Bugspytskirtlen (Pancreas)

|
Kilde: www.sst.dk
Dato: Revideret 13. oktober 2017 - første publicering 18. September 2006
Bugspytskirtlen (Pancreas)

Bugspytkirtlen producerer enzymer, der gør, at tarmen kan fordøje maden, men også hormonerne insulin og glukagon, som spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen.

Hvad er bugspytkirtlen?

Bugspytskirtlen, på latin pancreas, er en ca. 15 cm lang tungeformet kirtel beliggende i den øvre del af maven (bughulen). Den ligger bag mavesækken og støder op til tolvfingertarmen.


Bugspytkirtlens funktion

Kirtlen har overvejende to funktioner i kroppen:

  • en eksokrin funktion, der spiller en rolle i fordøjelsen af maden. 
  • en endokrin funktion, der regulerer kroppens blodsukker.

99% af kirtlen producerer pancreassaft (1,5 liter i døgnet) indeholdende bl.a. fordøjelsesenzymer og bikarbonat, som samles i en udførselsgang, der munder ud i tolvfingertarmen via en åbning kaldet papilla duodeni major.

Pancreassaften er basisk, grundet bikarbonaten, hvilket neutraliserer syren fra mavesækken.

Dette har både en beskyttende effekt af cellerne i tolvfingertarmen og samtidig en aktiverende rolle af fordøjelsesenzymerne, der netop har brug for de rette pH-forhold til at fungere optimalt.

Fordøjelsesenzymerne nedbryder i samarbejde med galden fra leveren størstedelen af de fedtstoffer, sukkerstoffer og proteiner, der kommer fra mavesækken.

Det gør, at tarmen bedre kan optage næringsstofferne, som cellerne i sidste ende kan udnytte som energikilde.

Reguleringen af hele den eksokringe funktion foregår dels hormonelt via hormonerne sekretin og cholecystokinin samt delvis ved stimulering af nerverne.

Bugspytkirtlen regulerer blodsukkerbalancen

Den sidste procent af bugspytskirtlen udgøres af hormonproducerende væv. Det er små øer af celler (såkaldte Langerhanske øer), som ligger spredt i kirtelvævet.

Cellerne heri producerer hormoner, der regulerer kroppens blodsukkerbalance. De vigtigste er insulin og glukagon.

Sukker (glukose) er kroppens vigtigste energikilde, og det er vigtigt for kroppen, at blodsukkerniveauet ligger inden for et vist interval.

Insulin

Insulin er et hormon, der bl.a. øger sukkeroptaget i cellerne såsom i muskelceller ved fysisk aktivitet og i leverceller i hvile, hvor sukkeret lagres i depoter som glykogen.

Insulin hæmmer tilsvarende frigivelsen af sukker fra eksisterende sukkerdepoter i leveren.

Samlet set trækker insulin altså sukker ud af blodbanen og ind i vævene, hvilket medfører, at blodsukkeret falder. Insulin har samtidig virkning på proteinopbyggelse og hæmmer fedt- og proteinnedbrydelsen.


Bugspytkirtlen og diabetes

En hyppig sygdom i bugspytskirtlen er type 1 diabetes (diabetes mellitus).

Ved denne lidelse er de insulinproducerende celler helt eller delvis ødelagt. På dansk kaldes sygdommen sukkersyge.

Det andet af de to sukkerregulerende hormon i bugspytskirtlen hedder glukagon, som på mange måder har den modsatte virkning af insulin.

Glukagon øger blodsukkeret ved at stimulere leveren til frigivelse af sine sukkerdepoter. 

Men glukagon stimulerer også indirekte, via det nu forhøjede blodsukker til frigivelse af insulin, så det øgede sukker i blodet kan optages i andre celler.

Glukagon kan bruges i behandlingen af sukkersygepatienter, hvis de har meget lavt blodsukker.

I bugspytskirtlen produceres også hormoner, der har indvirkning på bl.a. tarmens bevægelse og blodkars sammentrækning.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Anders Kehlet Nørskov d. 18.9.2006.