Ha' det godt - Øvelse 1

Dato: Revideret 14. juli 2017 - første publicering 28. november 2007
Hjemmetræning med Lotte Paarup

I denne øvelse skal du bruge en elastik. Øvelsen træner lår, balder, ryg, bagside skulder og bagside af overarme.

Udgangsstilling

Sæt elastikken fast med dørankeret i toppen af døren. Stil dig med front til døren og benene i hoftebreddes afstand. Gerne lidt bredere, og med lille udadrotation i hofteleddet (foto viser ikke præcist dette), dvs at tæer og knæ peger let mod siderne - det skal føles naturligt, når du bøjer og strækker i øvelsen. Vikl enderne af elastikken omkring hænderne og stræk armene fremefter. 


Bevægelse

Bøj i benene, så langt du kan komme ned – som om du skulle sætte dig på en taburet. Træk samtidig armene strakte bagud. Stræk kontrolleret op til udgangsstillingen igen. Lad ryggen forblive nogenlunde rank undervejs. Dit lændesvaj må gerne udlignes, så lænden bliver flad, og måske lidt rund, jo dybere du bøjer i hofterne.

Fokuser på bøjningen i hofterne, og lad sædeknuderne “dyppes” ned mod den usynlige skammel bag dig. Lad skuldrene være tunge ned i ryggen, og hovedet frit i forlængelse af rygsøjlen. Knæene skal pege i samme ret- ning som tåspidserne hele tiden. Stå med vægten ligeligt fordel over dine fødder, og henover den enkelte fod. Husk at trække vejret hele tiden, så dybt som muligt, og fuldend dine udåndinger. Dette hjælper dig til at få maksimalt ud af øvelserne. 

Øvelsen træner primært:

Lår, balder, ryg, bagside skulder og bagside af overarme.

Læs mere om, hvordan du vælger den rigtige elastik eller køb den og resten udstyret kan købes her

Gå videre til øvelse 2