Reyes syndrom

Dato: 4. august 2006
Reyes syndrom

Hvad er Reyes syndrom? Symptomer på Reyes syndrom, behandling af Reyes syndrom, komplikationer ved Reyes syndrom, forebyggelse af Reyes syndrom.

Symptomer og komplikationer ved Reyes syndrom

Reyes syndrom optræder ved, at barnet pludselig begynder at kaste voldsomt op, bliver sløvt, træt, irritabelt og har svært ved at orientere sig. Efterhånden som trykket i hjernen stiger, bliver symptomerne værre med kramper, koma og vejrtrækningsstop. Reyes syndrom er ikke smittefarligt.


Behandling og forebyggelse af Reyes syndrom

Som forebyggelse er det vigtigst, at børn under 15 år ikke får acetylsalicylsyre (aspirin, kodimagnyl, magnyl, hjertemagnyl, treo) som smertestillende medicin, i stedet kan paracetamol (pamol, pinex, panodil mm.) bruges.

Det er ligeledes vigtigt at reagere på de første symptomer hos barnet. Hvis et barn, der er ved at komme sig efter f.eks. Skoldkopper, pludselig begynder at kaste voldsomt op og bliver apatisk, skal man straks reagere.

Behandlingen foregår på sygehusets intensiv-afdeling, hvor der er mulighed for at overvåge barnet nøje. Princippet i behandlingen er at få trykket i hjernen ned på normalt niveau og genoprette salt- og vandbalancen i kroppen. Hvis trykket ikke falder med medicinsk behandling, kan det være nødvendigt at operere.

Sygdommen er ekstrem sjælden og uden fortilfælde i Danmark.