Blodprop i hjertet (Hjerteinfarkt, Akut myokardieinfarkt, AMI)

Dato: 15. august 2006
blodprop i hjertet

En blodprop opstår som regel, fordi kranspulsåren er forsnævret og blodpladerne klumper sig sammen. Symptomer på blodprop er for mænd bl.a. kraftige, trykkende smerter bag brystbenet, som kan stråle ud til hals og skulder, oftest den venstre mens de hos kvinder er mere diffuse.

Definition og årsager til blodprop

Hjertet består af speciel hjertemuskulatur. Kranspulsårerne (koronar-arterierne) forsyner hjertet med ilt og næringsstoffer, men hvis ilttilførslen fra kranspulsårerne ikke er stor nok, vil hjertemuskulaturen ikke pumpe ordentligt, og det område, som arteriegrenen forsyner, vil dø.

Dette kaldes et akut myokardieinfarkt (AMI) eller hjerteinfarkt, som er en dansk betegnelse er blodprop i hjertet.

Iltmanglen skyldes ofte åreforsnævring (åreforkalkning) i kranspulsårerne. Opstår der en lille skade på indersiden af åren, kan der aflejres bl.a. fedt indeni karvæggen. Dette medfører en ujævnhed, der gør, at blodpladerne klumper sammen og danner en såkaldt trombe, der lukker af for kranspulsåren.

Dermed kan blod og ilt ikke længere fortsætte sin vej gennem kranspulsåren og nå hjertemuskulaturen på den anden side af blodproppen. Det betyder, at det område i hjertemusklen, som kranspulsårerne før forsynede med iltet blod, vil dø - samtidig vil det berørte område miste sin funktion som muskel, hvis der ikke startes en blodpropopløsende behandling. 

Med tiden erstattes det døde muskelvæv med bindevæv, og selvom bindevæv er stærkt, kan det ikke som muskelvæv trække hjertet sammen. Afhængigt af hvor meget muskelvæv, der bliver ødelagt pga. blodproppen, vil hjertets pumpeevne derfor forringes, - en tilstand man kalder for Hjertesvigt.

Åreforkalkning starter i det små allerede i teenage-årene, og kan forekommer i alle store pulsårer. Man mærker det ikke, før det meste af karret er aflukket.

Hjertekramper (angina pectoris)

Inden pulsåren aflukkes fuldstændigt, kan der være perioder med hjertekramper (angina pectoris). Disse viser sig under fysisk belastning (af større eller mindre karakter) og svinder af sig selv eller ved indtag af nitroglycerin (kar-udvidende) tabletter. Infarkt kan dog også forekomme uden forudgående Hjertekramper.

Billede af mand med markering af symptomudbredelse af blodprop i hjertet

Emboli

I sjældne tilfælde kan et hjerteinfarkt f.eks. skyldes en løsrevet trombe fra en pulsåre et andet sted i kroppen, som pludseligt tilstopper en kranspulsåre. En sådan blodprop kaldes en emboli.

Nedenstående er disponerende årsager til åreforsnævring :

  • Tobaksrygning
  • Mandligt køn (Mænd udvikler infarkter ca. ti år tidligere end kvinder).
  • Fedme
  • For højt kolesteroltal, især LDL kolesterol.
  • Sukkersyge
  • Manglende motion.
  • Forhøjet blodtryk
  • Tendens til åreforkalkning i familien
  • Stress

Læs også: Åreforkalkning og forebyggelse.

Hjerteinfarkt er en meget hyppig sygdom, og i Danmark konstateres ca. 2500 tilfælde pr. million indbyggere. Ca. 30% af disse er med dødelig udgang.


Symptomer på blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)

Et hjerteinfarkt opstår pludseligt. Der fremkommer kraftige, trykkende smerter bag brystbenet, og disse kan stråle ud til hals og skulder, oftest den venstre. Der kan ligeledes være smerter fra kæbe, ryg og maveregion.

Hos ca. halvdelen kommer infarktet efter en fysisk eller psykisk anstrengelse. Smerterne forsvinder ikke efter ophør med belastning, ej heller ved indtag af nitroglycerin.

Smerterne kan vare i flere timer og være ledsaget af dødsangst, åndenød, klam sved, kvalme samt fornemmelsen af mathed.

Læs også: Kender du symptomerne på blodprop - kvinde.

Andre symptomer, der kan vise sig ved blodprop:

  • Der kan opstå symptomer på hjertesvigt , især hos ældre.
  • Ledsagende opkastninger og kvalme.
  • Den syge er bleg og klamtsvedende.
  • Stærk angst.
  • Svimmelhed og besvimelse.
  • Hurtig vejrtrækning.

I omtrent 15% af infarkterne ses ingen symptomer, og sygdommen ses kun på elektrokardiagram (EKG) over hjertet. Det forekommer især hos ældre og hos folk med sukkersyge.

Det er ikke alle mennesker, der får varselssymptomer på, at de lider af forsnævringer i kranspulsårerne, hvorfor nogle mennesker oplever at få en blodprop uden forvarsler.

Forholdsregler og diagnose ved blodprop

Oppe i en vis alder har alle i større eller mindre omfang åreforkalkning. Hos de fleste forløber dette uden symptomer, og man dør af andre årsager. Det er dog meget vigtigt at undgå så mange af de ovenstående udløsende årsager som muligt.

Hvis man ikke er arveligt belastet, er der meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforsnævring, hvis man er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger. Lider man af Hjertekramper, er det især vigtigt, at man ændrer sin livsstil på de punkter, der er mulige.

Ved nyopstået hjerteinfarkt er tiden en vigtig faktor for overlevelse. Jo hurtigere man kommer til et hospital, jo bedre er prognosen. Man skal ringe 112 ved nyopståede stærke smerter i brystet. Undgå al unødig aktivitet, og kør aldrig selv på hospitalet, da besvimelse kan forekomme.

Sørg for, at den syge ikke er alene, og hold vedkommende varm og så vidt muligt afslappet. Man må på intet tidspunkt blive grebet af panik, og selv hvis personen skulle gå i shock eller få Hjertestop, er der mulighed for at hjælpe, bl.a. med førstehjælp (hvis man er uddannet).

Hjerteinfarkt diagnosticeres dels på det typiske sygdomsbillede, dels ved hjælp af et EKG. I en blodprøve vil man finde forhøjede værdier af såkaldte hjerteenzymer, og de er tegn på dødt hjertevæv.

Ved ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kigger man direkte på hjertets strukturer, og dårligt pumpende væv kan ses.

Læs om EKG her.


Behandling af blodprop (hjerteinfarkt)

I Danmark behandles hjerteinfarkt på nuværende tidspunkt på specialafdelinger på de største sygehuse i landet.

Optimal behandling er hurtig primær PCI (perkutan coronar intervention), hvor man via et stik i lysken indfører en ballon, der kan bryde forsnævringen og udvide karret (Ballonudvidelse). Ofte vil man indlægge en såkaldt stent, der er et metalgitter, som holder arterien åben.

På sygehuse, der ikke har mulighed for at udføre denne procedure, vil man påbegynde såkaldt trombolyse behandling ved en indsprøjtning i en blodåre.

Behandlingen opløser blodproppen og skal påbegyndes indenfor 6 timer efter anfaldets begyndelse, jo hurtigere jo bedre. Overflytning til sygehus med mulighed for PCI vil ske hurtigst muligt.

Når blodproppen efter nogle dage er under kontrol, er det vigtigt at starte genoptræningen. Genoptræning - også kaldet rehabilitering - handler ikke bare om at komme hurtigt ud af sygesengen, men også om systematisk fysisk træning, kostomlægning og rygestop, hvis man ikke i forvejen har sunde livsstilsvaner.

En stor del af efterbehandlingen ved en blodprop i hjertet påhviler således en selv.

Behandling ved ankomst til hospitalet

Ved ankomst til hospitalet vil den modtagende læge starte et medicinsk behandlingsprogram op, der hjælper den syge, indtil Ballonudvidelse er mulig. Det drejer sig om:

  • Morfin, som hjælper mod smerterne og samtidig gør, at man slapper mere af og bliver mindre angst.
  • Ilt, så hjertet får et større ilttilbud. Vejrtrækningen bliver roligere og ilten virker afslappende.
  • Hjertemagnyl gør, at blodet har sværere ved at størkne, så blodproppen ikke kan vokse mere. Dette skal tages dagligt resten af livet.
  • Nitroglycerin, udvider hjertets kranspulsårer, så der kommer mere blod til hjertemuskulaturen. Venerne udvides ligeledes, så kroppens blod ophobes her, og der sendes ikke for meget til hjertet, hvilket gør, at det ikke skal arbejde så hårdt.
  • Beta-blokkere. Blokerer adrenalins virkning på hjertet, så det ikke slår så hurtigt og så kraftigt. Gives til alle, der ikke har for lavt blodtryk eller lav hjerterytme.
  • Heparin. Blodfortyndende medicin, som også stopper blodproppens vækst. Gives ved en indsprøjtning i maveskindet.
  • Hvis der ses Hjertesvigt, behandles der med såkaldt ACE-hæmmer, som blokerer et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når årene udvider sig, skal hjertet ikke pumpe mod så stor en modstand, og dets arbejde lettes.

Efter vellykket behandling for hjerteinfarkt skal de fleste i blodtrykssænkende behandling. Kolesteroltallet sænkes med diæt og kolestorolsænkende medicin (såkaldte statiner).

Som tidligere nævnt er en livsstilsændring en vigtig forudsætning for efterfølgende sundhed.

Forløb

Prognosen afhænger overvejende af størrelsen på infarktet (hvor meget hjertemuskel, der er dødt). Jo hurtigere der foretages Ballonudvidelse, jo bedre er udsigterne, og dette nedsætter risikoen for at få endnu et infarkt.

Prognosen er god, hvis der ikke opstår hjerterytmeforstyrrelser eller pumpesvigt seks timer efter smerterne er forsvundet. Overlever man den første måned, er der 70-80% chance for at overleve de næste fem år.


Komplikationer til blodprop (hjerteinfarkt)

Der kan optræde flere komplikationer til sygdommen, og mange af dem er forbundet med lav overlevelse. Hvis vævsødelæggelsen inddrager de elektriske systemer, der styrer hjertets sammentrækning kan det give Hjerterytmeforstyrrelser, hvilket er en frygtet komplikation.

Der kan dannes blodpropper i væggen i hjertet, der hvor vævet er dødt. Disse kan rive sig løs og give blodpropper i arterier i andre organer, f.eks hjerne, nyrer og ben. Det døde væv bliver lavet om til ueftergiveligt arvæv, og dette kan bule ud og give anledning til hjerterytmeforstyrrelse.

I værste tilfælde kan væggen briste, så man bløder ud i hjertehulen eller ind i det modsatte hjertekammer.

Betændelse i hjertesækken (perikarditis) forekommer ofte, og kan behandles med acetylsalicylsyre eller paracetamol. Et nyt hjerteinfarkt ses hos ca. 10%, og viser sig som det første.

Det videre liv

Kort efter udskrivelsen bør alle blodproppatienter undersøges for hjertekramper (angina pectoris) og hjertesvigt (hjerteinsufficiens) for at finde ud af, om man skal undersøges yderligere med henblik på en Ballonudvidelse eller en bypassoperation, som hos mange vil bedre ilttilførslen til hjertet.

Blodtryk og kolesteroltal skal også kontrolleres jævnligt og holdes inden for normalværdierne.

De fleste blodproppatienter oplever heldigvis at kunne vende tilbage til deres gamle liv og dermed også til det arbejde, familieliv og hobby, som de havde før blodproppen.

Hvornår man føler, at man for alvor er på højkant igen, varierer fra person til person, og afhænger blandt andet af og hvor stor blodproppen har været.

Var man helt rask, inden man blev ramt af en lille blodprop, kan man måske være på arbejde igen inden for få uger. Har man har haft en større blodprop eller var man i forvejen svækket, behøver man længere tid til at blive klar.

Både hospitalets læger, den praktiserende læge og Hjerteforeningen kan hjælpe blodproppatienter på den rigtige vej.

Efter en blodprop i hjertet, kan man forebygge flere blodpropper ved at:

  • Stoppe med at ryge. Dette kan reducere risikoen for nye blodpropper med 50%
  • Holde sig i gang med fysisk aktivitet. Al bevægelse er godt. Gå- og cykelture, dans, svømning, havearbejde eller sex er alt sammen motion.

Dog er det godt at forhøre sig på hospitalet, inden man begynder på et motionsprogram.