lettes
  • Angiotensin II receptor antagonister: Hæmmer effekten af hormonet, der får karrene til at trække sig sammen. Hvis der opstår bivirkninger ved brug af ACE-hæmmere, vil man forsøge med disse
  • Beta-blokere: Virker ved at hæmme adrenalins og noradrenalins virkning på hjertet. Hjertet slår derfor mindre kraftigt, og knap så hurtigt. Det aflaster hjertet

Afhængigt af sværhedsgrad, og den enkelte grundsygdom, vil man i varierende grad benytte:

  • Vanddrivende middel (diuretikum): Ved at fjerne salt og væske fra kroppen kan man nedsætte blodtrykket og fjerne væsken fra lungerne og benene. Der vil ofte være tilsat kalium, da kraftige vanddrivende midler øger udskillelsen af kalium
  • Nitroglycerin præparater: Øger blodgennemstrømningen til hjertet ved iltmangelsygdomme i hjertet. Har udvidende effekt på især venerne, så der ikke strømmer så meget blod til hjertet, og det ikke belastet så meget
  • Digitalispræparater (hjerteglycosider, Digoxin): Gør at hjertet sammentrækning bliver mere effektiv. Modvirker Hjerterytmeforstyrrelser, og gives især ved samtidig forkammerflimren . Digoxin kan selv give Hjerterytmeforstyrrelser, i bare lidt for store doser, det er derfor vigtigt, præcist at følge lægens anvisning og konsultere denne ved ubehag i forbindelse med medicinindtag
  • Blodfortyndende (Anti koagulerende (AK) præparater (Maravan, Marcoumar): Ofte vil hjertesvigt gøre, at blodflowet hæmmes i dele af karbanen eller i hjertet, hvilket medfører øget risiko for blodpropper. Blodfortyndende behandling gives derfor til næsten alle med hjertesvigt. Forkammerflimmer er en meget hyppig følgelidelse, og giver ligeledes øget risiko for blodpropper. Desuden vil man også i den initiale behandling anvende hjertemagnyler, der ligeledes har en blodfortyndende effekt
  • Calcium-antagonister: Gør at hjertet slår mere effektivt og belastes mindre. Det kan samtidigt have udvidende effekt på karrene, så blodtrykket falder

Retter tilstanden sig ikke på medicinsk behandling kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb rettet efter grundsygdommen. Der kan være tale om Ballonudvidelse ved iltmangelsygdomme i hjertet eller pacemaker implantation ved forskellige Hjerterytmeforstyrrelser.

I værste tilfælde kan eneste livsreddende indgreb være Transplantation af et nyt hjerte.

Højresidig hjertesvigt

Hvis det ses som følge af venstresidigt svigt, er behandlingen som dette. Behandlingsstrategien afhænger igen af sygdomsbilledet. Der kan spilles på de samme medicinske og kirurgiske strenge som ved venstresidigt svigt. Pga. den større ødemdannelse, der kan ses er vanddrivende midler altid et af de først valgte præparater.

Forløb og komplikationer

Hjertesvigt er en alvorlig tilstand, og et svækket hjerte er forbundet med øget dødelighed. Der er dog stor forskel på prognosen, afhængig af hvilken lidelse der har været årsag til hjertesvigtet, og i hvilken grad hjertet er svageliggjort.

Ved let hjerteinsufficiens er det i dag muligt at leve et næsten normalt liv. Med en ændring af evt. usund levevis og ved medicinsk behandling kan den forventede levealder nærme sig baggrundbefolkningen.

En komplikation til væske i lungerne er øget risiko for Lungebetændelse , som kan være en alvorlig belastning for et svagt hjerte.

Egen indsats er værdifuld

Selvom der findes mange behandlingsformer, som kan bedre et belastet hjerte betydeligt, bliver det aldrig helt rask igen. Men man har selv stor indflydelse på, hvordan sygdommen udvikler sig.

At holde op med at ryge, en sund og fedtfattig kost og daglig aktivitet/motion kan være med til at forhindre, at hjertesygdommen udvikler sig yderligere. Hjerteforeningen har følgende gode råd:

Motion

Fysisk træning har vist sig at være godt for alle hjertepatienter - også når det gælder patienter med hjertesvigt.

Et belastet hjerte har ikke, som man måske kunne tro, godt af at blive skånet. Tværtimod holder du dit hjerte i bedre form ved at bruge det. Men alting med måde. Du må ikke udmatte dig selv eller have mere åndenød, mens du motionerer, end du kan snakke samtidig.

Det er meget vigtigt at få startet på at opbygge en bedre kondition, da det kan være farligt pludseligt at tage fat på anstrengelser, hvis du ikke har en ordentlig kondition. Du kan heller aldrig lave venepumpeøvelser nok.

Denne øvelse hjælper dit blodomløb med at lede blodet fra benene og tilbage til hjertet. Husk også, at når du sidder ned, er det en god idé at sætte sig med fødderne oppe f.eks. på en fodskammel.

Kost

Det er vigtigt, at du tænker på at undgå salt, da salt binder væsken i kroppen. Salt findes særligt i præfabrikerede levnedsmidler.

Rygning

Er på ingen måder godt for et hjerte i nød. Det stjæler så at sige den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet. Få hjælp til at stoppe med tobak.

Influenzavaccine

Som kronisk hjertepatient er du mere sårbar overfor infektioner end raske mennesker. En influenzavaccination vil være en god idé.

Vægtkontrol

Megen af den væske, der ophobes i kroppen, når hjertet ikke arbejder så godt, som det kunne, er skjult. En af de måder man kan finde ud af, om den vanddrivende medicin er tilstrækkelig, er at veje sig hver dag.

Vær opmærksom på hurtige vægtstigninger på ca. to kilo, da det kan være tegn på en forværring i dit hjertesvigt, eller at du ikke får vanddrivende medicin nok.

Hudpleje

Hvis du har vand i benene, er din hud på ben og fødder udsat, fordi blodgennemstrømningen ikke er god.

For at undgå at du får sår, der har svært ved at hele, kan du smøre dine ben og fødder dagligt med fugtighedscreme.