Energidrikke og alkoholsodavand

|
Kilde: Kost - adfærd - indlæringsevne af Frede Bräuner (2002).
Dato: 9. juli 2010
energidrik

De såkaldte energidrikke samt en lang række direkte ulovlige produkter vinder frem. Betegnelsen “energidrik” er direkte misvisende. Produkterne indeholder typisk meget sukker og koffein, og tilfører ikke kroppen vedvarende energi, men dræner tværtimod kroppen for energi.

Pas på energidrikke med alkohol

Produktet Cult Shaker indeholder både alkohol, koffein og sukker, hvilket er en meget uheldig blanding. Bacardi Breezer og andre alkoholdrikke er reelt en blanding af sodavand og alkohol.

Kyniske producenter gør, hvad de kan, for at få vores børn og unge til at indtage disse meget sundhedsskadelige produkter. I efteråret 2009 gav Fødevarestyrelsen producenterne en hjælpende hånd ved at hæve grænsen for koffeinindholdet fra 150 mg/l til 320 mg/l, hvilket bl.a. betyder, at et produkt som Red Bull nu bliver lovligt i Danmark.


Energidrikke har bivirkninger

Produkterne, der navnlig indtages af børn og unge, har mange bivirkninger, herunder hjertebanken, rastløshed, søvnløshed, hovedpine, diaré og i værste fald dødsfald.

Læs om Sukker og sodavand her

Læs om Sukker og hjernens kemi her

Læs Cola gør børn afhængige her

Læs Cola svækker kroppen her

Information fra Sundhedsguiden

Denne artikel stammer fra bogen "Kost – adfærd – indlæringsevne" af Frede Bräuner. Indholdet er et udtryk for forfatterens egen holdning og erfaring.

Man bør altid kontakte sin læge, før man begynder at eksperimentere med eller vælger at udelukke visse fødevarer fra kosten. Man bør også tale med sin læge, om brug af kosttilskud.