Ha' det godt - Øvelse 7

Dato: Revideret 14. juli 2017 - første publicering 28. november 2007
Hjemmetræning med Lotte Paarup

I øvelse 7 træner du skuldre, bagside overarme, mave og ryg. Selvom øvelsen ser enkel ud, er den effektiv, fordi du sidder på en bold.

Udgangsstilling

Læg midten af elastikken på bolden og sæt dig ovenpå denne med fødderne let spredte. Vikl enderne af elastikken omkring hænderne, bøj albuerne og hold hænderne ud for skuldrene.


Bevægelse

Stræk begge arme over hovedet og sænk kontrolleret ned igen. Hvis du kan, så løft samtidig den ene fod fra gulvet, når du strækker armene. Sæt den ned igen, når armene sænkes.

Løft den anden fod næste gang. Hold hele tiden ryggen lodret og med hovedet let på toppen. Undgå også at skyde vægten til siden. Tænk på at lade dine skuldre synke lidt ned bag ryggen, samtidig med at du strækker armene over hovedet.

Husk at trække vejret hele tiden, så dybt som muligt, og fuldend dine udåndinger. Dette hjælper dig til at få maksimalt ud af øvelserne. 

Øvelsen træner primært:

Skuldre, bagside overarme, mave og ryg.

Læs mere om, hvordan du vælger det rigtige udstyr eller køb det her.

Gå videre til øvelse 8.