Forebyg diabetes 2 med livsstilsændring og egenomsorg

Dato: Revideret 16. oktober 2017 - første publicering 11. januar 2007
forebyggelse af diabetes

Diabetes 2 er en forstyrrelse i sukkerstofskiftet, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin tilstrækkeligt. Insulin sørger for, at cellerne kan optage og bruge sukker.

I modsætning til diabetes 1, hvor der stort set ikke produceres insulin, er produktionen af insulin ved diabetes 2 ofte normal eller forhøjet.

Problemet ved diabetes 2 er, at følsomheden over for insulin i kroppen er nedsat. Denne følsomhed kan påvirkes positivt af f.eks. fysisk aktivitet, sund vægt og sund kost.

Diabetes 2 kan bekæmpes med livsstilsændring

Diabetes 2 kan aktivt bekæmpes og forebygges, også selvom du allerede har fået de første symptomer på sygdommen. Det er vigtigt, at du tror på, at du selv kan gøre noget.

De første måneder med sygdommen eller med tegn på, at du er i risikozonen for at udvikle sygdommen, har stor betydning for, hvor godt det vil lykkes, og om du er i stand til at ændre livsstil.

Der er ingen tvivl om, at det er svært at ændre sin levevis. Derfor kan du hjælpe dig selv ved at sætte små og realistiske mål - og kun ét ad gangen.

Det er for meget for både din krop og din psyke at prøve på at tabe sig, dyrke motion, spise sundt og kvitte cigaretterne på én gang.

Man hører netop tit, at det er disse faktorer man skal prøve at ændre på, men hvad betyder de egentlig helt præcist for egenomsorg af sygdommen?

Vægttab

De fleste patienter med type-2 diabetes mellitus er overvægtige med en karakteristisk æbleformet kropsform - dvs. med meget fedt omkring maveregionen (abdominal fedme).

Abdominalt fedt spiller en stor rolle i både udviklingen og forværringen af sygdommen, hvorfor vægttab er et af de mest effektive midler mod behandling af tilstanden.

Selvom det kan være svært for den enkelte patient at tabe sig i vægt kan det med kostomlægning, øget motivation og hyppige lægekontroller sagtens lade sig gøre.

Der tilstræbes et kalorieunderskud på 600-800 kalorier. Allerede ved små vægttab på 2-4 kg ses de gavnlige effekter såsom sænkning af blodtrykket og en bedre fordeling af fedt i blodet. 

Vægttabet skal gerne holdes ved lige med bl.a. regelmæssig motion. 

Motion

Motion har gennem flere studier vist sig at have en gavnlig effekt på sygdommen.

Blot 30 minutters motion 3-4 gange om ugen forbedrer insulinfølsomheden og medfører et fald i langtidsblodsukkeret, Hba1c, på 0,6-0,7 %.

Desuden forbedrer det ligesom vægttabet også fordelingen af fedt i blodet. Fysisk aktive diabetikere vil nemmere kunne fastholde vægttabet og vil generelt få en øget livskvalitet grundet den bedre fysiske form. 

Rygning

Rygning påvirker ikke direkte sygdommen, men påvirker både lungerne, så oxygenoptaget forringes og blodkarrene, hvilket med tiden blivere stive og dermed medfører et dårligere blodkredsløb.

Alt dette vil netop påvirke det fysiske aktivitetsniveau negativt. Desuden er én af de adskillige komplikationer til diabetes mellitus netop dårligere blodkar og blodforsyning, hvilket kun vil forværres af rygningen. 

Gør den nye livsstil til et familieprojekt

Når du ændrer din livsstil, kommer det uundgåeligt til at påvirke din familie - og til at gavne dem, ligesom det gavner dig.

Men for at alle kan være med, er det en god idé at snakke sammen om de nye tiltag, og sørge for at alle får nogle punkter med, der tilgodeser netop deres behov.

Vær også opmærksomme på at støtte hinanden undervejs, så bliver det nemmere at holde fast i den nye, sunde livsstil.

Væn dig også til tanken om, at din diabetes vil følge dig resten af livet - derfor er det vigtigt at du får et så godt liv som muligt med sygdommen.

Download kildematerialet fra Sundhedsstyrelsen her.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Marietta Nygaard d. 11.1.2007.