Sukkersyge/Diabetes (Diabetes mellitus)

Dato: Revideret 16. oktober 2017 - første publicering 4. September 2006
mellitus

Sukkersyge er en tilstand, hvor nedsat effekt eller produktion af hormonet insulin nedsætter muskler og organers evne til at optage sukker fra blodet.

Definition og årsager til sukkersyge

I bugspytkirtlen (pancreas) dannes der hormoner, som bl.a. styrer kroppens sukkerbalance.

Det drejer sig om glukagon og insulin. Insulinet gør, at det sukker, der er i blodet, nemmere optages i bl.a. muskel-, fedt- og leverceller.

Opstår der en fejl i dette system, vil sukkeret ophobes i blodet, da det ikke kan optages i cellerne. De vil i stedet bruge deres fedt og protein som energikilde.

Leveren, der ellers bl.a. fungerer som sukkerdepot, kan ikke optage sukkeret, som tarmen frigiver til blodet. Da kroppens celler mangler sukker, vil den derimod stadig frigive sukker fra sine depoter, som udtømmes.

Den uhensigtsmæssigt høje mængde sukker i blodet bliver udskilt til urinen i nyrerne, og via såkaldt osmose vil den høje koncentration af sukker trække vand fra kroppen med ud.

Resultatet bliver dehydrering pga. mange vandladninger (polyuri) med sukkertilblanding samt øget tørst (polydipsi), som kroppens modsvar til den øgede vandudskillelse.

Kroppen udtæres ligeledes, og der dannes sure affaldsstoffer fra bl.a. fedtnedbrydning, såkaldte ketonstoffer. I store doser er de farlige for kroppen, og man udvikler syreophobning, ketoacidose.

Dette er en akut livstruende tilstand, og ubehandlet fører diabetes mellitus ofte til døden.


Der findes to hyppige former for diabetes mellitus:

Type 1 diabetes Før kaldet insulin krævende diabetes mellitus, IDDM:

Denne sygdom kaldes også juvenil sukkersyge og kræver behandling med insulin.

Den skyldes en fejl i insulin-produktionen i bugspytskirtlen, eftersom kroppen begynder at producere antistoffer (autoantistoffer).

Kroppen begynder dermed at angribe sine egne insulinproducerende beta-celler i bugspyrtkirten, hvilket ødelægger cellerne helt.

Tilstanden debuterer ofte i barne- eller teenagealderen, men kan også ses hos ældre.

Læs også: Type 1 diabetes - Årsag, symptomer, behandling.

Type 2 diabetes Før kaldet ikke-insulin krævende diabetes mellitus, NIDDM:

Denne type kaldes også aldersbetinget eller "gammelmands" sukkersyge, da den sjældent ses før 40 års alderen.

Modsat type 1 skyldes denne en nedsat følsomhed for insulin uden på muskelcellerne.

Bugspytskirtlen kan stadig producere insulin, evt. i lettere nedsat omfang. Ved øget belastning af kirtlen kan insulinproduktionen forringes væsentligt.

Læs også: Type 2 diabetes - Årsag, symptomer, behandling.

Sekundære former for diabetes mellitus

Andre former for diabetes mellitus kan bl.a. ses ved svære langvarige betændelselstilstande i bugspytkirtlen (kronisk pancreatitis).

Ved kronisk pancreatitis kan beta-cellerne blive ødelagt, ved operationer, hvor man f.eks. grundet kræft i bugspytskirtlen får fjernet dele eller evt. hele bugspytkirtlen samt ved langvarig brug af steroider.

En anden slags diabetes, kaldet gestationel diabetes mellitus (GDM), forekommer hos ca. 3% af gravide kvinder, men forsvinder typisk efter fødslen.

Tilstanden skyldes flere forskellige faktorer såsom tiltagende nedsat følsomhed for insulin hos den gravide, hormonelle forandringer under graviditeten samt kroppens forøgede energibehov på grund af fosteret.

Sygdommen medfører dog en betydelig risiko for type 2-diabetes senere i livet.


Diabetes mellitus må ikke forveksles med diabetes insipidus

Diabetes mellitus må ikke forveksles med Diabetes insipidus, som er en helt anden sygdom, der opstår på et andet grundlag, og som i øvrigt er meget sjælden.

Sygdommen skyldes mangel på eller nedsat følsomhed for det antidiuretiske hormon (ADH), der spiller en rolle i tilbageresorption af vand i nyrerne.

Sygdomsbilledet med hyppig og stor vandladning (polyuri) samt øget tørst (polydipsi) vil være dominerende, hvorfor tilstanden ud fra symptomerne nemt kan forveksles med diabetes mellitus.

Læs også: Diabetes insipidus - Årsag, symptomer, behandling.

Artiklen er oprindeligt skrevet af læge Anders Kehlet Nørskov d. 4.9.2006.