Blødninger under den mellemste hjernehinde (Subaraknoidalblødning)

Dato: 1. September 2006
Blødninger under den mellemste hjernehinde (Subaraknoidalblødning)

Subaraknoidalblødning er en hjerneblødning mellem hjernens hinder. Blødningen skyldes oftest en brist i en udposning på et blodkar. Den opstår som akut, svær hovedpine. Næsten alle har ubærlig hovedpine, mange er forvirrede eller ligefrem bevidstløse. Årsagen er ofte ukendt.

Årsager til blødning under den mellemste hjernehinde

Blødninger under den mellemste hjernehinde kan opstå af flere årsager. I de fleste tilfælde er årsagen en udposning på et blodkar (et Aneurisme). En sådan udposning kan enten være medfødt (og til tider arvelig) eller sjældnere skyldes anden sygdom, som f.eks. Polycystisk nyresygdom.

Når en sådan udposning pludselig brister, vil blod strømme ud mellem den inderste og den mellemste hinde og lægge sig som en bræmme rundt om hjernen.

Blodet vil blande sig med hjernevæsken omkring hjernen og rygmarven, og dette udnytter man til at stille diagnosen. På grund af den store mængde blod, der strømmer ud af karret, vil trykket omkring hjernen stige. Dette får karret til at lukke sig igen, men er også det, der forårsager en del af skaderne på hjernen.

Blødningen kan også skyldes andre medfødte fejl i karrene eller voldsomme stød mod hovedet.


Symptomer på blødning under den mellemste hjernehinde

Symptomerne ved blødning under den mellemste hjernehinde kommer pludseligt. En del tilfælde kommer i forbindelse med tunge løft, samleje, psykisk anstrengelse og lignende ting, der giver en stigning i blodtrykket.

Symptomerne er:

  • Et "smæld" i hovedet.
  • Herefter stærk hovedpine.
  • Lysfølsomhed  (lys virker generende).
  • Kvalme eller opkastninger.
  • Forvirring.
  • Besvimelse.
  • I svære tilfælde kan døden indtræde på stedet.

Efter blødningen er indtrådt, får nogle symptomer som ved et slagtilfælde med f.eks. lammelse af den ene kropshalvdel. Mange får i øvrigt let temperaturforhøjelse og stivhed i nakke og ryg.

En del mennesker har et stykke tid inden blødningen oplevet "for-symptomer" med f.eks. let hovedpine eller kvalme eller lysfølsomhed. Dette kaldes en advarsels-blødning og kan være tegn på, at aneurismet snart vil briste.

Forholdsregler

Ved mistanke om en blødning under den mellemste hjernehinde bør man omgående kontakte en læge. Symptomerne på en "advarsels-blødning" er meget generelle og ses ved en lang række af andre sygdomme og er derfor svære at fange.

Man kan ikke udrede alle med hovedpine og kvalme for blødning under mellemste hjernehinde, men ved en fornemmelse af et smæld og efterfølgende kraftig hovedpine og nogen af de andre nævnte symptomer bør man være på vagt.

Mange mennesker har aneurismer, uden at de brister. Nogen gange opdages disse tilfældigt på en skanning og det er herefter op til lægen og den enkelte, om man vil fjerne aneurismet.


Diagnose

Ved mistanke om en blødning under den mellemste hjernehinde vil man lave en CT-skanning  af hjernen. Denne vil i mange tilfælde vise blodet, der ligger omkring hjernen. Hvis ikke, vil man lave en (lumbalpunktur), hvor man udtager en smule af væsken omkring rygmarven, der er i kontakt med væsken omkring hjernen, og ser om der er blod i.

På en MR-skanning af blodkarrene kan man se, hvor aneurismet sidder og dermed lægge en plan for den bedste behandling.

Behandling af blødning under den mellemste hjernehinde

Man er som regel meget medtaget efter en blødning under den mellemste hjernehinde, og behandlingen går først og fremmest ud på at stabilisere vejrtrækning, kredsløb og samtidig lokalisere problemet. Bevidstløsheden kan vare et godt stykke tid.

Herefter lukker man aneurismet, hvis det er muligt. Dette gøres enten ved en operation, hvor man sætter en clips på karrets udposning, eller med en nyere metode, coil-behandling, hvor man med en lang tynd sonde går gennem karrene op til hjernen og fylder udposningen op med små metal-snore.


Komplikationer og prognose

Blødning under den mellemste hjernehinde er en alvorlig tilstand. En hyppig komplikation er spasmer i karrene, dvs. sammentrækninger, der hindrer ilt i at komme ud til hjernevævet i nærheden af blødningen. Dette behandles med kar-udvidende medicin, men er stadig årsag til forværring af symptomerne i mange tilfælde.

Lidt over 1/3 af blødningerne under den mellemste hjernehinde ender i dødelig udgang. Risikoen for en ny blødning mindskes gevaldigt, hvis man lukker aneurismet, men den er stadig betydelig. Desuden har en del mennesker følger efter blødningen i form af skader på hjernens funktioner.

Hvis der ikke er tale om et Aneurisme, men derimod blødning af ukendt årsag, er risikoen for en ny blødning meget lille.

Read this article in English

Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim